Annonceinfo

NASA forlænger rummissioner

NASA har besluttet at forlænge ni rummissioner - herunder planetjægeren Kepler samt det amerikanske engagement i den europæiske Planck-mission.

Emner:
De tre rummissioner (fra venstre mod højre): Spitzer, Planck og Kepler. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

NASA har netop besluttet at forlænge finansieringen af ni igangværende missioner. Forlængelsen sker efter en netop afsluttet gennemgang af astrofysiske rummissioner.

Den ene mission er NASA-satellitten Kepler, der siden 2009 har været på jagt efter planeter i kredsløb om andre stjerner end Solen - såkaldte exoplaneter.

Kepler har allerede fundet masser af interessante kandidater og forskerne håber, at satellitten måske kan afsløre en planet, der ligner vores egen så meget, at vi kan kalde den Jordens tvilling.

Med en forlængelse, der i første omgang går frem til og med september 2016, har Kepler fået yderligere fire år til at finde potentielt beboelige planeter i Mælkevejen.

Planck-missionen forlænget med et år

NASA har også besluttet at forlænge det amerikanske engagement i den europæiske Planck-mission - i første omgang med et år.

Planck-satellitten har i perioden fra august 2009 til januar i år lavet de hidtil mest detaljerede og følsomme observationer af eftergløden fra universets fødsel - det såkaldte big bang.

Danmark har en stor aktie i denne umådeligt spændende mission, da et dansk konsortium ledet af forskere ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space) har leveret Planck-satellittens teleskop.

Selvom Planck har opbrugt sit kølemiddel, laver satellitten stadig målinger, der kan bruges til at udnytte de ekstremt værdifulde observationer.

Hubble og Spitzer også forlænget

De øvrige syv missioner, hvor NASA i større eller mindre grad har forlænget engagementet, er det infrarøde rumobservatorium Spitzer, Rumteleskopet Hubble, gammastråleobservatorierne Swift og Fermi og røntgensatellitten Chandra.

Derudover er den amerikanske deltagelse i røntgenobservatorierne Suzaku (Japan) og XMM-Newton (Europa) også blevet forlænget.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Tilbage til artiklens emne

Så vender vi snuden mod det overordnede emne igen, tak

Redaktionen

Re:"Nogle

Kim Kaos ...jeg er blot utilfreds med at det er de amerikanske skatteborgere der betaler en væsentlig del af showet...

Det kan man heller ikke gøre noget ved.

Men du nævnte selv sheiker, der lever i ekstrem luksus. Men hvis de vil have en satellit, som Dubai, der har sin egen GPS satellit, betaler de den selv. Den bruger de bl. a. til de luksus øer/halvøer i Den Persiske Golf.

Du kan ikke ændre på, hvordan andre lande eller rige personer bruger deres penge. Derfor vil der altid være nogen, der betaler for meget, andre for lidt eller ingenting.

Jimmi:"Nogle som sheiker, men

Jimmi:"Nogle som sheiker, men også mange i Vesten, lever i overdådig luksus, og andre lever nær sultedøden. Den skæve fordeling bliver aldrig fjernet."

Nu forholder det sig sådan at jeg er græsk-katolsk over at nogen har penge og andre ikke har – jeg er blot utilfreds med at det er de amerikanske skatteborgere der betaler en væsentlig del af showet.

Der findes masser af nationer der kører på frihjul og folk der uden problemer kunne vinde en masse goodwill hvis de springer til når der mangler penge til et projekt.

Re:Peanuts

Kim Kaos. ... og en sheik bruger flere oliepenge på en middag og overnatning i Paris end hvad det koster at sende et rengøringshold til Hubble.

Det kan man jo ikke gøre noget ved, før vi er fri for at være afhængig af olie. Det sker nok ikke før at den sidste dråbe olie er brugt. Pengene i Verden er desværre meget skævt fordelt. Nogle som sheiker, men også mange i Vesten, lever i overdådig luksus, og andre lever nær sultedøden. Den skæve fordeling bliver aldrig fjernet.

