Tigeres striber, giraffers pletter og hajers rygfinner - alt sammen unikt for det enkelt dyr. Det svarer til dyrets fingeraftryk, og derfor kan det bruges til at identificere dyrene. Et nyt program kan genkende dyrene ud fra billeder eller video, skriver NewScientist.com.
Overvågning af dyr foregår almindeligvis ved at man fanger dem, og eventuelt bedøver dem for så at montere en form for mærkning. Fangsten af dyrene kan stresse dem, og stort udstyr kan være ubehageligt at slæbe rundt på.
Det behøver forskerne ikke længere med den nye software, der er udviklet af Tilo Burghardt og Peter Barham fra Bristol Universitet i Storbritannien.
Her kan alle tage et billede af et dyr, uploade det til en database, og programmet kan derefter fortælle, hvor gammel dyret er, om det er identificeret før og hvor.
Programmet bliver allerede brugt til at identificere pingviner ud for Robben Island i Sydafrika. Et kamera, placeret i en bunke sten, optager video af dyrene, som en computer analyserer.
Pingviner har nogle prikker på deres mave, som programmet bruger til at identificere hver enkelt pingvin ud fra.
Pingvinerne bliver dog kun identificeret, hvis maven vender direkte mod kameraet. Det betyder, at programmet kun identificerer hver femte dyr, men i løbet af kort tid, vil systemet have identificeret alle pingvinerne, som passerer det sted, hvor kameraet er sat op.
Identificering og overvågning af dyr kan være stressende for dyret. Nogle gange får dyrene også alvorlige skader. Der sker for eksempel, når pingvinforskerne sætter farvede elastikbånd på dyrenes flipper for at identificere dem. Overvågningen har også konsekvenser for næsehorn.
Forskere har fundet ud af, at næsehornenes hunner bliver mindre frugtbare, når de har været bedøvet. Og det sker både, når dyrene skal have radiosendere påmonteret og fjernet igen.
Programmet er efterhånden så godt, at det ifølge udviklerne kan bruges til at identificere hvilket som helst dyr med prikker.
Næste skridt i udviklingen af programmet bliver at identificere hvidhajer ud fra det takkede mønster, der er på bagsiden af deres rygfinner.
Andre har udviklet programmet, så det også kan identificere dyr ud fra deres fodspor.
Biologer, der forsker i læderskildpadder, kan også drage nytte af fotoidentificering. Skildpadderne bliver mærket i deres ben, lidt som landmænd mærker deres køer i øret, men mærkerne på skildpadderne ryger af.
Det betyder, at forskerne mister en masse data, for de kan se, at dyret har været mærket, men så bliver de nødt til at mærke den forfra.
Identificeringen af dyrene er noget, som alle kan være med til.
Det kræver kun, at man tager et billede af en dyreart, som programmet kan finde ud af at identificere.
Hvis dyret er identificeret før, vil programmet fortælle, hvor dyret er set før og hvor gammel det er.
Hvis ikke dyret er identificeret før, bliver det registreret, men kun med detaljerne om, hvor og hvornår det er set. Det kræver en biolog at aldersbestemmer dyret. Men når alle og enhver kan hjælpe ved at tage billeder, bliver biologernes datamængde væsentligt større end den er i dag.
Andre former for dataindsamling
Hvorfor ikke også bruge dyrenes efterladenskaber og evt fældet hår, skind, tænder og døde kroppe til dataindsamling? Det må da være metoder der i endnu højere grad lader dyret i fred. Samtidig burde det kunne give viden om alder, helbredstilstand og mange andre data om populationernes sundhedstilstand (måske om nogle har brug for beskyttelse eller ej).
Pingviner i olie
Genialt - og når man så finder en død fugl smurt ind i olie - tager man bare et billede af dem og sammen liger med en mia. billeder at pingviner uden olie - så kan man helt sikkert genkende den døde fugl og der efter kortlægge dens færden.