Ifølge EU-direktiverne skal landmændene reducere brugen af pesticider og skifte til en mere integrativ skadedyrsbekæmpelse.
Men hvordan gør de det?
I det videnskabelige tidsskrift Trends in Plant Science giver agroforskerne et bud.
»Afgrøderne har mistet deres naturlige beskyttelse mod skadedyr, men vi tror, at det er muligt igen at fremavle disse egenskaber,« fortæller Johan Stenberg, der er lektor ved afdelingen for biologisk plantebeskyttelse ved Sveriges Landbrugsuniversitet.
Planterne plejede at have naturlig beskyttelse
Afgrøderne har mistet to af deres vigtigste egenskaber – evnen til både at tiltrække og belønne deres livvagter.
»Afgrøderne plejede at være i stand til afgive organiske kemiske forbindelser – eller ‘parfumer’ – som tiltrak skadedyrenes naturlige fjender. Det var nærmest som om, de sendte et SOS-signal til deres livvagter. Men så belønnede de også livvagterne ved at producere ekstra blomsternektar til dem,« forklarer Johan Stenberg.
De to egenskaber agerede som en naturlig plantebeskyttelse og gjorde, at planterne indirekte kunne beskytte sig selv mod skadedyr ved både at tiltrække og belønne skadedyrenes naturlige fjender, udtaler Stenberg og tilføjer:
»Begge egenskaber er nødvendige. Uden belønning lærer rovinsekterne hurtigt, at det er falsk alarm, og så holder de op med at reagere på duftene.«
Ferskner, bomuld og majs har bevaret beskyttelsesmekanismer
Stenberg og hans kollegaer har finkæmmet litteraturen for at finde de afgrøder, der vil egne sig bedst til fremavlsprogrammerne.
Han foreslår, at en reetablering af den naturlige skadedyrsbeskyttelse kan fungere godt i dyrkede afgrøder, der har vildtvoksende nære slægtninge, som har bevaret de indirekte beskyttelsesmekanismer.
»De plantegenetiske ressourcer er bevaret i blandt andet bælgplanter og bælgfrugter, ferskner, bomuld, majs, pile-slægten (Salix) og mange andre,« fortæller Stenberg.
Krydsning med vildtvoksende nært beslægtede arter
Så længe de dyrkede afgrøder stadig har en vildtvoksende slægtning, er der en chance for, at avlerne kan genintroducere de tabte egenskaber.
Men Stenberg understreger vanskeligheden i at udvælge de rigtige gener. Han forklarer:
»Et problem er, at de to egenskaber er meget komplekse og kontrolleret af flere gener. Så selvom det er muligt, er det en ret kompleks proces. Moderne genomiske teknikker kan vise sig at være den bedste løsning.«
Nye resistente sorter er under udvikling, men det kan komme til at vare flere år, før de kommer på markedet.
Hvad er mulighederne for økologisk landbrug?
Økologiske landmænd kan også komme til at nyde godt af den modificerede version af den naturlige skadedyrsbeskyttelse gennem blandingsafgrøder, når afgrøderne dyrkes sammen med sorter, der har bevaret de naturlige beskyttelsesegenskaber.
»Den såkaldte ‘push-pull’-teknik er en mulighed for økologiske jordbrug. Teknikken kan implementeres med det samme og er kompatibel med de økologiske principper,« udtaler Stenberg.
‘Push-pull’ vil sige, at landmændene sår særlige planter, som frastøder skadedyr og ‘skubber’ dem væk. Andre planter tiltrækker skadedyrene og ‘trækker’ dem derved væk fra afgrøderne.
»Det er faktisk en teknik, som allerede er blevet taget i brug, men som sagtens kan udvides,« fortæller han.
Økologisk formand: Nødvendigt med integreret tilgang
Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening, er enig. Han udtaler:
»Nogle landmænd bruger allerede denne teknik på små plantager, men jeg ved ikke, om den er særlig effektiv.«
Han fortsætter: »Men i frugtplantager er det allerede et meget vigtigt princip, da det er en effektiv måde at undgå skadedyr på afgrøder som æbler og bær.«
Kølster udtaler, at det er nødvendigt med en integreret tilgang, der benytter både planternes naturlige skadedyrsbekæmpelse og fysiske barrierer – for eksempel net – som beskyttelse mod de større skadedyr.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
