Annonceinfo

Mystisk ’penis-dyr’ ånder via huden

Seks penis-lignede væsner er dukket op på bunden af en brasiliansk flod. De rykker faktisk grænserne for størrelsen på lungeløse dyr.

Hvad er det dog for en 75 cm lang krabat? Den lå og hyggede sig på bunden af en brasiliansk flod og har skabt en del hævede øjenbryn blandt alverdens net-brugere. (Foto: Matt Roper)

Der er stor risiko for, at en flok brasilianske ingeniører nu går rundt med mindreværdskomplekser. Det var nemlig dem, der sidste år fandt seks 75 cm lange penis-lignende dyr i det våde mudder på bunden af en flod.

Billederne af de benløse, fallos-lignende padder har fået en del opmærksomhed på nettet.

Men udseendet er ikke det eneste opsigtsvækkende ved krabaterne. De såkaldte ormepadder trækker nemlig kun vejret igennem deres hud og har slet ingen lunger. Tidligere vidste man, at en række små salamandre kunne det trick, men det er meget overraskende, at et så stort dyr også kan det.

»Det her dyr flytter grænsen for, hvor stort vi troede et dyr kan være, uden at det behøver at have lunger for at få ilt nok,« siger professor Tobias Wang fra Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet.

Fakta

Opdagelsen af de seks penis-lignende ormepadder blev gjort under en dræning i floden Madeira, som er en sideflod til Amazon-floden.

Kun et af de seks dyr var stadig i live, da de nåede frem til et laboratorium. Dér kunne videnskabsfolk konstatere, at penis-padden i virkeligheden var en Atretochoana eiselti – der første gang blev beskrevet videnskabeligt i 1997.

Han forsker i, hvordan forskellige dyr har udviklet deres lunger. Professoren fortæller, at de forunderlige padder fra Brasilien har været ofre for en meget overraskende evolution.

Nyopdaget frø ånder også via huden

Penis-padden – som har det latinske navn Atretochoana eiselti – nedstammer som andre padder fra fisk, der for ca. 350 millioner år siden udviklede lunger og gik på land. Men ca. 100-200 millioner år senere mistede nogle paddearter altså lungerne igen, fordi de tilpassede sig nye omgivelser, hvor lunger ikke var det mest oplagte redskab til iltoptag.

»I over 100 år har vi vidst, at omkring halvdelen af alle salamander-arter ikke har lunger. Man troede, at det kun kunne lade sig gøre, fordi de lever i relativt koldt vand med en kraftig strøm, der hele tiden fører ny ilt forbi deres hud. Men i de seneste år er der sået alvorlig tvivl om dét.«

»Man har nemlig fundet en frø uden lunger – som delvist lever på landjorden. Og nu også lungeløse ormepadder – hvoraf nogle lever i jorden ligesom regnorm. Hvor de får ilt fra dernede, ved vi faktisk ikke,« fortæller Tobias Wang.

Ormepadden har en meget rynket hud. Det forøger dens hudoverflade, og det betyder, at den får lettere ved at optage tilstrækkelig meget ilt igennem huden. (Foto: Matt Roper)

Frøer, salamandre og den brasilianske padde tilhører hver sin gruppe af padder:

  • Ormepadder, der ikke har ben. For eksempel penis-padden – der lever i flodvand – eller små mere ormelignende dyr, der lever i jorden.
     
  • Springpadder, tudser og frøer.
     
  • Halepadder, salamandre.
Paddernes forfædre var fisk med gæller

De nye opdagelser viser, at eksemplarer af alle Jordens tre paddearter har afviklet deres lunger i løbet af deres evolution: 

  • Engang fandtes alt liv på Jorden i havet, og en stor del af datidens dyr var fisk med gæller. De trak vejret ved at hive ilt ud af det vand, de svømmede i. Den manøvre foregik ved, at fiskene lod deres blod løbe igennem meget små blodårer i deres gæller. Da blodårerene var tynde og lå direkte ud til vandet, kunne ilt uproblematisk vandre gennem blodårernes vægge og ind i fiskenes blodbaner.
     
  • Nogle fisk fandt ind på lavt vand for at undslippe angreb fra hajer og glubske svaneøgler. Den eneste ulempe var, at det lave vand ikke indeholdt tilpas meget ilt. Derfor udviklede fiskene lunger, så de kunne svømme op til havoverfladen og trække vejret. Til forskel fra gæller hev lungerne ilt ud af luften: Luften kom ned i fiskens lunger, der indeholdt meget små blodårer, der optog ilten.
     
  • For at kunne holde sig oppe ved vandoverfladen udviklede fiskene en form for ben, som de kunne bruge til at træde vande med. Efterhånden blev benene så udviklede, at dyrene kunne bruge dem til at mave sig op på land. Da fiskene først var kommet op på land, tilpassede de sig i løbet af nogle millioner år de tørre omgivelser og udviklede sig til dinosaurer, padder, fugle – og mange millioner år senere – mennesker.

Det er derfor overraskende, at nogle padder åbenbart har afviklet deres lunger igen. Og for ormepaddernes vedkommende endda også benene. Men det virkelig overaskende er, at der altså nu er dukket en meget stor ormepadde op, som hverken behøver lunger eller gæller.

Sådan trækker man vejret gennem huden

De brasilianske orme-padder trækker vejret igennem deres hud, på samme måde som fisk bruger gæller og vi bruger lunger.

Fakta

Padder optager meget ilt via deres hud. For eksempel får en almindelig dansk frø den ene halvdel af sit iltoptag via huden – den anden halvdel via lungerne.

Paddernes hud er så tynd, at ilt fra luften eller vandet kan gå direkte ind i deres blodårer – som ligger meget tæt på huden – og give deres kroppe energi. Det fænomen er ikke tidligere set hos så store dyr som de brasilianske ormepadder.

»De brasilianske ormepadder er overaskende store. Jo større et dyr er, desto mere ilt skal det bruge. Men, da hudoverfladen ikke stiger proportionalt med kropsfylden, bliver det sværere og sværere at dække iltoptaget over huden, jo større et dyr bliver. Derfor troede vi, at det kun var små dyr – med en stor hud-overflade – der kunne trække vejret igennem huden.«

»Men de her ormepadder er meget aflange og cylindriske. Det betyder, at deres overfladeareal faktisk er stort i forhold til deres kropsmasse. Derfor kan de blive så store. Desuden kan vi se på billederne, at deres hud er ret rynket. På den måde gør de hudens overflade større, så de kan optage mere ilt fra deres omgivelser,« siger Tobias Wang.

Han fortæller, at padder er de eneste dyr, der har så tynd en hud, at de kan ånde igennem den. Både pattedyr, fugle og krybdyr må se langt efter den måde at optage ilt.

Penis-padden Atretochoana eiselti er bekrevet i tidsskriftet Journal of Natural History (se link under artiklen).

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo