En agtpågivende læser kløede sig noget i hovedbunden, da han bemærkede, at NORSAR – en klynge af seismometre nord for Oslo – havde registreret ni små jordskælv i Danmark i perioden 8.-12. september.
Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der registrerer seismologisk data i Danmark, har vi her til lands årligt omkring fem–ti små jordskælv.
Så den opmærksomme læser var forståeligt forundret over ni jordskælv på blot fem dage. Forklaringen er dog ikke en hyperaktiv undergrund eller kontinentalplader med ADHD, men en kombination af fintfølende måleudstyr og en stor flådeøvelse.
Det er ikke jordskælv, men eksplosioner
Da Videnskab.dk fatter knoglen og ringer til GEUS fra at høre, om den er helt gal med den danske undergrund, får vi et noget uventet svar:
»Vi har ikke registreret jordskælv mellem 8.–12. september, men vi registrerede Søværnets sprængning af miner – det, NORSAR har registreret, er eksplosioner,« lyder svaret fra Peter Voss, seismolog, GEUS.
»Hvis f.eks. fiskere får søminer fra 2. Verdenskrig i garnet, tager Søværnet ud og sprænger dem.«
Udstyret til måling af jordskælv er efterhånden blevet så fintfølende, at man kan registrere sprængninger ned til omkring 100 kg sprængstof.
»Søværnet sender som regel en mail, så vi er advaret på forhånd, når de sprænger miner,« fortæller Peter Voss.
»Ja, det er os«
Søværnet bekræfter, at det var dem, der havde sat fut i NORSAR’s seismometre. Orlogskaptajn og chef for Frømandskorpsets EOD-afdeling (Ammunitionsrydningstjenesten) Lars Møller beretter, at Søværnet i selv samme periode havde sat sejl i en stor flådeøvelse i Østersøen og Kattegat kaldet DANEX.
»I forbindelse med DANEX har vi fundet otte–ni engelske søminer, som vi har destrueret,« fortæller Lars Møller.
6.000 miner ligger begravet i danske farvande
Det er typisk engelske miner, Søværnet finder eller fiskere fanger i deres garn, da de tyske miner fra 2. Verdenskrig som regel lægger begravet på dybere vand.
»Der er stadig 6.000 søminer fra 2. Verdenskrig, vi endnu ikke har fundet,« fortæller Lars Møller.
Minerne ligger dog så dybt begravet, at de ikke er til fare for skibssikkerheden, pointerer han.
»Tyskerne lagde minerne i meget nøjagtige linjer, så finder man et par stykker af dem, kan man regne mønstret ud og finde resten af minelinjen.«
»Englænderne kastede til gengæld deres miner ned fra luften, så de er gevaldigt spredt – nogle af dem landede sågar ikke i vandet,« fortæller Lars Møller.
Søminer er kraftigt stads
Søminer er ikke bare søens svar på heksehyl, men indeholder mellem 300 og 700 kg sprængstof, så det er ikke så mærkeligt, at de fintfølende seismometre giver udslag, når Søværnet sprænger dem.
Siden slutningen af 2. Verdenskrig har Søværnet søgt efterladte søminer. Sidste år fandt de fire styks, men i år har de altså haft mere held i sprøjten, slutter Lars Møller.