Som han sidder dér i café-stolen, storsmilende og nydelig i sit pæne jakkesæt og med sin tjekkede atachémappe på bordet, så ligner han mere en finansmand end en fysiker. Men det er nu fysiker, han er - og han kan endda bryste sig af at være en af verdens absolut bedste af slagsen inden for sit felt.
I 1997 fik han Nobelprisen i fysik for at laserkøle atomer ned til det absolutte minimum på -273 grader. Videnskab.dk vil gerne høre, hvad man kan bruge laserkølede atomer til, og hvad der i sin tid førte ham til sit naturvidenskabelige gennembrud, så derfor har vi bedt om et interview ved den store internationale fysikkonference Lindau Nobel Laureate Meeting, der fandt sted i Tyskland i starten af juli.
Du fik nobelprisen for at laserkøle atomer ned til det absolutte minimum. Hvorfor er det så stor en videnskabelig opdagelse inden for fysikken, at det fortjener så fornem en pris?
»Umiddelbart kan det lyde mærkeligt at man får så stor en anerkendelse for at udvikle et ur. Men i rigtigt mange sammenhænge er det helt essentielt at kunne finde ud af nøjagtigt hvad klokken er. For ellers kan man jo ikke vide hvornår noget foregår. Tag det såkaldte GPS-system som et eksempel - hvis du gerne vil spørge systemet om, hvor en person befinder sig til et givet tidspunkt, så duer det jo ikke hvis uret går forkert - for folk flytter sig hele tiden,« siger han og fortsætter:
»Atomure er i sig selv nogle af verdens absolut mest præcise ure i verden, men så længe atomerne ikke er kølet ned, så bevæger de sig en smule, og så går de ikke helt nøjagtigt. Først når de køles ned, går de helt præcist. Så snart atomerne er afkølet, ligger de så stille, at man kan måle på de enkelte elektronovergange i atomerne. Og når man kender disse overgange, så har man et uhyre nøjagtigt tidsmål.«
De laserkølede ure, som du har udviklet, har vist sig at have en afgørende betydning både for grundforskningen i fysikken såvel som for udviklingen af banebrydende ny teknologi. Kan du komme med nogle eksempler på, hvad opdagelsen har betydet for grundforksningen?
»En af de vigtigste udfordringer inden for fysikken, som forskerne kæmper med lige nu, er at få testet Einsteins Relativitetsteori. Den er hidtil ikke blevet testet i tilstrækkelig stor detalje, så derfor kan man endnu ikke afgøre, om teorien rent faktisk stemmer overens med virkeligheden, eller om den skal justeres - men det kan lade sig gøre med mine atomure,« forklarer han.
Hvorfor er det så vigtigt at teste Einsteins Relativitetsteori?
»Fordi den er en af grundpillerne i fysikken i dag, og fordi fysikerne leder efter en Teori for Alting.
I dag har vi Relativitetsteorien, der beskriver fænomener på storskala i Universet, og så har vi kvantemekanikken, der beskriver fænomener på atomar skala. Men de to teorier er i deres nuværende form uforenelige - de strider mod hinanden. Og der er nogle naturvidenskabelige fænomener og begivenheder, eksempelvis Big Bang eller sorte huller, hvor der både er relativistiske og kvantemekaniske effekter, som du bliver nødt til at tage højde for på samme tid for at kunne beskrive disse ekstreme fænomener.
Derfor bliver man nødt til at tilpasse og omforme de to teorier, så man kan lave en samlet teori, der både rummer kvantemekanikken og relativitetsteorien, og hvor de to teorier ikke længere strider imod hinanden,« siger William D. Phillips til videnskab.dk
Hvad skal der til for at forene dem?
»Jeg tror, at det kun er Relativitetsteorien, som man er nødt til at reparere på - og her har jeg en fornemmelse af, at det er det såkaldte ækvivalensprincip, der skurrer. Dette princip siger, at tyngdekraften virker på samme måde overalt.
Det siger, at der ikke er forskel på, om du bliver accellereret af en elevator eller af Jordens tyngdefelt. Accellerationen er den samme uanset hvad det er, der accellererer dig. Men dette princip tror jeg ikke holder. Og jeg mener, at det bl.a. er det, der afholder os fra at kunne forene de to fundamentale teorier med hinanden,« forklarer han.
Hvad tror du, det vil betyde, hvis det rent faktisk lykkes os at lave en Teori for Alting? Kan man kalde det for et paradigmeskift i fysikken?
»Man kan godt kalde indførelsen af en samlet teori for et paradigmeskift, for det er jo én fundamental teori som erstatter to eksisterende fundamentale teorier. Men spørgsmålet er, om vi reelt vil komme til at opleve det som et paradigmeskift, da både kvantemekanikken og relativitetsteorien er rigtigt gode til at beskrive langt de fleste fænomener i naturen omkring os allerede nu. Så for menigmand gør det nok ikke den store forskel.
I første omgang er det nok kun fysikerne selv, der kan se forskellen og som vil opleve det som et paradigmeskift. Får når man får en ny teori, så vil den også lave nye forudsigelser om naturen omkring os. Man kunne eksempelvis forestille sig, at den ville forudsige eksistensen af fysiske fænomener, som vi pt ikke kender til, og som heller ikke falder ud af relativitetsteorien eller kvantemekanikken. Det vil formentlig have en betydning, men det er svært at sige præcist hvilken. Mange gange er det jo sådan, at man først finder ud af, hvilken en betydning en teori får, når man står med den i hænderne.
Tag for eksempel Niels Bohr og Einstein, som indædt diskuterede det såkaldte entanglement-fænomen, som falder ud af atomfysikken. Dengang var der kun ganske få mennesker, der forstod hvad det gik ud på. I det hele taget var der kun ganske få mennesker som forstod hvad atomfysikken og relativitetsteorien beskrev. I dag er teorierne kendt af en stor del af befolkningen og forstået af rigtigt mange mennesker.
Og teorierne har resulteret i udviklingen af enorme mængder elektronisk udstyr, som er baseret på disse teoriers udsagn om hvordan verden hænger sammen. Denne optager er eksempelvis baseret på kvantemekanikkens love,« siger han og løfter journalistens diaktafon på bordet.
»Sådan vil det formentlig også være med en Teori for Alting. I starten vil det kune være fåtallet der fatter hvad det hele drejer sig om - men før eller siden vil den være fundamentet under en stor del af vores teknologi i samfundet,« siger han.
Kan dine laserkølede atomer også føre til helt nyt former for teknologi?
Lykkes det at forene kvantemekanikken og relativitetsteorien i en samlet Teori for Alting, kan det godt kaldes for et paradigmeskift i fysikken»Ja, i høj grad. Faktisk har vores opdagelse været med til at skabe fundamentet for det område, der kaldes for Bose Einstein-kondensater, hvor man køler en hel flok af partikler ned til det absolutte minimum og beskriver de kvantemekaniske fænomener for systemet som helhed.
