Hvornår sluttede istiden? Tidligere kunne man læse i lærebøger, at vores nuværende varmeperiode - 'nutiden' - startede for cirka 11.000 år siden. Men fremover bør der stå, at den sluttede for nøjagtig 11.711 år siden.
Ligesom en meter og et kilo er fastlagt efter internationale standardstørrelser, som alle måleinstrumenter i verden skal justeres efter, har nutiden nemlig nu fået sin egen standard - i form af en iskerne fra NordGRIP-boringen på den grønlandske indlandsis.
Nutidens målestok findes dog ikke (ligesom standard-meteren) i 'Bureau International des Poids et Mesures' i Frankrig, men derimod på Blegdamsvej i København, hvor iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, vogter over kernerne.
Jørgen Peder Steffensen og hans kollegaer har netop modtaget videnskab.dk's læserpris for 'årets danske forskningsresultat' for deres arbejde med selvsamme iskerner.
Det kræver international enighed om de geologiske tidsaldre, når man videnskabeligt skal kortlægge livet og begivenheder i Jordens historie. Geologiske tidsaldre fungerer som målestok for tiden og definerer overgangen fra én tilstand for kloden til en anden.
Og det er her de danske iskerner kommer ind i billedet. Indlandsisens tre kilometer tykke iskappe er som et arkiv over fortidens klima. Isen er dannet af sne, der år efter år bliver liggende og efterhånden presses sammen til is, og isens årlag er blevet analyseret i meget høj opløsning for en række bestanddele, der hver på sin måde fortæller om klimaet.
»Vores nye ekstremt detaljerede data fra undersøgelserne af iskernerne viser, at i overgangen fra istid til vores nuværende varme mellemistid er klimaskiftet så brat, som om der var blevet trykket på en knap,« fortæller iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen.
Det officielle lag, som markerer starten af den varme nutid, Holocæn, ligger i iskernen fra NordGRIP i 1492,45 meters dybde. Laget består af sne, som ifølge dateringen faldt 11.703 år før år 2000.
