Biologerne troede, at det kun var køer, får og andre firbenede planteædere, der tygger drøv.
Men nu har den japanske forsker Ikki Matsuda fra universitetet i Kyoto og hans kollegaer fundet bevis for, at også aber kan gylpe deres mad op i munden, tygge den og synke den igen. I Borneos mangroveskove har de filmet en gruppe næseaber (Nasalis larvatus), der tydeligt spiser deres mad på den samme måde som de firbenede drøvtyggere.
Det er første gang, man har set drøvtyggeri hos primater (aber og halvaber), og opdagelsen har forskerne derfor publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.
Den uappetitlige vane har et formål:
Næseabernes kost består hovedsageligt af meget fiberholdige blade. Aberne får hjælp til at fordøje maden af særlige mikroorganismer i deres maver, og ved at gylpe maden op igen og findele den med tænderne, fremmer aberne de mikrobielle processer (fermenteringen).
Det er således et klassisk eksempel på en symbiose, hvor abe og bakterier hjælper hinanden til et større, fælles udbytte. Om det så også smager bedre på den måde, melder historien ikke noget om.