For der er stor forskel på at beskrive kvantemekanikken for en enkelt partikel og for en flok partikler, der vekselvirker med hinanden. Det, der er så sensationelt ved Bose Einstein- kondensater er, at de kan danne grundlag for kvantecomputere - forskerne håber virkelig på at komme til at udvikle sådan en computer. For den vil kunne løse nogle helt andre typer af problemstillinger, end nutidens computer kan og inden for en helt anden tidshorisont.
Mange af de problemer, som er helt uden for rækkevidde for nutidens computere, vil kunne gennemføres med en kvantecomputer. I dag bliver man eksempelvis nødt til at lave aproksimationer og forsimplinger, når man forsøger at simulere systemer, der indeholder mere end 20 partikler, der vekselvirker med hinanden. Med en kvantecomputer vil du kunne simulere systemer med hundredvis eller tusindvis af partikler uden at skulle forsimple nogen steder eller at gå på kompromis med resultatet for at komme i mål,« siger han.
Kvantecomputere og en Teori for Alting - det er kompliceret stof, som kræver at man har specialiseret sig i en del år for at kunne forske i sådanne emner. Hvad var det, der i sin tid fik dig til at gå ind i fysikkens verdenj?
»Jeg har interesseret mig for fysik lige så langt tilbage jeg kan huske. Allerede da jeg var en lille purk lavede jeg en masse eksperimenter med kolber og ledninger derhjemme på køkkenbordet, og jeg havde en grundlæggende nysgerrighed, der gjorde, at jeg bare måtte finde ud af, hvordan ting virker, så jeg splittede så vidt jeg husker også en hel del ting ad - mine forældre var meget tålmodige og venlige mennesker, og de accepterede det heldigvis.
I det hele taget havde jeg et hjem, hvor det blev værdsat at man kunne noget, og hvor vi diskuterede verdenssituationen, kunst, kultur og naturvidenskab hen over aftensmaden. Så man kan vel sige, at jeg har fået fysik ind med modermælken,« siger han.
Han kigger på uret og ser et øjeblik en smule fortabt ud.
»Jeg har faktisk en frokostsaftale nu med en af de andre nobelprisvindere her på konferencen, så jeg bliver nødt til at smutte nu. Jeg har glemt hvor det var, vi skulle mødes, men det finder jeg vel ud af,« siger han og rejser sig. Han skynder sig at gå og glemmer i farten sin jakke, som han i mellemtiden har taget af i den bagende varne. Videnskab.dk's udsendte medarbejder når lige at fundere lidt over, hvad pokker hun skulle stille op med den, men så står William D. Phillips der igen.
»Jeg glemte jakken - et tegn på, at den nok alligevel skulle være blevet hjemme på hotellet i det gode vejr,« siger han og ler.
/AT.jpg)
kvantecomputer
Har jeg forstået det regitgt at en almendelig computer kan skrive enten 1eller 0 og ved at skrive en masse 1'ere og 0'ere skriver i ASII kode, mens en kvantecompuer kan skrive beggedele samtidig?
før du forlader os vil jeg også gerne vide
Jeg ved godt, at det egentlig ikke kommer andre ved, men jeg er nysgerrig efter, hvordan du fik den overbevisning om, at du vidste mere om de her grundlæggende fysiske love, og således fandt dig selv i stand til at forstå noget, som ingen videnskabsfolk var fundet frem til. Hvad var det der gjorde, at du mente dig i stand til noget så utroligt? Var der nogen der havde fortalt dig, at du havde disse særlige evner, eller var det noget du overbeviste dig selv om helt på eget initiativ?
Du må alligevel føle dig rimelig sikker, når du på den måde skråsikkert skriver om det her - så din overbevisning betvivler jeg ikke. Jeg forstår bare ikke, hvordan den er opstået.
Jamen Ivar dog,
du forlader os da vel ikke uden at besvare mine spørgsmål om, hvorfor vi ikke kan observere de voldsomme elektromagnetiske begivenheder (stillet i mit indlæg af 30. august 2010 kl. 01:33) ?
Uden et svar på de indlysende spørgsmål bliver det jo vanskeligt at tage din hypotese alvorligt.
Årsag og virkning
Når man mister jordforbindelsen, er det ikke sikkert, at det er tyngdekraften der er noget galt med.
John og Bjarne
Citat fra John: "Videnskab avancerer (også) ved nådesløse angreb på enhver vedtagen teori. Enten overlever den angrebet og står lidt stærkere end før, eller også begynder den at fejle og må enten justeres eller kasseres".
-----------
- Det er godt nok for mig - for det er det eneste jeg har villet med mine spørgsmålstegn ved en "tyngdekraft" son ikke er universelt gældende. Så kan man jo håbe at øvrige debattører på videnskab.dk også gør sig umage med at stille spørgsmål og ikke bare argumenterer som om at der ikke er noget der mangler.
Venligst Ivar - og slut her for mig.
Selvfølgelig, når du siger det, John
John: "Du kan gøre en indsats ved simpelthen at spørge, når du er i tvivl og/eller hvis en påstand ikke forekommer sammenhængende med kendt stof. Det tvinger skribenten til enten at uddybe så sikker viden, som man nu kan have (nemt nok) eller selv at unndersøge, om idéen nu også er så sammenhængende og fejlfri, som vedkommende mener (eller mente :-D )."
OK. Og kyndigt doseret fra til den langsomme elev. Der øses af erfaringer fra et langt virke.
John: "Størstedelen af den tid, der bruges på forskning går faktisk med at forskeren selv prøver at finde selv den mindste fejl og/eller inkonsistens i sin hypotese eller teori og får sparring fra andre indenfor samme område - ellers finder andre de bløde punkter efter offentliggørelsen - og det går sjældent stille for sig."
Ja, det kan også jeg skrive under på. Jeg har på et par forskingsinstitutioner assisteret med materiale, der skulle publiceres i fagtidsskifter, Veterinary Journal of... og Journal of Physiology... de komplette navne er glemt, og det var med forudgående omskrivning efter omskrivning efter omskriving og så fremdeles. Afslag på optagelse var også en kronisk ængstelse, men rart at få dette belyst og repeteret.
Med venlig hilsen
Feltstyrke
Bjarne Nielsen: "Solens har samme feltstyrke som en så lille genstand som en magnet til opslag"
For en sikkerheds skyld vil jeg lige understrege, at der på ingen måde er tale om Solens samlede magnetfelt.
Gauss er en måleenhed pr. arealenhed - 1 Gauss er 1 Maxwell pr. kvadratcentimeter
målt vinkelret på fladen = 1/10.000 Tesla = 1/100.000.000 Weber."
Tak for korrektion og oplysning. Jeg havde godt nok også svært ved at forstå det.Jeg har desværre aldrig haft behov for beregning af feltstyrke, så jeg er temmelig lost, men dog ikke helt fremmed for brug af og omregning af måleenheder. Gauss, Maxwell og Tesla er også spændende personer i videnskaben.
Nej, Ivar kan ikke overbevises om noget. Når selv forståelsen af tyngdekraften bestrides, så er det svært. Ivar har et holistisk livssyn og ethvert videnskabeligt baseret argument preller af. Også dagligdags snusfornuft, synes jeg.
