NASA frigiver knivskarpt foto af Jorden
GalleriDet amerikanske rumagentur har offentliggjort et uhyre detaljeret billede af vores klode, som NASA selv omtaler som det bedste af alle højtopløselige portrætter nogensinde.
Fakta
Suomi passerer Jorden 14 gange i døgnet, og hver dag overfører satellitten store mængder data til en modtagerstation på Svalbard, som igen videresender informationerne til USA.
Satellitten Suomi NPP blev sendt op i oktober 2011 med det formål at overvåge klimaforandringer – men når nu den var deroppe, kunne den lige så godt også gribe chancen for at tage nye portrætfotos af Moder Jord, der kan minde os om, hvor smuk kloden er.
Resultatet er bl.a. dette enestående billede af planeten Jorden, som det mest højt opløselige portræt af kloden til dags dato. Billedet blev for nylig offentliggjort af den amerikanske rumorganisation NASA.
NASA: Nyt Suomi NPP-billede slår Blue Marble
Det knivskarpe og farvestrålende billede får ifølge NASA det berømte ikoniske foto ’Blue Marble’ til at blegne. Du kan selv dømme; Blue Marble ligger som nr. 2 i det lille slideshow herover.
Blue Marble blev taget af en Apollo-astronaut på den sidste Apollo-rejse tilbage i 1972. For at mindes denne begivenhed tog astronauterne om bord billeder af Jorden fra 45.000 kilometers højde.
Billederne derfra gik verden rundt og indprentede sig i mange mennesker hukommelse, og det nye NASA-billede har format til at kunne gøre det samme, mener agenturet.
Suomi NPP medbringer fem instrumenter ombord, hvoraf det største og vigtigste er VIIRS (Visible/Infrared Imager Radiometer Suite). Det optager billeder af Jordens overflade i det synlige og infrarøde bølgelængdeområde.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Mobiltelefoni i vejen på vejen
15. januar 2012 kl. 05:54 -
Tankelæser-teknologi viser, hvad du har set
29. september 2011 kl. 10:52 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 3 timer 3 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 3 timer 19 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk























Ikon billeder
Billedet af Jordens opgang over et månelandskab i juledagene i 1968 var ikke det allerførste af Jorden set fra Månen. Adskillige billeder fra flere af de tidligere ubemandede rumsonder havde fået Jorden med på optagelsen, men dette var første gang det blev set i direkte live af menneskeøjne, og der knytter sig en sjov historie til optagelsen af billedet.
Da Apollo 8 kom frem fra bagsiden af Månen under den fjerde rundtur, så det ene af besætningsmedlemmerne, William Anders, ud af vinduet og fik øje på en blå og hvid plet, som han straks blev klar over, var Jorden. Hurtigt indså de tre astronauter, at dette skulle foreviges, og Anders tog først et sort/hvidt billede og derefter de mere berømte farvefotografier.
Efter hjemkomsten hævdede Frank Borman, at det var ham, som havde taget de berømte billeder. Det samme gjorde James Lovell, idet han spøgefuldt sagde, at de to andre gerne måtte skændes om ophavsretten, for i virkeligheden var det ham, som havde taget det. Det er dog afgjort, at det efter al sandsynlighed var William Anders, som trykkede på kameraets udløser.
re: Blue Marbel
Du har fuldstændig ret Karsten - det er muligt at vi med nutidens teknologi kan opnå endnu bedre billeder rent teknisk - men nogle af de første taget med gammeldags kameraer har opnået en ikonisk status alene i kraft af - ud over de er usædvanlige smukke naturligvis - at det var de første gange vi så vores verden udefra i alt sin skønhed og hvem af os der er gamle nok husker ikke da vi for første gang så en Jord opgang set fra en rumsonde i kredsløb om Månen:
http://www.astronomi2009.dk/udstilling/billeder/jordopgang
Blue Marbel
Harrison Schmitts originale Blue Marbel blev optaget gennem vinduet i Apollo 17 kapslen, da astronauterne var på vej tilbage fra Månen. Det blev optaget på en almindelig negativfilm (hvis der er nogen, der kan huske hvad det var). Det består således af ét enkelt snapshot. http://earthobservatory.nasa.gov/IOTD/view.php?id=1133
Det nye Blue Marbel er en komposition, sat sammen af optagelser fra fire forskellige omløb, og med nutidens teknik overgår det naturligvis Harrison Smithtts 40 år gamle optagelse i både opløsning og detaljerigdom.
Men det bliver aldrig et ikonbillede på samme måde som det sidste billede, der blev optaget fra rummet under Apollomissionerne.