en voksen hund ligner en ulv, des mere vil dens adfærd minde om en voksen ulvs.
en voksen hund ligner en ulv, des mere vil dens adfærd minde om en hundehvalps.
Nogenlunde sådan lød konklusionen, da et hold forskere i 1997 offentliggjorde en artikel, som siden har dannet skole for, hvordan man opfatter hunderacer i dag.
Men teorien ser ud til at være hullet. Det har professor Björn Forkman fra Københavns Universitet fundet ud af ved at teste hunde af de samme racer, som blev brugt i undersøgelsen i 1997, bl.a. Golden Retriever, Cockerspaniel, Schæferhund og Siberian Husky.
»Jeg ville finde ud af, om søde hundes udseende reelt sagde noget om deres socialitet. Hvis teorien holder, burde hunde, der ligner hvalpe i stedet for ulve, være mere legesyge ligesom hvalpe. Og det findes der slet ingen beviser på. Det er ingen sammenhæng overhovedet,« konstaterer Björn Forkman, professor på Institut for Produktionsdyr på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) på Københavns Universitet.
Björn Forkman sammenlignede i alt ti hunderacer inden for tre kategorier af leg: interesse (nysgerrighed), lyst til at samle en kastet klud op og lysten til at trække i enden af et tov.
Oplysninger om racerne blev hentet fra databasen 'Mentalbeskrivelse Hund' i Sverige. Den gemmer på oplysninger om tusindvis af forskellige hunde og deres rapporterede adfærdsmønstre i et væld af forskellige situationer - fra når de møder et spøgelse (en mand med et lagen og en spand over hovedet) til leg med forskellige redskaber.
Analysen afslører, at de mindst ulvelignende hunde tilsyneladende også er de mindst legesyge i alle tre kategorier. Det drejede sig om:
Cockerspaniel Fransk Bulldog Norfolk Terrier Cavalier King Charles
De mest ulveagtige hunde - Schæfer og Siberian Husky - var næsten lige så ivrige efter at lege som de mest legesyge hunde.
De mest legesyge hunde var dem i kategorien mellem ulve- og hvalpelignende hunde:
Shetland Sheepdog Grosser Münsterländer Golden Retriever Labrador Retriever
Forskellene på de tre grupper var dog ikke signifikante - det vil sige, at de er så små, at tilfældigheder i forsøget kan have skabt dem.
For at få en stærkere analyse, lavede Forkman den samme type analyse på alle racer med flere end 200 testede individer i 'Mentalbeskrivelse Hund'.
Analysen inkluderede bl.a. Langhåret Collie, Irsk Setter og Boxer, og den bekræftede resultatet af testen: Hvalpelignende hunde er hverken mere eller mindre legesyge end ulvelignende hunde.
»Den første gruppe af hvalpeagtige hunde var forholdsvis lille inden for enkelte racer - men det er svært at tro på, at en større testgruppe ville have givet et andet resultat, når man tager i betragtning, at begge undersøgelser viser det modsatte af, hvad man skulle forvente ud fra den grundlæggende teori. Derfor ser det ud til, at teorien nok ikke holder vand,« siger Björn Forkman.
Forkman tilføjer, at det betyder, at man ikke nødvendigvis kan regne med at få en legesyg familiehund, fordi man vælger en dejlig pelsklump i hundekennelen:
»Intet tyder på, at hundes udseende i dag kan forklare deres adfærd, i hvert fald når det kommer til de forskellige racers lyst til at lege.«
»Det kan skyldes, at adfærd og udseende bliver ændret hurtigt af avl, og det betyder, at Irsk Setter ikke længere er den jagthund, der var engang, eller at en schæferhund i dag er en helt anden slags schæferhund, end den var for generationer siden. Det er ændret, fordi vi prøver at trække hundene mere i familieretning, og det påvirker deres egenskaber,« forklarer Björn Forkman.
Hunde ændrer også egenskaber efter, om de bliver brugt som show-dyr eller kæledyr, som det er påvist i et studium fra 2006.
Björn Forkmans undersøgelse er præsenteret som 'poster' - et opslag for interesserede - men bliver ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.
»Det er lidt kedeligt, når man bare finder ud af, at noget ikke hænger sammen,« lyder det fra Björn Forkman.