Jeg kan stadigvæk ikke følge med, ser jeg.
Med venlig hilsen
SV:Selvfølgelig, John
Du kan gøre en indsats ved simpelthen at spørge, når du er i tvivl og/eller hvis en påstand ikke forekommer sammenhængende med kendt stof. Det tvinger skribenten til enten at uddybe så sikker viden, som man nu kan have (nemt nok) eller selv at undersøge, om idéen nu også er så sammenhængende og fejlfri, som vedkommende mener (eller mente :-D ).Størstedelen af den tid, der bruges på forskning går faktisk med at forskeren selv prøver at finde selv den mindste fejl og/eller inkonsistens i sin hypotese eller teori og får sparring fra andre indenfor samme område - ellers finder andre de bløde punkter efter offentliggørelsen - og det går sjældent stille for sig.
Selvfølgelig, John
Jeg kan slet ikke følge med i strømmen af indlæg.
John Ståhle, du skrev: "Videnskab avancerer (også) ved nådesløse angreb på enhver vedtagen teori. Enten overlever den angrebet og står lidt stærkere end før, eller også begynder den at fejle og må enten justeres eller kasseres."
Jo, jo, John, det er vi slet ikke uenige om. Videnskabelige teori skal anfægtes nødesløst, men det kræver jo den fornøden baggrundsviden. Den har jeg ikke. Jeg er bruger af videnskab, ikke kritikker. Videnskabens historie er én lang beretning om personstrider og fagfællekritik, og jeg har, som mange andre, haft det inde på livet i et forskningsmiljø. Kritik giver dynamik i videnskaben.
Det er den eksterne kritik, som er min skydeskive, når den er så elendig, så selv jeg kan se det.
Med venlig hilsen
Igen, igen
- og så vil jeg igen bede Ivar om at bruge et par sekunder på at besvare mine spørgsmål fra indlægget 30. august 2010 kl. 01:33
SV:SV:Elektromagneten og æblet og Gravenstenerpærer (mums!)
Ad. Link 1: På http://www.videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/astrofysiker_mork_ener... redegjorde jeg 20. juni 2010 kl. 13:29 omhyggeligt - med flere links, specielt dette:
'A direct empirical proof of the existence of dark matter'http://arxiv.org/abs/astro-ph/0608407 - abstracthttp://arxiv.org/pdf/astro-ph/0608407 - fuld tekst
for påvisningen af ikke-observerbar masse.
This I declare, being of sound mind and in possession of all faculties,
Emperor Douane VI of Nebraska :-D
jamen det skulle jo være noget fantastisk afslørende stof de bru
de to skræddere der. men de luskede dog ud af byen tilsidst...... men det var selvfølgelig også blot et eventyr
tak for kaffe - følger der en lille kage med? :-D
Vi (gælder i hvert fald mig) skriver ikke for at overbevise Ivar - noget jeg anser for umuligt - og stopper, når vurderingen er, at det står helt klart for en forbipasserende læser - fx en skoleelev, som mener at man kan få troværdig information netop på videnskab.dk - at Ivars idéer er synonyme med kejserens nye klæder.
Se fx http://www.videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/astrofysiker_mork_ener... hvor sidste indlæg er fra en alternativ "naturfilosof", men hvor enhver, som læser artikel og indlæggene fra en ende af, ikke kommer i tvivl om, at den alternative idé forlængst har passeret sidste salgsdato.
SV:SV:Elektromagneten og æblet
Ivar Nielsen: "Prøv engang at kigge her hvor meget naturvidenskaben har taget fejl af "loven om tyngdekraften"
Link 1: "Man påstår, at der udover den radiosynlige ca. 1/25 stof, findes yderligere ca. 24/25 i form af mørkt stof og/eller mørk energi. De ca. 24/25 mere masse "tilføjes", så galaksernes stjerner ikke flyver væk, ifølge dagens modeller"Siden dette blev skrevet, har man med sikkerhed påvist det såkaldte "mørke stof" ("Dark Matter") som med en bedre betegnelse kaldes 'ikke-observerbar masse'.Link 2: Anomalies and discrepancies omhandler det samme og er netop forårsaget af denne ikke-observerbare masse.Link 3:At der findes alternative teorier om gravitation er helt naturligt - men de er alle baseret på tolkninger af observationerne.
Du overvurderer voldsomt ved at kalde det: at tage fejl.
Vi har altid været forberedt på, at Einsteins teorier om gravitation skal forfines i lighed med alle andre videnskabelige teorier og ligesom EEinstein forfinede Newtons Mekanik fra 1699. Jeg har gjort opmærksom på dette gang på gang på gang på gang på gang ...
Endnu engang for Prins Knud:
Videnskab avancerer (også) ved nådesløse angreb på enhver vedtagen teori. Enten overlever den angrebet og står lidt stærkere end før, eller også begynder den at fejle og må enten justeres eller kasseres.
SV:Elektromagneten og æblet
Bjarne Nielsen: "Solens har samme feltstyrke som en så lille genstand som en magnet til opslag"
For en sikkerheds skyld vil jeg lige understrege, at der på ingen måde er tale om Solens samlede magnetfelt.Gauss er en måleenhed pr. arealenhed - 1 Gauss er 1 Maxwell pr. kvadratcentimeter målt vinkelret på fladen = 1/10.000 Tesla = 1/100.000.000 Weber.
tak for kaffe
nu synes jeg altså det har været morsomt nok. en selvbestaltet mand, der afviser helt grundlæggende fysik. nu har vi hørt det med. det kan aldrig tages alvorligt her på videnskab.dk. det virker som en joke. ingen argumenter fra videnskabens verden har indflydelse åbenbart. det drejer sig om ukorrigerbare fejlopfattelser - hvilket ikke er unormalt hos en uden relevante forudsætninger. jeg tror ikke på, at nok så mange med nok så meget forståelse for grundlæggende fysik kan ændre på disse forkerte forestillinger hos ivar................
SV:Elektromagneten og æblet
Mange tak for anstrengelserne, Bjarne.
En genplacering: Jeg siger jo ikke at man ikke mærker en vis tyngde - jeg kan bare ikke acceptere de naturvidenskabelige hypoteser om "tyngdekraft". Jeg er udmærket klar over at bioelektriske kræfter skaber magnetiske felter som opbygger og "sammenkitter" elementerne etc. etc. i min krop til celler, muskler, organer og knogler der tilsammen udgør en vis aktuel vægt.
- Det samme skete engang for Solsystemet men naturligvis med meget større elektrisk og magnetisk effekt og kraft.
- Jeg kan altså ikke tage den accepterede "tyngdekraft" alvorligt. Jordens tyngde og masse er ikke et resultat af, at alt på og i Jorden skulle trække i hinanden, men et resultat af at alt på Jorden engang blev samlet/sammenkittet i en atomar proces da Solsystemet dannedes.
