Annonceinfo

Næbhvaler klapper kaje for at undgå at blive ædt

Næbhvaler ’snakker’ kun sammen på store vanddybder. Når de er tættere ved overfladen, tier de stille for at undgå at blive ædt af rovdyr, viser et nyt studie. Få hele forklaringen i denne artikel og lyt til kræenes lyde.

Hør næbhvalens kliklyde

Næbhvaler har fundet på et snedigt trick, der gør det sværere for rovdyr at æde den. Andre hvalarter kommer tit til at tiltrække sig opmærksomhed fra rovdyr, fordi de larmer og plaprer løs med hinanden, uanset hvor de er, men næbhvalen har fundet ud af, at den kan undgå at blive ædt ved at holde kæft, når den er tæt ved havoverfladen, hvor den er lette at få øje på.

Det viser ny forskning, der er gennemført af professor Peter Teglberg Madsen i fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet i samarbejde med biologer fra USA og Canada.

Forskerne opdagede finten, efter at de i en periode på fem år satte små lydoptagere fast på ryggen af næbhvaler ud for de Kanariske Øer for at studere, hvordan disse sjældne og meget lidt studerede hvaler kommunikerer med hinanden.

Forskere forkaster gammel teori

Hvaler producerer, ligesom mennesker, lyd ved hjælp af luft, og da hvalens lunger på grund af trykket i havet presses sammen under et dyk, gik forskerne ud fra, at næbhvaler ligesom andre hvaler kun laver kommunikationslyde tæt ved overfladen, hvor dyrene har meget luft til rådighed.

Overraskelsen var derfor stor, da det viste sig, at næbhvalerne ikke siger en lyd, når de er mindre end 170 meter fra havoverfladen, men ’snakker’ lystigt på dybere vand. Forskerne registrerede fløjt og kliklyde helt ned på 900 meters dybde - det er den største havdybde, hvor der nogensinde er registreret lyd fra et dyr.

Fakta

Hvaler producerer, ligesom mennesker, lyd ved hjælp af luft, og hvalens lunger presses sammen, så dets volument halveres, hver gang den fordobler dybden på sit dyk. Det giver mindre luft til at lave lyde med.

Studiet, der er publiceret i det international videnskabelige tidsskrift Marine Mammal Science, viser også, at næbhvalerne tilbringer mindre end fem procent af deres tid helt oppe ved havoverfladen, og at de lever hele deres liv på en gennemsnitsdybde på mere end 400 meter.

Det dybe vand er trygt og godt

Næbhvalerne, der er ekstremt gode dykkere og kan holde vejret i mere end en time, dykker så dybt for at fange dybvandsblæksprutter og fisk, men det viser sig nu altså også, at de formodentligt bevidst holder sig væk fra overfladen for at undgå at blive ædt af spækhuggere. 

»Ved kun at lave lyde på store dybder og ved at holde sig væk fra overfladen, kan næbhvalerne reducere risikoen for at blive fundet af spækhuggere, der er kendt for at jagte og spise næbhvaler, men som ikke kan dykke særligt dybt,« siger professor Peter T. Madsen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

»Vi ved nu, at næbhvalerne kun laver lyde på store dybder, og at de svømmer langt mellem det sidste sted, de lavede lyd, og det sted hvor de ender med at komme op til overfladen. Risikoen for at blive ædt af spækhuggere har tilsyneladende gjort, at meget af næbhvalers sociale adfærd og hele deres lydkommunikation foregår på store vanddybder,« fortsætter han. 

Forskerne vil nu forsætte deres undersøgelser for at forstå, hvordan næbhvalerne faktisk er i stand til producere lyd med kun meget lidt luft til rådighed i dybhavet.

Ikke et udtryk for høj intelligens
Endnu et klip med kliklyde

Peter T. Madsen understreger, at dyrenes evne til at tie stille ikke er et udtryk for en større intelligens i forhold til andre hvaler.

»De har bare en anden taktik end andre hvaler i forhold til spækhuggere: mindre delfiner svømmer i store flokke for at undgå at blive ædt, andre laver lyde ved så høje frekvenser, at spækhuggere ikke kan høre dem. Den tredje taktik er at holde mund som næbhvalerne,« siger han.

Efter hans opfattelse er der snarere tale om et instinkt.

»Det er en form for natulig selektion: Jeg mener i høj grad, det er et instint, da de fleste næbhvaler aldrig har set en spækhugger. Det samme gælder for mennesker og chimpanser i forhold til slanger: selv mennesker, der aldrig har set en slange før, holder sig væk fra dem,« slutter han. 

Begrænset viden om næbhvaler

Næbhvaler (Ziphiidae) er en familie af tandhvaler med 20 arter. De øvrige familier hos tandhvalerne er marsvin, floddelfiner, kaskelotter, hvidhvaler og delfiner.

Næbhvalerne er en af de familier af store pattedyr vi ved mindst om, da de lever i dybe oceaner. Nogle arter kendes kun fra kraniefund og andre kun fra strandinger. Af de 20 arter kan alene døglingen og almindelig næbhval ses i Danmark.

Blandt næbhvaler er en række arter først opdaget indenfor de seneste år. Perrins næbhval, der lever i det nordlige Stillehav, blev først beskrevet i 2002.

I 1996 blev Bahamondis næbhval beskrevet. Den lever ved Sydamerikas Stillehavskyst og var tidligere blevet beskrevet som Layards næbhval.

I 1991 var det den lille næbhval som blev beskrevet.

Longmans hval var tidligere kun kendt fra to kranier, men nu har man fundet et fuldt individ.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?

    Den videnskabelige evidens peger ikke på, at genmodificerede afgrøder udgør en risiko for vores sundhed eller miljø. Men kan der være andre grunde til at være modstander? Er GMO en unaturlig måde at behandle naturen på?
  • Sådan dør du i et sort hul

    Hvis du skulle være så uheldig at blive suget ind i et sort hul, så dør du uden tvivl. Men blandt astrofysikere er der stor debat om, hvordan du dør. Her i artiklen kan du blive klogere på tre af de mest fremherskende teorier.
  • Hvorfor vokser der strandplanter i vejkanten?

    Du behøver faktisk ikke køre længere end til den nærmeste større landevej, hvis du gerne vil opleve planter, som ellers kun er at finde på strande. Forklaringen er enkel, men kommer måske bag på dig.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo