Når gletcherne forsvinder rykker bakterierne ind
Nyt amerikansk studium viser, at millioner af livgivende bakterier straks invaderer den jord, som blottes, når gletcherne smelter. Opdagelsen fortæller afgørende nyt om livets udvikling.

Den globale opvarmning får gletcherne til at forsvinde med stor hast. Men ikke så snart isen er smeltet, invaderes jorden af milliarder af bakterier, der danner grundlag for et omfattende plante- og dyreliv.
Det viser ny forskning, som er gennemført af forskere fra University of Boulder i Colorado. Forskningsresultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte, internationale tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
Bakterier lever af luft
I årene fra 2000 til 2005 har forskerne holdt øje med, hvordan bakterier har udbedt sig ved Puca-gletcheren i Perus Andesbjerge i omkring 5.000 meters højde.
I denne periode har gletcheren trukket sig tilbage med voldsom hast, og lige efter, at jorden blev blotlagt, viste alle prøver, at jorden var helt gold.
Men allerede året efter havde tre forskellige slags fotosyntetiske mikrober, såkaldte cyanobakterier, koloniseret jorden. De kom fra små mikroskopiske lommer af jord, som oprindeligt var kapslet ind i gletcheren, eller ved at blive blæst ind over det blotlagte område som sporer.
Tre år efter var antallet af arter vokset til 20 forskellige slags, der alle levede ved at opsnappe kulstof og nitrogen fra atmosfæren og omdanne dem til ammonium og nitrat, som planter kan leve af.
»Vi blev virkelig overraskede over at se, hvor voldsomt artsrigdommen voksede i løbet af fire år - vel at mærke i jord, der ved blotlægningen var helt gold og under klimatiske forhold, der er nogle af de mest barske, du kan finde på jordkloden. Bakterierne gøder jorden, så planter kan vokse i disse meget baske bjergegne,« siger professor Steve Schmidt fra Institut for Evolutionær Biologi ved Boulder Universitet.
Sukkerstof forhindrer jordskredEn anden overraskende opdagelse er, at mikroberne stabiliserer jorden, så den ikke kan erodere. Det gør de ved at danne lange trådlignende strukturer, der væver jordpartiklerne sammen i et gigantisk netværk. Effekten bliver forstærket af, at bakterierne udskiller et sukkerholdigt stof, der også får jorden til at klumpe sammen.
Den måde, som gletcherområdet bliver levende, kan give forskerne et indblik i hvordan livet på Jorden - og formentlig også Mars - har bredt sig igennem tiderne. Puca-gletcheren har ligget i området igennem mange århundreder, måske endda årtusinder, og har forhindret livet i at kunne eksistere her. Men livet ligger og ulmer og venter bare på, at der skal opstå gunstigere forhold - så slår det til.
»De nye forskningsresultater kan hjælpe os med at forstå, hvordan Jordens koldeste egne fungerer, og hvordan floraen og faunaen vil reagere på klimaændringerne de kommende år,« siger Steve Schmidt.
Eksterne links
Om projektet
I 2005 fik forskergruppen fra Boulder University en offentlig forskningsbevilling på 1,75 millioner dollars til at identificere og analysere alle de mikroorganismer, som kan leve i jordens koldeste egne. Forskerholdet bruger en avanceret teknik, der udtrækker DNA fra jorden, der kan give dem et overblik over alle de bakterier mm., der kan leve i disse områder. Forskerne er særligt på jagt efter nye, hidtil ukendte bakterier, som opstår på grund af den globale opvarmning, og som dels kan kaste lys over livets udvikling, dels kan bruges til udvikling af ny medicin.
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Mobiltelefoni i vejen på vejen
15. januar 2012 kl. 05:54 -
Tankelæser-teknologi viser, hvad du har set
29. september 2011 kl. 10:52 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 3 timer 1 minut siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 3 timer 18 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