- Prøv engang at kigge her hvor meget naturvidenskaben har taget fejl af "loven om tyngdekraften"
http://da.wikipedia.org/wiki/Gravitation#Gravitation.2C_solsystemer.2C_g...
og her hvor mange anomalier nævnes:
http://en.wikipedia.org/wiki/Gravitation#Anomalies_and_discrepancies
og her hvor den accepterede "tyngdekraft" og dens fejlbarlighed har medført en nødvendighed af flere teorier om begrebet:
http://en.wikipedia.org/wiki/Gravitation#Alternative_theories
Venligst Ivar
SV:Elektromagneten og æblet
"jeg, som selvfølgelig ikke anfægter fysikken og andre videnskaber"
Men det skal du saftsuseme. Det skal vi alle - men vi skal have noget reelt, observerbart (og næsten altid reproducerbart) at basere anfægtelse og angreb på.
Jeg har skrevet det før, men synes ikke det kan gentages for ofte:
Videnskab avancerer (også) ved nådesløse angreb på enhver vedtagen teori. Enten overlever den angrebet og står lidt stærkere end før, eller også begynder den at fejle og må enten justeres eller kasseres.
Her kan man virkelig tale om at: Det som ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.
SV:SV:My intuition strikes back
Vist så, vist så, Ivar
- og hvis du så lige vil bruge et par sekunder på at besvare mine spørgsmål fra indlægget 30. august 2010 kl. 01:33
Elektromagneten og æblet
John, tak for indlæg. Det er en styrke ved videnskab.dk, at der er brugere, som er funderede i fysikken, og du langt bedre end jeg, som selvfølgelig ikke anfægter fysikken og andre videnskaber. Og rart at se konkrete feltstyrker bragt. Det overrasker at se, hvor svag feltstyrkerne er og at Solens har samme feltstyrke som en så lille genstand som en magnet til opslag. Nyt for mig - og tak for det.
Det var nu ikke i badet, jeg i går kom i tanke om, at andre og jeg i boligen vil kunne observere virkningen af et magnetfelt. De - som har en tynd ledning fra fx. en oplader hængende ned foran et ældre og strømkrævende analogt TV-apparat med tunge spoler til styring af de tre RGB-katodestråler - vil kunne se ledningen rykke sig flere centimeter, når TV'et tændes. Når der slukkes, sker det samme. Ændringen sker ved tænd og sluk. For god ordens skyld, så har jeg i dag gentaget stueforskningen på strømpesokker og med samme reproducerbare resultat. Intet mindre.
Ivar, jeg har været i tænkeboksen. Og her er tre eksempler på, hvor vanskeligt det må være at udelukke tyngdekraften - den først og måske bedst beskrevne - og erstatte den med elektromagnetisme.
Vi opsøger en venlig bilophugger, som anvender en elektromagnet til løft af biler. Feltstyrken vel må være mange gange 50 Gauss.
1) Vi vender elektromagneten om. Stil dig op på den, men tøm lommer og fjern alt andet af jern, nikel og kobolt og legeringer heraf, ellers intet andet. Jeg tænder for kontakten. Intet sker. Du vil kunne hoppe lige så meget du vil, og det til trods for, du befinder dig i et endog særdeles kraftigt magnetfelt.
2) Træd ned og læg det medbragte æble på magneten. Skub til det og observer dets bevægelsesmønster. Så slukker jeg for elektromagneten og puf nu til æblet og se, om der gør en forskel. Det skulle der ikke ikke ret gerne være.
3) Spøg om lov og anbring den kraftige magnet under et æbletræ. Tænd og se, om elektromagneten, der kan løfte en bil, får æblet til at falde ned.
Pointen er, at elektromagnetisme ikke kan eftergøre og dermed erstatte tyngdekraften. De er fundamentalt forskellige. Din kosmologi vil således kunne forbedres betragteligt ved anerkendelse af tyndekraften og Isaac Newtons (1643-1717) uhyre store fortjenste var jo, at han så, at samme kraft kunne forklare, hvorfor det - nu nok mytiske - æble faldt til Jorden og Månen til Jorden og planeterne til Solen. Uden himmellegemernes retlinjede "flugt" ville det gå helt galt. Newton må råde og ikke kosmiske kataklysmer og ragnarok og andre forskrækkeligheder.
Med venlig hilsen
SV:My intuition strikes back
mens jeg var i bad, fik jeg pludselig den indskydelse, at i gamle dage viste et stort antal landkort, at der nogle steder på Jorden var drager. Alle disse drager kan ikke længere observeres - i tankevækkende lighed med de voldsomme magnetiske kræfter, som i gamle dage sammenkittede galaxer mv. - mon ikke de skal søges samme sted?
- Måske var de lavet af en tyngdekraft der ikke eksisterer?
My intuition strikes back
mens jeg var i bad, fik jeg pludselig den indskydelse, at i gamle dage viste et stort antal landkort, at der nogle steder på Jorden var drager. Alle disse drager kan ikke længere observeres - i tankevækkende lighed med de voldsomme magnetiske kræfter, som i gamle dage sammenkittede galaxer mv. - mon ikke de skal søges samme sted?
Elektromagnetisme i stedet for tyngdekraft?
Vist så, vist så, Ivar
- og hvis du så lige vil bruge et par sekunder på at besvare mine spørgsmål fra indlægget 30. august 2010 kl. 01:33
SV:Skal eksempler med tyngdekraft tages alvorligt?
Ivar Nielsen erklærer: "Derfor kan jeg ikke tage eksempler med "tyngdekraft" alvorligt."I så fald har matematik- og fysikprofessor Alan Sokal et tilbud du ikke kan sige nej til. Hvis nogen ikke tager tyngdekraften alvorligt, tilbyder han dem at modbevise den ved at træde ud ad hans soveværelsevindue. Han bor på 21. etage.
Jeg siger jo ikke at man ikke mærker en vis tyngde - jeg kan bare ikke accepterer de naturvidenskabelige hypoteser om "tyngdekraft". Jeg er udmærket klar over at bioelektriske kræfter skaber magnetiske felter som opbygger og "sammenkitter" elementerne etc. etc. i min krop til celler, muskler, organer og knogler der tilsammen udgør en vis aktuel vægt.
- Det samme skete engang for Solsystemet men naturligvis med meget større elektrisk og magnetisk effekt og kraft.
Venligst Ivar
Skal eksempler med tyngdekraft tages alvorligt?
Ivar Nielsen erklærer: "Derfor kan jeg ikke tage eksempler med "tyngdekraft" alvorligt."I så fald har matematik- og fysikprofessor Alan Sokal et tilbud du ikke kan sige nej til. Hvis nogen ikke tager tyngdekraften alvorligt, tilbyder han dem at modbevise den ved at træde ud ad hans soveværelsevindue. Han bor på 21. etage.
