Annonceinfo

Mystisk landskab på Mars afslører masser af skjult is

En ny ph.d.-afhandling afslører en hidtil ukendt landskabsform på planeten, som kræver tilstedeværelsen af frossent vand for at kunne opstå. Studiet udpeger områder med hidtil ukendte forekomster af frossent vand.

Galaxias regionen som Gro B.M. Pedersen har kortlagt i sit ph.d.-projekt. (Foto: NASA)

Mars burde stadig, den dag i dag, bugne af frossent vand. Det påstår alle de gængse teorier om planetdannelse.

Rumsonder og rovere har da også fundet spor efter flydende og frossent vand, men sammenligner man de mængder, man mener at have fundet, med dem, der teoretisk burde være der, så mangler der en masse.

Uoverensstemmelsen afslører huller i forskernes viden:

Enten er deres forståelse af, hvor meget vand, der skulle være efter planetdannelsen og den efterfølgende afdampning forkert, eller også gemmer der sig vand ukendte steder.

Men nu er der tilsyneladende gennembrud ud i sagen, for meget tyder på, at den manglende is nu er blevet fundet – i hvert fald en betydelig del af det.

En dansk ph.d-studerende i geologi fra Institut for Geologi fra Aarhus Universitet har nemlig opdaget nogle særlige former for landskab på Mars.

Disse landskaber, som findes i et område på størrelse med Spanien, kan kun opstå ved tilstedeværelsen af frossent vand, altså vandis, og kan give et fingerpeg om, hvor man skal lede efter de manglende vandforekomster.

Fakta

I området har Gro B. M. Pedersen også fundet kratere efter meteornedslag, hvis form vidner om, at området havde en isrig fortid. Kommende studier vil undersøge, hvilken form, det støvdækkede is har. Er der tale om et sammenhængende isdække, som man kender det fra gletsjere, eller består isen af permafrost.

»Jeg har fundet rester efter vulkanudbrud, der er foregået under is. Dette specielle landskab afslører, at der har været is til stede i området, dengang vulkanerne var i udbrud,« siger Gro Birkefeldt Møller Pedersen, der for nylig har afleveret sin afhandling, og som nu er påbegyndt en forskerkarriere på universitetet i Island.

Mars og Island har meget til fælles

Gro B. M. Pedersen kom på sporet af den særlige landskabstype efter at have nærstuderet et væld af satellitbilleder og højdedata fra Mars på computer.

I sine landskabsanalyser granskede hun især 'Galaxias-regionen', der er karakteriseret ved 100 snorlige bjergrygge, som er skabt af vulkaner. Hele området kan betegnes som en slags vulkansk provins.

Bjergene har rejst sig i et gigantisk hav af frossent vand. Provinsen er nemlig præget af krakelerede lavastrømme, som kun kan være skabt i et mødet mellem lava og is  - en landskabsform, der kaldes KAOS.

Landskabet er skabt i takt med, at lavaen er kølet af og har afleveret varme til isen, som dermed er blevet ustabil.

»På Mars får varme ikke is til at smelte men til at fordampe, og i takt med at isen forsvandt, blev lavastrømmene undermineret, så de faldt sammen. Det fik dem til at krakelere og danne den kaotiske landskabsform,« fortæller Gro B. M. Pedersen.

Vulkanudbrud under isdække

Det kaotiske fletværk af udtørrede og sprukne lavastrømme er ikke det eneste spor efter is i området.

Disse billeder samstiller landskaber på Mars med landskaber på Island. Mars-udsnit til venstre: Udsnit viser det område fra Galaxias-provinsen, hvor linære rygge og ovale dale er blevet tolket til at være henholdsvis subglaciale vulkaner (altså vulkaner under is, red). og nedsynkninger, som er skabt af subglaciale udbrud. De to billeder til højre viser tilsvarende forhold fra Island. Det nederste billede viser iskappen Vatnajökull og de lineære vulkanrygge, som er blevet blotlagt efter at Vatnajökull har trukket sig tilbage. (FOTOs: Bjørnsson, 1988).

Vulkanerne har i sig selv en form, der vidner om et dramatisk møde mellem glohed magma fra en aktiv vulkan og det lag af is, der ligger ovenpå. 

»Vulkaner tager form efter det miljø, de udbryder i, og de får et særligt udseende, hvis vulkanudbruddet sker under is. Det ved man fra vulkanudbrud i Island. De vulkaner, jeg har fundet på Mars, har samme karakteristiske form, og det afslører, at isen har været meget udbredt i området. I dag er det, der er tilbage, såkaldte ’isrige aflejringer’ dækket af et tykt lag af støv,« siger Gro B. M. Pedersen. 

Grunden til, at G. M. Pedersen har brugt vulkanerne på Mars i jagten på frosne vandforekomster, er, at det er svært direkte at spore hvor isen har været, fordi isen ikke smelter på samme måde, som på Jorden.

På Jorden kan man se, hvordan gletcher-smeltevand har banet sig vej gennem landskaberne – men den slags efterladenskaber findes ikke på Mars, da planetens is direkte fordamper.

»Derfor er det svært at se, hvor vandet har været på Mars. Men heldigvis kan du bruge vulkanerne til at sige noget om, hvor isen har været,« siger Gro B.M. Pedersen.

Støv stabiliserer isen

De islag, der ikke blev støvet til i tidernes morgen, er med tiden fordampet og er derfor ikke længere at finde på planeten, bortset fra på den røde planets nord og sydpol.

Men situationen er anderledes i de områder, der hurtigt er blevet dækket til med støv, da det stabiliserer isen og forhindrer den i at fordampe.

Fakta

Idag findes H2O på Mars kun som is eller vanddamp - der er f.eks.nogle tynde skyer. Gro B. M. Pedersen har med sine undersøgelser kun kigget på is. Kort efter planetens dannelse har planeten formentlig også huset flydende vand, da man har fundet noget, man mener er udtørrede flodlejer.

»Når isen bliver dækket med et tykt lag  støv, så gemmer isen sig stadigvæk nedenunder, og så vil man stadig kunne finde is i den røde planets undergrund. Selv om overfladen er støvet til, vil man altså kunne finde frem de isrige områder den dag i dag, da overfladen her vil se anderledes ud,« siger Gro B. M. Pedersen.

At der skulle være is på planeten er ikke noget nyt. På det punkt bekræfter ph.d.-projektet blot tidligere kortlægninger af planetens overflade med satellitter. Blandt andet har roveren Phønix gransket den røde planets polare egne og har gravet ned til frosne vandforekomster i undergrunden.

Desuden har satellitter ved at undersøge gammastråling fra planeten sandsynliggjort, at der er is helt ned til 60 grader nord og 60 grader syd. 

Styrken ved det nye studie ligger i, at det kan pege på nogle af de andre områder på planeten, hvor der må findes is, og som bidrager til planetens samlede vandbudget. De isrige aflejringer er fundet helt ned til 30 grader nordlig bredde.

»I mit projekt har jeg dokumenteret, at der er mere is på planeten, end vi regnede med. Det er klart indikation af, at der er meget mere udbredte isrige aflejringer, end hvad vi hidtil har troet. Når vi ikke har set denne type aflejringer i det område, jeg har studeret, er det sandsynligt, at man også har overset dem andre steder på planeten,« siger hun.

Hendes studie er altså mundet ud i nogle retningslinjer for, hvordan man kan finde frem til de isrige aflejringer ud fra en række karakteristika.

Isen kan være tilflugtssted for liv

Lykkes det at opspore den slags områder, har forskerne gode muligheder for at vurdere den totale mængde vandis på Mars og dermed komme et skridt nærmere på at løse et andet mysterium, nemlig, om planeten har været eller er hjemsted for liv.

»Liv, som vi kender det, har brug for vand, så hvis der er liv på planeten, er det et godt sted at lede. I dag er temperaturen ned til minus 140 grader Celcius på Mars overflade og det er for koldt til at livet kan opstå her – men hvis der engang har været liv på planeten, er det muligt, at det har fulgt vandet for at overleve og dermed har koncentreret sig, hvor vandet frøs til is,« slutter hun.

Vulkanen Olympus Mons på Mars er tre gange så høj som det højeste bjerg på Jorden. (Illustration: NASA).

Den største vulkan på Mars er 25 km høj

De geologiske processer, der sker på Jorden, er styret af planetens tryk- og temperaturforhold.  På Mars hersker der andre parametre, hvilket munder ud i en anden og på mange måder mere ekstrem geologi.

Mars har f.eks. overvældende højdeforskelle i forhold til de andre planeter, da tyngdekraften er 40 procent af Jordens og samtidig er der ikke er vejr og vind til at file bjergene ned. Resultatet er, at op mod 70 procent af planetens overflade stadig ser ud som den gjorde i planetens barndom.

På Jorden er der derimod meget lidt, der er bevaret fra tidernes morgen, da landskaberne, på grund af jordens pladetektonik og vejrforhold bliver omformet hele tiden.

