Auroraen lægger sine æg på mindre planter af korsblomstfamilien, for eksempel engkarse, løgkarse og kalkkarse.
Hunnerne drysser dog ikke bare æggene tilfældigt rundt på planterne. Hver eneste plante udvælges nøje.
Hunnens udfordring er at finde en relativt stor plante, hvis første blomst højst er 10 dage gammel.
Der skal nemlig være udsigt til en god madpakke med mindst fire tilpas unge og sprøde frøkapsler – såkaldte skulpe – for at der er mad nok til at fodre en larve op.
Ældre skulpe bliver for seje for den spinkle larves gebis – og så dør den af sult!
Hunnen lægger normalt også kun et æg pr. plante. De fleste planter er simpelt hen ikke store nok til at dække flere larvers behov.
Risikoen for overbefolkning på planten nedsættes formodentlig, fordi ægget afsondrer et feromon, der signalerer, at planten er optaget.