Om magnetfeltstyrker
Nogle magnetiske feltstyrker:Solen dipolære magnetfelt ca. 50 GaussSolens overflademagnetfelt 2-5 GaussSolvinden ca. 0,00005 GaussJordens gennemsnitlige magnetfelt ca. 0,5 GaussJordens magnetfelt ved den magnetiske ækvator ca. 0,3 GaussFor at sætte disse tal i perspektiv, kan jeg nævne, at en magnet til whiteboardtavle eller til at sætte huskesedlen fast på køleskabet har en feltstyrke på ca. 50 Gauss – det samme som Solen dipolære magnetfelt.
SV:SV:SV:SV:Elektromagnetisme i stedet for tyngdekraft?
Hvis Jorden og Solsystemet og alt andet i vores galakse, engang blev "kittet sammen" under enorme elektromagnetiske forhold, hvor blev elektromagnetismen så af bagefter?
- og hvorfor kan vi ikke observere den, når vi kigger i tid (= afstand) til før solsystemets dannelse?
- og hvorfor kan vi ikke observere den i form af en voldsom Zeemann-effekt og Minkowski-bånd, når vi observerer solsystemer under dannelse omkring andre stjerner?
- og hvorfor er den blevet svagere og ikke stærkere, når gas- og støvskyerne i ISM trækker sig sammen til mere massive systemer?
- og hvorfor ...?
Som jeg har understreget mange gange: Hypoteser og teorier har konsekvenser. Kan de konsekventielle fænomener ikke observeres, fejler tesen med et hult drøn.
Intuitive erkendelser
- vel at mærke baseret på observationer!Einsteins store fortjeneste var at syntetisere et væld af disjunkte observationer og de teorier de affødte til relativitetsteorierne. Dette er, hvad der forstås ved 'intuitiv videnskab'.Han opfandt ikke det hele forfra ved at spekulere. Samme nummer af det tidsskrift, hvori Einstein fik offentliggjort "Zur Elektrodynamik bewegter Körper" (den Specielle Relativitetsteori), bragte en artikel skrevet af Hendrik Lorentz med gennemgang af, hvad vi idag kalder Lorentz kontraktionsformler, som var så identiske med Einsteins kontraktionsformler, at redaktøren fandt det nødvendigt at understrege, at Einstein ikke havde læst Lorentz artikel.Einsteins styrke var at han kunne se sammenhængene i det kendte, kombinere det, klistre det sammen med sin eget teori-"lim" og formulere foreningsmængden matematisk i en samlet og konsistent teori.Den matematik jeg tidligere efterlyste er ikke interessant i sig selv, den er det værktøj, som er uundværligt i teoretisk fysik af enhver art, fordi matematiken i sig selv er den eneste videnskabsgren, som er ufejlbarlig. Er noget forkert i en teori, springer fejlene i i matematiken i øjnene - er der en fejl i integralet i formel 37, behøver man ikke læse videre, fordi alle følgeslutninger efter det så også er forkerte.Dette kan man ikke tage fejl af: http://upload.wikimedia.org/math/c/1/7/c17e48620b3b383bfab22d44ee0515cd.... - et udledt resultat af en række formler, som udgør et (vigtigt) "hjørne" af den Specielle Relativitetsteori.Lorentz kontraktionsformler http://upload.wikimedia.org/math/5/6/6/566d7c23c04e83552ecbc0bf6626db04.... til sammenligning - de er identiske.At formulere en x-fysisk teori uden matematik er som at save med en grydeske.Ord benytter blot til at gøre matematiken umiddelbart forståelig.
SV:SV:SV:Elektromagnetisme i stedet for tyngdekraft?
Jeg læste lidt i "Thunderbolt"s site for et par år siden. Lutter ord.
Lad os sematematiken bag - specielt beregninger af den magnetiske flux, der er nødvendig.
Hvor kraftig tror du, den magnetiske feltstyrke ved Solens overflade er?
Hvilken velkendt genstand kan dette sammenlignes med?
Med en reduktion i feltstyrke på 1 / R^3 hvor stor er feltstyrken så i Jordens afstand fra Solen?
Hej John,
Desværre må du nok klare dig uden matematiske responser fra mig - min kop te er mere den intuitive og logiske sans.
- Jeg er ganske klar over at Jordens aktuelle magnetiske felt ikke er særlig stærk. Men jeg er også klar over at, Jorden og Solsystemet og alt andet i vores galakse, engang blev "kittet sammen" under enorme elektromagnetiske forhold der ikke har noget som helst at gøre med "gravitationelle kræfter" traditionelt anskuet.
Der sker ikke nogle "gravitionelle kollaps" fordi gasser og stoffer trækker i hinanden. Det sker fordi elektriske kræfter i kosmos skaber hvirvler der accelererer, sammenklumper og opvarmer gasserne og stofferne i en kosmisk sky indtil der opnås et mætningspunkt og de større sfærer af gas og stoffer bliver stødt ud fra et center som stjerner, planeter og andet godt, alt efter de tilstedeværende elementer.
Derfor kan jeg ikke tage eksempler med "tyngdekraft" alvorligt.
- Hvis det "er et par år siden" du checkede Thunderbolt og kosmologien om det Elektriske Univers og Plasma Kosmologi, så følg lige op her og bliv up-to-date med hvad der senere er sket:
http://www.thunderbolts.info/forum/phpBB3/viewtopic.php?f=3&t=634&start=0
Der angives links en masse om emnerne.
Venligst Ivar
Hvor kan man publicere den slags
jeg vil foreslå http://vixra.org/astro/ som ikke foretager peer review, kræver rekommendation eller tilknytning til et forskningsinstitut.
viXra er dr. Phillip Gibbs fornuftige idé.
Idéen med viXra er at uglesete forslag kan vinde fremme - men man skal være forberedt på skridtprygl med en sammenrullet våd søndagsberlinger, hvis man ikke kan give en solid baggrund for sin idé.
sematematiken
sematematiken er selvfølgelig "se matematiken"
SV:SV:Elektromagnetisme i stedet for tyngdekraft?
Jeg læste lidt i "Thunderbolt"s site for et par år siden. Lutter ord.
Lad os sematematiken bag - specielt beregninger af den magnetiske flux, der er nødvendig.
Hvor kraftig tror du, den magnetiske feltstyrke ved Solens overflade er?
Hvilken velkendt genstand kan dette sammenlignes med?
Med en reduktion i feltstyrke på 1 / R^3 hvor stor er feltstyrken så i Jordens afstand fra Solen?
SV:Elektromagnetisme i stedet for tyngdekraft?
Gravitation aftager med R^2 (en kugles overflade), magnetisme med R^3 (en kugles rumfang).
Det burde være nok til at Ivar kunne forstå, hvorfor magnetisme ikke kan erstatte gravitation som forklaring.
Hej John - og trak for replikken.
Hvad siger du til nedenstående tekst?
----------------
In the Electric Universe, a star forms in a pinch in an interstellar Birkeland current. The nature of the stellar “surface”—the region that generates most of the star’s radiation—will depend on such factors as the electrical stress and the current density: stars like the Sun will have a photosphere of hot anode tufts, a kind of electrical tornado. Red giants will have an extended chromosphere of cooler anode glow discharge. So-called white dwarfs will have not so much a surface as a diffuse x-ray producing region: they will appear rather like the Sun would appear if it consisted solely of its corona.
A pinch pulls in surrounding matter and tends to sort it into shells of elements with similar ionization potentials: Helium on the outside, hydrogen and oxygen in the middle, iron and silicon toward the center. The region in which the stellar “surface” forms will show the effects of this sorting.
Furthermore, the high electrical potentials of the surfaces accelerate ions to the point of nucleosynthesis, much as a linear accelerator does in a lab. Heavier elements are cooked at the star’s surface, not in its core. Metallicity is more an indication of how long a star has been cooking rather than “primitiveness,” a notion that has no meaning in an Electric Universe.
The relationship of electric galaxies to electric stars is just the reverse of the gravity relationship. In the Electric Universe, galaxies come first and stars “hatch” from them. A galaxy begins with an interaction between two (or more) intergalactic Birkeland currents. When far apart, the currents attract each other; when close, they repel. They tend to spiral around a common axis with a constant speed at some equilibrium distance.
Fluctuations at some closest approach will generate a “hot spot” pinch in each current, which will pull surrounding matter toward it. Secondary pinches will further condense the matter into stars. (Birkeland currents tend to be composed of tubes of smaller-scale current filaments, each of which is a tube of still smaller current threads.)
Heavier elements tend to accumulate toward the hot spots. Gas, dust, and stars that escape from or are ejected by the hot spots trail behind, forming the spiral arms. This combination of increased metallicity and higher current densities produces the typical spiral arm composition of Population I stars, nebulae, dust, and star-forming regions. Because the rotation is driven by the electrical forces in the Birkeland currents, the stars in the arms share in the nearly constant speed of the rotating hot spots. This explains the observation of flat rotation curves that in the Gravity Universe require halos of dark matter several times more massive than the visible galaxies.
Between the hot spots, matter—largely hydrogen—accumulates in a “sump,” which becomes the galaxy’s nuclear bulge. The electrical stress is lower in this sump than in the arms, and so the stars are cooler and their light is redder. These conditions—abundance of hydrogen and low current density—are what produce the Population II stars.
Outlying dwarf galaxies are likely to be sparks, or leakage currents, thrown off by the primary discharge, or they may be intermediate stages of ejected quasars that are evolving into companion galaxies.
Hentet fra http://www.thunderbolts.info/tpod/2010/arch10/100826eggs.htm
-----------------
På forhånd tak for responsen - venligst Ivar
SV:Den forenklede flerhed - del 2
Kæreste Ivar
Som historisk interesseret, er jeg også interesseret i mytologi, men humanistiske fag for sig og naturvidenskabelige for sig og ikke i en holistisk sammenblanding, hvor mytologisk-religiøse beretninger kan være lige så gode som naturvidenskabelige. Du fremlægger også den bornholmske og danske fortid på en uoverskulig måde uden en historisk tidsramme, for blot at nævne noget. Det ville heller ikke gå blandt historikere, arkæologer, etnologer, folkemindesamlere og i andre humanistiske fag, som der også skal være respekt for.
Og skæld nu mindre ud på de, der trods alt orkede at reagere på dine indlæg. Kommer jeg en dag til Solskinsøen, så får vi en øl sammen. Vor ueninghed handler jo ikke om krig og kærlighed.
Venligst Bjarne
Hej Bjarne og tak for responsen.
Selvfølgelig kan vi da mødes over en lejlighedsvis kop øl og en snak om videnskabelige aspekter, mytologiske såvels som moderne. Om historiske tidslinjer kan jeg bare sige at jeg fokuserer mest på det cykliske aspekt i de Mytologiske beretninger og ikke på de historiske hændelser.
Venligst Ivar
Elektromagnetisme i stedet for tyngdekraft?
Gravitation aftager med R^2 (en kugles overflade), magnetisme med R^3 (en kugles rumfang).
Det burde være nok til at Ivar kunne forstå, hvorfor magnetisme ikke kan erstatte gravitation som forklaring.
Den forenklede flerhed - del 2
Kæreste Ivar
Jamen, du kan ikke forvente andet end en meget klar afvisning, når du bringer holistisk kosmologi her på videnskab.dk. Og samtidigt afviser hele det naturvidenskabelige grundlag, skabt af menneskelig flid og arbejde, og du forholder dig jo kun til det med negative holdinger. Så giver jeg naturligvis igen. Jeg tror ikke, du til fulde forstår, hvor langt væk, du er fra naturvidenskaben, og hvor urealistisk det er at forvente positive reaktioner på det grundlag her på en videnskabsportal. Du repræsenter jo det, fagfolk netop afviser.
Som historisk interesseret, er jeg også interesseret i mytologi, men humanistiske fag for sig og naturvidenskabelige for sig og ikke i en holistisk sammenblanding, hvor mytologisk-religiøse beretninger kan være lige så gode som naturvidenskabelige. Du fremlægger også den bornholmske og danske fortid på en uoverskulig måde uden en historisk tidsramme, for blot at nævne noget. Det ville heller ikke gå blandt historikere, arkæologer, etnologer, folkemindesamlere og i andre humanistiske fag, som der også skal være respekt for.
Tænk nu over det med elektromagneten. Det er folkeskolefysik, du afviser. Det var ment som en øjenåbner. Du fortaber dig i galakser, men ser ikke det nære problem med forklaring af, hvad der så får æblet til falde til jorden.
Og skæld nu mindre ud på de, der trods alt orkede at reagere på dine indlæg. Kommer jeg en dag til Solskinsøen, så får vi en øl sammen. Vor ueninghed handler jo ikke om krig og kærlighed.
Venligst Bjarne
SV:Den forenklede flerhed
Hej Ivar
Din bornholmske kosmologi falder på stenet grund her på videnskab.dk. Din hjemmeside minder om astroarkæologen Frede Melhedegaard, der fulgte ivrigt op på Erich von Dänikens alternative og stærk spekulative univers og for fuld hammer.
Om Däniken og Melhedegaard: http://skeptica.dk/artikler/?tag=astroark%C3%A6ologi
Horrorskopet: Du er tydeligt påvirket af astroarkælogisk tænkning og en tro på at oldtidens viden var mere rigtig og avanceret end nutidens. Og med hang til mystik, der kan tyde fortidens tabte og avancerede viden. Den ses i spiralformede helleristninger, nutidens korncirker og i verdensrummets spiralformede galakser. Fortid og nutid, det mindste ved egen fod og det største over eget hovedet i de himmelske dybder, er bundet sammen i en evig cyklus af spiralkraften.
Du har bragt en gennemgang af Nobelprisvinderen Phillips tanker om Teorien for Alting, et forsøg på at forene kvantemekanik og relativitet. Det er naturvidenskab. Phillips forudsætter en masse solid naturfaglig viden, som du rask væk forkaster.
Fundamentalkræfterne i dit holistiske verdensbillede synes at se således ud:- elektromagnetiske (tiltrækkende og frastødende)- psykomotoriske (tiltrækkende)
Du forkaster tyngdekraften, for den elektromagnetiske kraft forklarer også tyngdevirkninger. Men denne kraft er selektiv og virker kun over korte afstande. Den kan ikke alene forklare de bevægelser, som ses på Jorden og i verdensrummet. Du kan jo i kælderen eller i baghaven og gøre et forholdsvis enkelt eksperiment. Byg en elektromagnet og prøv at få has på Newton. Med få 1,5 volt batterier kan den blive meget kraftig og kan ved kontakt løfte flere hundrede kilo. Men kun visse metaller kan tiltrækkes og kun i få centimeters afstand. Du får heller ikke fjernvirkning. Prøv blot med en kompasnål i få meters afstand og tænk på en mulig virkning på de fristende æbler hos naboen. Newtons 2. lov, hvoraf kræfter mellem masser kan udledes, forklarer massetiltrækningen. Lidt som en Tuborg. Den virker bedst, hvergang.Venligst Bjarne
Hej Bjarne,
- I stedet for at komme med nedvurderende kommentarer fordi du ikke vil/kan gå ind i kritikken af den moderne kosmologi så kommer du med den slags perfide angreb som kun en lukket person kan gribe til.
- Jeg vil dog medgive dig dette, citeret fra mit indlæg: "Hvorfor ikke bare sige: Elektriske impulser i kosmos skaber elektromagnetiske felter som samler gasser og stoffer og spreder disse når der er opnået en kritisk vægt hvor de magnetiske felter ikke mere kan holde fast i en sfære af gas (stjerne) eller en sfære af stoffer (planet)? Så er der samtidigt gjort rede for "tyngdekræfterne", både den som samler og den som spreder", citat slut.
"Elektriske impulser skaber elektromagnetiske felter" er et slip fra min side. Meningen var denne at "Kosmiske eksplosioner skaber accelererende hvirvler i kosmiske skyer af gasser og stoffer der samles, ophedes og klumpes sammen indtil et mætningspunkt er opnået og større sfærer spredes ud som stjerner og planeter. etc.
- Dette godtager du jo nok heller ikke - så fortsæt du bare med at holde fast i alle de "kosmologiske sandheder" som Nobelpristageren i Fysik, William D. Phillips, sætter STORE spørgsmålstegn ved.
- I øvrigt er det meget påfaldende at der ikke er så stor akademisk deltagelse i denne artikel som er kritisk overfor de vedtagne "sandheder" i kosmologiens område. Men man er vel bange for at miste sine fasttømrede verdensbilleder?
Den forenklede flerhed
Hej Ivar
Din bornholmske kosmologi falder på stenet grund her på videnskab.dk. Din hjemmeside minder om astroarkæologen Frede Melhedegaard, der fulgte ivrigt op på Erich von Dänikens alternative og stærk spekulative univers og for fuld hammer.
Om Däniken og Melhedegaard: http://skeptica.dk/artikler/?tag=astroark%C3%A6ologi
Horrorskopet: Du er tydeligt påvirket af astroarkælogisk tænkning og en tro på at oldtidens viden var mere rigtig og avanceret end nutidens. Og med hang til mystik, der kan tyde fortidens tabte og avancerede viden. Den ses i spiralformede helleristninger, nutidens korncirker og i verdensrummets spiralformede galakser. Fortid og nutid, det mindste ved egen fod og det største over eget hovedet i de himmelske dybder, er bundet sammen i en evig cyklus af spiralkraften.
Du har bragt en gennemgang af Nobelprisvinderen Phillips tanker om Teorien for Alting, et forsøg på at forene kvantemekanik og relativitet. Det er naturvidenskab. Phillips forudsætter en masse solid naturfaglig viden, som du rask væk forkaster.
Fundamentalkræfterne i dit holistiske verdensbillede synes at se således ud:- elektromagnetiske (tiltrækkende og frastødende)- psykomotoriske (tiltrækkende)
Du forkaster tyngdekraften, for den elektromagnetiske kraft forklarer også tyngdevirkninger. Men denne kraft er selektiv og virker kun over korte afstande. Den kan ikke alene forklare de bevægelser, som ses på Jorden og i verdensrummet. Du kan jo i kælderen eller i baghaven og gøre et forholdsvis enkelt eksperiment. Byg en elektromagnet og prøv at få has på Newton. Med få 1,5 volt batterier kan den blive meget kraftig og kan ved kontakt løfte flere hundrede kilo. Men kun visse metaller kan tiltrækkes og kun i få centimeters afstand. Du får heller ikke fjernvirkning. Prøv blot med en kompasnål i få meters afstand og tænk på en mulig virkning på de fristende æbler hos naboen. Newtons 2. lov, hvoraf kræfter mellem masser kan udledes, forklarer massetiltrækningen. Lidt som en Tuborg. Den virker bedst, hvergang.Venligst Bjarne
Den forvirrende enkelthed.
Hej Bjarne og undskyld det sene svar.
- Det er jo ikke bare mig som sætter spørgsmålstegn ved de kosmologiske teorier. Læs en gang til hvad William D. Phillips udtrykker: (Mine understregninger)
------------------
»En af de vigtigste udfordringer inden for fysikken, som forskerne kæmper med lige nu, er at få testet Einsteins Relativitetsteori. Den er hidtil ikke blevet testet i tilstrækkelig stor detalje, så derfor kan man endnu ikke afgøre, om teorien rent faktisk stemmer overens med virkeligheden, eller om den skal justeres - men det kan lade sig gøre med mine atomure,« forklarer han.
Hvorfor er det så vigtigt at teste Einsteins Relativitetsteori?
»Fordi den er en af grundpillerne i fysikken i dag, og fordi fysikerne leder efter en Teori for Alting.
I dag har vi Relativitetsteorien, der beskriver fænomener på storskala i Universet, og så har vi kvantemekanikken, der beskriver fænomener på atomar skala. Men de to teorier er i deres nuværende form uforenelige - de strider mod hinanden. Og der er nogle naturvidenskabelige fænomener og begivenheder, eksempelvis Big Bang eller sorte huller, hvor der både er relativistiske og kvantemekaniske effekter, som du bliver nødt til at tage højde for på samme tid for at kunne beskrive disse ekstreme fænomener.
Derfor bliver man nødt til at tilpasse og omforme de to teorier, så man kan lave en samlet teori, der både rummer kvantemekanikken og relativitetsteorien, og hvor de to teorier ikke længere strider imod hinanden,« siger William D. Phillips til videnskab.dk
Hvad skal der til for at forene dem?
»Jeg tror, at det kun er Relativitetsteorien, som man er nødt til at reparere på - og her har jeg en fornemmelse af, at det er det såkaldte ækvivalensprincip, der skurrer. Dette princip siger, at tyngdekraften virker på samme måde overalt.
Det siger, at der ikke er forskel på, om du bliver accellereret af en elevator eller af Jordens tyngdefelt. Accellerationen er den samme uanset hvad det er, der accellererer dig. Men dette princip tror jeg ikke holder. Og jeg mener, at det bl.a. er det, der afholder os fra at kunne forene de to fundamentale teorier med hinanden,« forklarer han.