Peanuts

Ja vi giver en sjat - men det var nu heller ikke kun Danmark jeg mente der skulle betale mere - der er en masse lande som overhovedet ikke betaler eller kun deltager med beskedne beløb - der er for få til at betale og når man kikker på nogle af de beløb der til tider skal bruges for at holde et projekt kørende eller få på skinner så er det småpenge i forhold til hvad man ellers smider penge ud til.

SETI blev reddet med 200.000 USD og koster sammenlagt 1,5 mio. USD om året - helt ærligt det er peanuts og en sheik bruger flere oliepenge på en middag og overnatning i Paris end hvad det koster at sende et rengøringshold til Hubble.

Mange bække små

NASA og ESA har et tæt samarbejde, og da Danmark har været medlem af ESA siden 1980, bidrager du faktisk med et vist beløb til rumforskningen. Danmarks bidrag til ESA er i 2012 på 27,8 millioner €, hvilket svarer til 0,7% af ESA’s budget.

Astronomiske beløb

Det er på en måde lidt flovt at det er USA's skatteborgere der betaler for alle de opdagelser vi alle nyder godt af – igennem alle årene har disse projekter i bund og grund været afhængige de penge NASA har kunne klemme ud af politikerne – det har betydet at store ambitiøse og spændende projekter har måtte skrinlægges eller udskydes på ubestemt tid.

Det burde være os alle sammen der spyttede lidt i kassen for når det kommer til stykket så er det jo i bund og grund os alle sammen der får glæde af de opdagelser der gøres.

Kepler-teleskopet

Kepler-teleskopet har allerede opdaget tusinder af exoplanet-kandidater siden opsendelsen i marts 2009. Det er konstant rettet mod et felt på mere end 145000 stjerner i nærheden af grænsen mellem Svanen og Lyren, og holder øje med variationer i hver enkelt stjernes lys. En sådan ændring kan være forårsaget af en planet, som passerer mellem Kepler og Jorden. Denne såkaldte transitteknik er især god til at finde planeter i tæt kredsløb om en stjerne, og Keplers hovedformål er at finde små og mellemstore planeter som Jorden.

At finde så små planeter kræver meget omhyggelige målinger. En planet på størrelse med Jorden, der passerer foran en stjerne af samme størrelse som vores sol, giver kun et fald i lysstyrken på 0,0085%. Hvis der findes en sådan planet i kredsløb langt nok væk fra stjernen til at være i stjernens beboelige zone, ville dens omløbstid være omtrent ét år, og dermed ville dens passage foran stjernen kun forekomme med dette interval. Så missionen var designet til at vare 3½ år, dvs. indtil udgangen af september 2012, med henblik på at registrere mindst tre passager af jordlignende exoplaneter i jordlignende baner.

Et uventet forhold er, at lystyrken varierer hos langt flere stjerner end astronomerne havde forventet. Ustabilitet i mange af de små 12. størrelsesklasse dværgstjerner, som især betragtes som bedste bud til påvisning af jordlignende planeter, får deres lysstyrke til at variere med omkring 0,002 % over tidsskalaer af nogle få timer. Det indebærer, at Kepler skal observere syv-otte successive passager, og ikke kun de planlagte tre, for at opnå pålidelige observationer.

Beslutningen om at lade Kepler holde øje med stjernerne i fire år mere er derfor logisk - men kunne ikke blot anses for givet. Kepler er i god form, men en udvidet mission kommer til at koste omkring 60 millioner dollar, hvilket er mange penge i disse nedskæringstider. Heldigvis blev ansøgningen om mere tid og flere bevillinger modtaget godt af bedømmelsesudvalget, som var enig i, at missionen er en guldgrube af videnskabelige opdagelser og derfor skal have den nødvendige finansiering.

Udover at lede efter exo-planeter foretager Kepler også asteroseismologi, dvs. måling af, hvordan stjerner pulserer. Måske bliver missionen atter forlænget efter 2016, men uanset om den slutter om fire år eller ej, vil Kepler få status som en af NASA mest succesfulde rumfartøjer på lige fod med Hubble Space Telescope.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer