Et år efter månelandingen forlod Armstrong NASA for at bestride et job som professor i aeronautik ved universitetet i Cincinatti. Han var medlem af de undersøgelseskommissioner, der var sat i verden for at kaste lys over de tragiske ulykker med rumfærgerne Columbia og Challenger.
Neil Armstrong, der som det første menneske satte sine ben på Månen, har afsluttet sin tid på Moder Jord. Han døde af komplikationer efter en hjerteoperation, som fandt sted få dage efter hans 82 års fødselsdag i begyndelsen af august. Han drog afsted på sin sidste rejse 25. august 2012.
Den berømte astronaut var en del af besætningen på rumskibet Apollo 11, som landede på Månen 20. juli 1969. Sammen med kollegaen 'Buzz' Aldrin blev Armstrong sendt ned på Månens pudrede overflade, hvor de gennem to timer udforskede ukendt land.
Da Neil Armstrong trådte ud på måneoverfladen, sagde han de berømte ord: »That's one small step for man, one giant leap for mankind«.
Månelandingen var højdepunktet i Armstrongs karriere hos det amerikanske rumforskningsargentur Nasa.
Neil Armstrong blev født 5 august 1930 i Ohio. Han uddannede sig til flyingeniør og var pilot i den amerikanske flåde fra 1949-52.
Armstrong stillede beredvilligt op, når nogen bad ham om at fortælle om sine bedrifter, blandt andet til et interview i 2011, hvor han takkede sine kolleger bag kulissen for, at missionen blev en succes.
»Hvis du har hundredetusinder af mennesker, som alle gør deres arbejde en smule bedre, end de behøver, opnår du en betydelig forbedring i performance. Og dette er den eneste grund til, at vi kunne nå målet,« sagde Neil Armstrong.
Astronautens død har udløst et væld af kommentarer og udtalelser fra velrenomerede forskere og politikere fra nær og fjern. Den amerikanske præsident Barack Obama er også kommet med en officiel udtalelse og skriver i samme åndedrag på sin Twitter-profil:
»Neil Armstrong var en helt, ikke kun i hans tid, men for alle tider. Tusind tak, Neil, for at vise os, hvor meget styrke, der kan ligge i et lille skridt,« pointerer præsident Barack Obama.
Jeg var udset til at flyve Apollo 11, men at det netop skulle blive den, der først skulle lande på Månen, var et tilfælde.Det amerikanske rumagentur NASA giver også Neil Armstrong et par venlige ord med på vejen til det hinsides.
»Så længe, der er historiebøger, vil Neil Armstrong være inkluderet i dem, anerkendt og husket for at være det første menneske, der tog det første lille skridt ud af vores egen verden,« siger NASA's administrator Charles Bolden.
Neil Amstrongs månevandring var ikke kun en teknisk stor bedrift. Det var også et kæmpe skridt for udforskningen af Månen, fordi man nu for første gang kunne udforske Månen ved selvsyn og tage stenprøver med sig hjem.
Armstrong og hans kollega 'Buzz' Aldrin indsamlede således 21 kg månemateriale, som sammen med indsamlede prøver fra de efterfølgende fem månelandinger stadig i den dag bliver analyseret i forskningsøjemed.
Armstrong efterlader en kone, to sønner, stedsøn, steddatter, 10 børnebørn, en bror og en søster.
20. juli....
20. juli 1969 - Kim Kaos var lige fyldt 10 år en uge før og overværede landingen på Månen og det kan vist ikke undre nogen at sådan en begivehed sætter sig dybe spor i en fantasifuld drengesjæl - og takket været min bedstefar som nærede mine drømme om rummet i årene efter har rumforsking og astrofysik altid fyldt mit liv.
Den 21. juli tog det Neil Armstrong som det første menneske det første skridt på Månen
Neil Armstrong var min helt og nu har han taget det sidste skridt - men han efterlod en verden lidt mere rig og lidt klogere....
Neil A. Armstrong 1930–2012
Mod
Var der noget vi drenge beundrede Armstrong, Aldrin og Collins for i de magiske dage i sommeren '69, så var det deres mod. Vi havde lidt ondt af Collins og håbede på, at han så fik lov næste gang. Billedet af astronauten, der sætter hele sin eksistens på spil for et projekt, der tjener menneskehedens kollektive nysgerrighed indskrev sig for altid. Som han selv sagde, var der hundredetusinde mennesker, der arbejdede på at få dem der op. Men det sidste skridt, at frakoble landingsmodulet, lande det, åbne lugen og i sidste ende tage skridtet ud i støvet, det må have krævet så meget mod.
Beundringen er aldrig aftaget og jeg er aldrig holdt op med at synes, det var sejt, det de gjorde. Han fik 43 år, at nyde bedriften i. Dem under man ham. Han fortjente vel egentlig, at blive begravet der oppe, men tiden er løbet fra skøre projekter, desværre.
wlf