Hvad tror du, det vil betyde, hvis det rent faktisk lykkes os at lave en Teori for Alting? Kan man kalde det for et paradigmeskift i fysikken?
»Man kan godt kalde indførelsen af en samlet teori for et paradigmeskift, for det er jo én fundamental teori som erstatter to eksisterende fundamentale teorier. Men spørgsmålet er, om vi reelt vil komme til at opleve det som et paradigmeskift, da både kvantemekanikken og relativitetsteorien er rigtigt gode til at beskrive langt de fleste fænomener i naturen omkring os allerede nu. Så for menigmand gør det nok ikke den store forskel.
-----------------------
- Ved at sætte ovenstående spørgsmålstegn ved meningerne med de understregede udtalelser, stiller han faktisk et stort spørgsmål til det hele: Er der i det hele taget nogle teorier der er så universelle at de kan indgå i en fælles teori om alting - når de indbyrdes og i samspillet med hinanden ikke kan bekræfte hinanden?
SÅ slemt ser det altså ud med vore dages kosmologiske viden!
- Som lægmand, "halvstuderet røver" og intuitiv mytolog, kan jeg kun anskue problematikken således: Via flere specialiserede uddannelser skyder kosmologerne sig selv konstant i fødderne ved at have tilføjet hver deres meget spekulative og usammenhængende delforskning på et område der i bund og grund er meget enkel og naturlig.
- Spørg de fleste naturbefolkninger om deres verdensbillede, og langt de fleste ville svare: "Alting hænger sammen". Og læser man deres mytologiske berettelser med moderne kosmologiske øjne, så fortæller de også at alle bevægelser i Universer er cykliske. De fortæller med de mytologiske symboler og beretninger om grundelementer der skaber basis for alt liv.
- Spørgsmålet er for mig virkelig om hvorvidt vore dages specialiserede forskere har forvansket nogle meget enkle kosmologiske forhold fordi de netop ikke har den cykliske og naturlige forståelse af bevægelserne i Universet.
- Alting hænger sammen - og dermed burde de 3 plus 1 "fundamentalkræfter" også hænge sammen og det på en meget mere enkel måde end hvad de spekulerende kosmologer antager.
- Hvorfor ikke bare sige: Elektriske impulser i kosmos skaber elektromagnetiske felter som samler gasser og stoffer og spreder disse når der er opnået en kritisk vægt hvor de magnetiske felter ikke mere kan holde fast i en sfære af gas (stjerne) eller en sfære af stoffer (planet)? Så er der samtidigt gjort rede for "tyngdekræfterne", både den som samler og den som spreder.
Og da der ikke kvalitativt er forskel på en elektrisk impuls på det makrokosmiske plan i forhold til det mikrokosmiske plan så hænger det jo fint sammen det hele efter min ringe mening. Teorien om alting er og skal være simpel - og man fatter den ikke hvis man har de mange usammenhængende accepterede teorier fasttømret i sit kosmologiske hoved.
Venligst Ivar
Kosmiske spørgsmål
Hej Ivar!
Vi er førhen stødt sammen om kosmologier i tråden om kosmiske trafikuheld. Jeg mener, at sædvanlig kosmologi forklares med disse 4 fundamentalkræfter:- stærk kernekraft- svag kernekraft- elektromagnetisme (frastødende og tiltrækkende)- tyngdekraft (tiltrækkende)
Ifl. William D. Phillips, så danner de 4 kræfter to teorier, om kvantemekanik og om relativitet, og en forening i en fælles Teorien om Alting er ikke lykkedes. Særligt tyngdekraften er vanskelig at forene med de 3 øvrige.
Men sædvanlig kosmologi eller Teorien om Alting, holder ikke, siger du. Og udover din, findes der også en overleveret kosmologi, som kræver en myto-kosmologisk forståelsesramme. Du tænker vel på fortidige kulturers mytologiske beretninger om skabende og styrende kræfter? Og hvor troen på spirituelle kræfter var og er nødvendig for at forstå dette?
Jeg spørger, er din kosmologi en helhed af disse 4 kræfter:- stærk kernekraft- svag kernekraft- elektromagnetisme (frastødende og tiltrækkende) - spirituelle (tiltrækkende)
Og er de 4 kræfter årsag til alle bevægelser i rum og tid i din kosmologi?
Venligst Bjarne
Kosmiske bevægelser og paradigmer
- Jeg tror ikke at den kære professors atomur kan ændre noget på de accepterede forklaringer om Universet og forståelsen af de kosmiske bevægelser.
Da alting i Univeset bevæger sig i hvirvler, sammenklumpes og udvides, er det omsonst at tale om begrebet "tid", lineært forstået. Begrebet "rum-tid" må derfor forkastes ligesom den gængse forståelse af "tyngdekraft" der jo også må indpasses til de forskellige ovennævnte kosmiske bevægelser både på det mikrokosmiske og makrokosmiske plan. Det er selve de kosmologiske bevægelser der skal forstås og ikke det jordiske tidsforløb/begreb hvorunder der sker en bevægelse.
- Hvad er det der skaber bevægelsene i Universet? I Universet er der 2 basale bevægelser som ALTID virker. Der er elektriske udladninger/eksplosioner af allehånde slags og nogle skaber hvirvlende magnetiske felter i alt, lige fra celler til kosmiske skyer af gas og stof.
Elektificeringen af gassen og stofferne skaber hurtige magnetiske felter/hvirvler som samler gasserne og stofferne og klumper materialerne sammen - indtil der opnås et mætningspunkt for hvor meget der kan sammenklumpes og for hvilke gasser og stoffer der kan samles.
Når dette punkt er opnået, spredes de større sfærer af gasser og stoffer ud fra det hvirvlende centrum og bliver til stjerner og planeter af allehånde slags, alt efter de aktuelle kompositioner af gasser og stoffer. Altså er der her tale om en skabende bevægelse som først samler/går indad og derefter en bægelse som spreder/går udad.
- På Jorden forbinder vi "tid" med bevægelse, nemlig Jordens rotation. Vil man gøre det samme på større bevægelser i rummet, skal man altså have tiden til at gå både forlæns og baglæns samt langsommere og hurtigere. Derfor er det lineære tidsbegreb en universel illusion. "Tiden" kan ikke hvirvles, sammenklumpes eller spredes.
- Anskuer man de ovennævnte skabende bevægelser i forbindelse med den gængse forståelse af "tyngdekraft", må man således også have "tyngdekraften" til både at virke indad og udad, samt stærkere og svagere. Dermed falder begrebet om "tyngdekraften" også og sammen med den også ækvivalensprincippet. Der er således ikke meget tilbage af de bestående kosmologiske teorier som holder.
Det nye paradigmeskift må derfor indebære en elektrisk/elektromagnetisk forståelse af alt i Universet
- I øvrigt har vi en allerede en gammel overleveret "Teori om Alting", men det kræver en myto-kosmologisk fortåelsesramme for at kunne kapere denne.
Venligst Ivar