På Mars er vulkanen Olympus Mons fire milliarder gammel og er altså vokset gennem hele planetens levetid. På Jorden er de ældste aktive vulkaner 10 millioner år gamle.

»Konsekvensen er, at du på Mars får meget større vulkanrygge end på Jorden. Olympus Mons er således 25 kilometer høj,« fortæller ph.d. Gro B. M. Pedersen.

Vulkaner på Island og Mars har meget til fælles

Mars er en klode, der befinder sig flere hundrede millioner km herfra, så det virker måske lidt mærkeligt at forklare tussegamle landskaber på Mars med geologiske processer, som for øjeblikket finder sted på Island.

I princippet kunne det jo bare være et tilfælde, at vulkanerne på Mars ligner dem på Island. Men ifølge Gro B. M. Pedersen  giver det god mening at skele til Island i forsøget på at få indsigt i den røde planet .

»Faktisk er nutidens Island på mange måder analogt til det, der tidligere er foregået på Mars, og hvert år valfarter geologer til Island for at blive klogere på den røde planets geologiske udvikling,« fortæller hun.

Den røde planet tæt på

I AUGUST 2003 kom Mars inden for en afstand af 56 millioner
kilometer til vores planet, det nærmeste den har været i næsten
60.000 år.
Efter astronomisk målestok placerede dette praktisk talt den
røde planet i vores baghave, til stor glæde for stjernekiggere.

DEN RØDE PLANET UDFORSKES
Rumsonden Mars Global Surveyor ankom til Mars i 1997.
Dén afslørede at Mars engang havde et stærkt magnetfelt.
Rumsonden lavede også en nøjagtig kortlægning af planetens
topografi, som blandt andet kunne afsløre at afstanden
mellem det laveste og højeste punkt er over 29 kilometer
sammenlignet med de godt og vel 19 kilometer der er gældende
for Jorden. *

* De 19 kilometer er højdeforskellen mellem toppen af
Mount Everest og bunden af Marianergraven i Stillehavet.

Det laveste sted på Mars findes i det kæmpestore krater Hellas Bassin
som øjensynlig blev dannet i forbindelse med nedslaget af en gigantisk
asteroide.
Det højeste punkt er toppen af den 21 kilometer høje vulkan
Olympus Mons.
Et kamera om bord på Surveyor tog også billeder af sten der så ud
til at være mere end 18 meter i diameter, samt billeder af vandreklitter
og nyligt opståede erosionskløfter.
Et andet instrument fastslog at de fleste sten på overfladen var af
vulkansk oprindelse.

I november 2006 mistede man al kontakt med
Mars Global Surveyor, men tre rumsonder - 2001 Mars Odyssey
Mars Express og Mars Reconnaissance Orbiter - fortsatte deres
udforskning af den røde planet. #

# 2001 Mars Odyssey og Mars Reconnaissance Orbiter
blev opsendt af National Aeronautics and Space Administration
(NASA), og Mars Express blev opsendt af Europæisk
Rumfarts Organisation (ESA)

Ved hjælp af nogle meget følsomme kameraer og detektorer
undersøgte de atmosfæren og miljøet omkring Mars og var også
med til at opdage og kortlægge den store mængde is der er på
planetens nordpol.

Isen er i focus for Phoenix Mars Lander, som havde en fejlfri
landing den 25.maj 2008. Phoenix er udstyret med meget
avancerede instumenter der både kan analysere atmosfæren
og permafrosten i polarområdet.
Forskere håber at få klarhed over hvorvidt den frosne jord nogen
sinde har kunnet understøtte microbielt liv.
Men jagten på liv - eller i det mindste gunstige betingelser
for det - var begyndt tidligere.

Robotbilerne Spirit og Oppotunity
De to robotbiler, Mars Exploration Rovers, der hedder Spirit
og Opportunity, ankom til Mars i januar 2004.

Deres landingssteder var blevet valgt ud fra
de data man havde indsamlet på tidligere missioner.
Robotbilerne - der begge er på størrelse med
en gokart - bremsede deres nedstigning gennem
atmosfæren omkring Mars ved hjælp af varmeskjold,
faldskærme og raketter.

Ved landingen hoppede de hen over overfladen
omsluttet af store airbags på samme måde som
deres mindre forgænger Mars Pathfinder, der havde
gjort det i 1997.

Overfladen på Mars har omtrent samme areal
som det tørre land på Jorden, så det giver
robotbilerne rigelig plads til at udforske planeten.

Stedet der blev valgt til Opportunity, var Meridiani Planum
en slette bestående af ældre klippelag som
indeholder det jernholdige mineral hæmatit.

Spirit landede på den anden side af Mars
for udforske det gigantiske Gusevkrater
som nogle forskere tror kan have indeholdt en sø.

Ifølge en meddelelse fra NASA var formålet
med denne dobbelte mission
,,at vurdere de historiske miljøforhold på
steder som måske engang har været
våde og egnede til liv".

,,Geologer" på Mars
Spirit nåede den 4.januar 2004 sit bestemmelsessted
et bart og stenet landskab præget af lave
runde fordybninger.
Robotbilerne studerede landskabet på næsten
samme måde som
rigtige geologer gør det, ved at undersøge
forskellige typer jordbund, sten og landskabsformer.

De forskere der styrede Spirit, fastslog at landingsområdet var
fyldt med vulkanske sten, og der var mange fordybninger
forårsaget af meteoritter.
Derefter kørte Spirit 2,6 kilometer for at undersøge nogle bakkedrag.
Dér fandt den usædvanlige klippeart og fremspring
af bløde klippelag som måske var af vulkansk oprindelse.

I mellemtiden landede Opportunity, den 25.januar 2004, efter en
rejse på 456 millioner kilometer, kun 25 kilometer fra målet.
Omsluttet af airbags hoppede robotbilen hen over
Meridianislettens overflade og rullede lige ned i et krater.
En videnskabsmand sammenlignede landingen med et
,,interplanetarisk hole-in -one".

Opportunity udforskede flere kratere hvor der var
lagdelte klipper med små indkapslede hæmatitrige
kuglerunde sten, kaldet blåbær.
De er i virkeligheden ikke blå, men har en grå farve
der står i kontrast til den røde jord og klipperne der danner
baggrund.
Visse klippelag danner riller og strukturer der er
typiske for sandaflejringer i vandstrømme.
Nogle forskere mener at disse strukturer sammen med
den klor og brom der er fundet i klipperne, tyder på at
der på et tidspunkt har været saltvand.

Phoenix Mars Lander-missionen i 2008 har skaffet
yderligere informationer om overfladen på Mars,
især om de isbelagte områder.
En robotarm gravede ned til isen der findes underoverfladen.
Her har den indsamlet jord-og isprøver til analyse
på de to ,,laboratorier" om bord på Phoenix.
Missionen var imidlertid planlagt til at være forholdsvis
kortvarig, for kun få måneder efter at Phoenix' arbejde
var fuldført, fortæller bladet Science, ville vinteren på Mars
,,pakke den ind i et tykt tæppe af frossen kuldioxid".

At videnskabsfolk ligefrem kan udforske andre
planeter der findes flere hundrede millioner kilometer
borte, viser hvad der kan gøres når mennesker
arbejder sammen mod et fælles mål.

Sådanne præstationer er også en hyldest til den
menneskelige opfindsomhed.
Men udforskning af verdensrummet - ja, videnskaben
som et hele - er naturligvis kun mulig på grund af den
orden og de pålidelige fysiske love der styrer universet.

Disse love er ikke opslået af sig selv!

ER DER LIV PÅ MARS?
Astronomerne sir William Herschel og Percival
fra henholdsvis det attende og nittende århundrede
mente at det myldrede med intelligent liv på den røde
planet, og at det virkede til at Darwins evolutionsteori
støttede den opfattelse.
Men disse idéer er faldet helt til jorden. Satellitobservationer
har afsløret et bart landskab og en tynd atmosfære der mest
består af kuldioxid.
De undersøgelser der blev foretaget af landingsmodulet
fra Viking 1 i 1976, fandt intet liv på Mars' overflade.

Alligevel bliver forskere ved med at lede efter tegn på liv.
Deres seneste forsøg er med Phoenix Mars Lander.
Nogle mikrober kan overleve i ekstreme områder på Jorden
og derfor mener forskere at lignende organismer
måske findes visse steder på Mars.

Fartøjet Beagle 2 der var med Mars Express, var udstyret
så det kunne teste jorden på Mars for organiske stoffer
men landingen slog fejl sidst i 2003.
Det følgende år opdagede forskere metan i atmosfæren
der omgiver Mars, og dét gav grund til yderligere
spekulationer om hvorvidt gassen var af biologisk
eller vulkansk oprindelse.

Kan liv opstå af sig selv nogen steder i universet?
Nej, liv kan kun opstå af liv, fra den oprindelige Livgiver.

slåfejlen er hermed rettet, tak

Du har ret i, at det hedder valfart og ikke hvalfart, så det er nu rettet.

Det hedder valfarter

....og hvert år hvalfarter geologer til Island...

Det er uden h, det har jo ikke noget med hvaler at gøre.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer