Mens vi mennesker bakser rundt med solceller, vindmøller og elbiler i vores bestræbelser på at føre en miljøvenlig livsstil, skulle vi måske skæve lidt til den nøgne havsnegl, Elysia chlorotica, som virkelig ser ud til at have regnet den ud.
Den besynderlige skabning er nemlig i stand til at tiltuske sig hele det maskineri, som planter bruger til at lave energi ud af sollys (fotosyntese). Det viser ny forskning udført af en gruppe biologer fra University of Maine i USA anført af ph.d. Mary E. Rumpho-Kennedy.
Elysia chlorotica spiser alger, suger nogle af algens gener og grønkorn (se boks i bunden) til sig, optager det i sine egne celler, og pludselig bliver dyret selv fotosyntetisk. En egenskab man ellers kun forbinder med planter.
Genoverførslen fra algen til sneglen er til dato verdens mest veldokumenterede eksempel på, at det kan lade sig gøre at overføre gener mellem to højerestående organismer, hvor genet rent faktisk bliver brugt til noget. Og så endda mellem to organismer, der er meget fjernt beslægtet.
Sneglen kan derfor bryste sig af at være et 'grønt dyr' i mere end én forstand. For efter nogle få måltider med alger kan sneglen leve af sollys alene, indtil den dør en naturlig død efter et års tid. Da sneglen er gennemsigtig kan solens stråler let trænge derhen, hvor grønkornene sidder og omdanner sollyset til næring for sneglen.
Det giver Elysia chlorotica nogle forbløffende ligheder med planter, fortæller dr. scient Kathe Rose Jensen, som er specialist i nøgne havsnegle og gæsteforsker ved Zoologisk Museum i København:
»Når havsneglens grønne farve går over i gule og rødbrune nuancer - ligesom blade gør til efteråret - så ved man, at tiden er ved at være inde for sneglen,« siger hun.
Kathe Rose Jensen understreger, at sneglens evne til at optage grønkorn fra alger og lave sin egen fotosyntese ikke er ny viden. Det vidste man allerede i 70erne, hvor amerikanerne gav sneglene tilnavnet 'de kravlende blade', og fænomenet går også under navnet 'kleptoplasti' (tyveri af grønkorn).
Men det har indtil i dag været et mysterium, hvordan grønkornene - planters unikke varemærke - kan fungere i et dyr.
Det er det, de amerikanske forskere nu fundet en stor del af svaret på.
De har opdaget, at sneglen - udover at stjæle grønkorn fra alger - også på et eller andet tidspunkt i dens udviklingshistorie har fravristet algerne et af de gener, som algen bruger til at holde grønkornene i topform. Genet sidder nu permanent i sneglens arvemateriale, og bliver dermed også givet videre til nye generationer af nøgne havsnegle.
»Det betyder, at de nøgne havsnegle bliver født med evnen til at huse og vedligeholde grønkorn. Så når havsneglene er blevet voksne og begynder at spise alger på bunden af havet, så er de i den grad klar til at høste grønkornene og lade solen være deres primære fødekilde,« siger Kathe Rose Jensen.
Det er langt fra alle nøgne havsnegle, der er planteædere. Det er kun en afgrænset systematisk gruppe, der hedder Sacoglossa (sæktunger), der spiser alger og laver egen fotosyntese.
Den altovervejende del af de nøgne havsnegle er gruppen Nudibrachia (nøgengællesnegle). De er kødædere og spiser polypdyr, søanemoner, mosdyr eller andre ubevægelige smådyr.
Nøgen refererer til, at den voksne snegl ikke bærer noget hus.
(Kilde: Dr. Scient, Kathe Rose Jensen, Zoologisk Museum, København.)
Fint C02-regnskab
Det betyder i samme stund, at de nøgne havsnegle har et meget fint CO2-regnskab sammenlignet med andre snegle. For de forbruger CO2 og frigiver sågar ilt til omgivelserne.
»Så den nøgne havsnegl er en rigtig grøn snegl,« griner Kathe Rose Jensen.
Elysia chlorotica holder til ved Amerikas østkyst, men i Danmark kan vi også bryste os af en art af snegle, der kan udnytte grønkorn fra alger på samme måde, som den nøgne havsnegl gør det. Den hedder fløljssnegl og er sort og glinsende. Kilden til grønkornene er den såkaldte plysalge.
Hvis fænomenet breder sig til andre dyr, så forventer Kathe at se det ske i vandmiljøet, hvor solens skadelige ultraviolette stråler helt naturligt aftager i styrke.
»For hvis vi forestiller os et lignende fænomen opstå i landjordens dyr, som f.eks. i os mennesker, så ville det kræve, at vi blev gennemsigtige. Men det er sandsynligvis en meget uholdbar løsning, da vi dermed også ville være meget sårbare overfor de ultraviolette stråler, som er kræftfremkaldende. Så det ville være en meget kortsigtet løsning,« mener Kathe Rose Jensen.
Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift 'Proceedings of the National Academy of Sciences', hvor den nøgne havsnegl pryder forsiden.
Grønkorn (kloroplaster)
Grønkorn - som også med et andet ord kaldes kloroplaster - er grønne legemer, som sørger for, at plantens celler kan omdanne sollys til energi. Den frigjorte energi bliver brugt til at få vand og kuldioxid til at blive til energirige sukkermolekyler og i processen bliver der frigjort ilt. Samlet går det underbetegnelsen fotosyntese.
Grønkorn findes i alle grønne planter og indeholder bl.a. klorofyl blandt andre pigmenter klorofyl. Det er klorofyl, der absorberer rødt og blåviolet lys og reflekterer grønt lys, som giver planterne deres karakteristiske farve.
Grønkornene indeholder deres eget DNA, som har visse lighedspunkter med prokaryoter (mikroorganismer, bakterier osv.). Ifølge den mest accepterede teori har grønkornene oprindeligt været en primitiv bakterie, der har invaderet en større celle med kerne (en eukaryot) og en symbiose er opstået.
Kilde: Håndbog i Biologiske fagtermer ved Ole Rasmussen, Gads forlag
