Annonceinfo

Mysteriet om kobraens nakke er løst

Ved hjælp af elektroder er det lykkedes forskere at forstå hemmeligheden bag kobraslangens udspilede nakke.

Emner: , ,
Kobraslangen udspiler sin nakke ved at udfolde ribbenene. Nu har forskere ved hjælp af indopererede elektroder på nakkemusklerne kortlagt mekanismen bag. På billedet er det den indiske kobra, Naja naja, der af mange bliver betegnet som den arketypiske kobra. (Foto: Kamalnv)

Kobraslangen er berømt og berygtet for sin karakteristiske opvisning med hovedet løftet og nakket udspilet, som var det en hætte. Hidtil har det været en gåde at forstå hvordan, men nu er det lykkedes amerikanske forsker at finde svaret.

De har kortlagt, hvordan kun otte nakkemuskler får kobraens specialbyggede ribben til at folde sig ud. Det skriver news.bbc.co.uk.

Resultatet er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Experimental Biology.

Satte elektroder på nakkemusklerne

Forskerne var interesseret i at undersøge præcis, hvilke muskler der er involveret i kobraens besynderlige adfærd. Det gjorde de ved at indoperere små elektroder på hver eneste nakkemuskel i slangen.

Det viste sig at være den sværeste del af studiet, for selv om kobraen var bedøvet under indgrebet, så har de det med at vågne, og forskerne skulle arbejde omkring dens hoved.

Fakta

OM KOBRAEN

En kobraslange er en fællesbetegnelse for en lang række af ekstremt giftige slanger. De fleste er kendetegnende ved at kunne udvide deres nakke, så den danner en hætte.

Kobraen finder man i den sydlige del af Afrika, det sydlige Asien og Sydøstasien.

Kilde: britannica.com

Da kobraen kom til sig selv, kunne de så følge musklernes arbejde og derved kortlægge, hvilke muskler der er involveret i aktiviteten. I alt otte muskler var i sving, da kobraen gik i gang med sin særegne nakkegymnastik.

Evolutionen har ændret ribben og nervesystem

De otte muskler findes i mange andre slangearter, så det er måden, de bliver brugt på, der er unik for kobraen.

»Dette er et eksempel på evolutionens remodellering af nytilkomne arter,« siger en af forfatterne bag Kenneth Kardong, professor i zoologi ved Washington State University, USA, til news.bbc.co.uk.

Han forklarer, at udover ribbenene, der langsomt har udviklet sig til formålet, så er der sket en ændring i centralnervesystemets kontrol over nakkemusklerne.

Næste skridt for Karlong og hans team er at undersøge om andre slangearter, der udviser samme adfærd, også bruger den samme muskelgruppe.

Facsinerende

Det er vildt spændende!Glæder mig til at høre hvad Karlong og de andre finder ud af omkring de andres muskelgrupper og anveldese.

muay thai

Det er iøvrigt de samme bevægelser der praktiseres af muay thai krigere(se youtube), mens de afventende observerer modstanderens bevægelser og vurderer det optimale tidspunkt at sætte angreb ind på, fuldstændigt som cobraen gør det.

spørgsmål til Gunver Lystbæk Vestergård:

Betyder det så at cobraen's ribben ikke når sammen midtpå omkring brystbenet og har cobraen overhovedet et sådant?
Dette er spørgsmålet jeg gerne vil spørge om, du kan besvare.
Ydermere; så ser det jo ud som om, at dens muskelfibre strækkes, ekstenderes og bredes ud istedetfor, at centreres som det altid er tilfældet ved bevægelse omkring den knogle der skal bevæges. Dette har selvfølgelig relation til, at den forbereder sig på at hugge og er allerede centrereret i/omkring rygsøjlen, dvs. den strækker og ekstenderer sig forberedende til, at kontraktere musklerne og derved blive stærkere. Når musklen forøges i diameter og forkortes i længden bliver den stærkere. dvs. den ekstenderer længden og forkorter diameteren på musklen, for at kunne slippe den statiske strækken og blive hurtig og kraftfuld i den dynamiske afløsende erstattende bevægelse.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Mød supersalamanderen, der var lige ved at æde dine forfædre

    Fundet af nye fossiler ender ofte som clickbait - men de fortjener bedre. De fortæller en uvurderlig historie om livets oprindelse og kan lede os på sporet af, hvordan virkelige dyr og økosystemer har udviklet sig.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Acceleratorer
 – fysikkens store maskiner

    Vor viden om naturen omkring os på det mikroskopiske og atomare plan skylder vi for en stor dels vedkommende opfindelsen og anvendelsen af acceleratorer. Disse enorme atomknusere har været en teknologisk kraftanstrengelse, der både har ledt til et omfattende internationalt samarbejde og til et meget væsentligt teknologisk spin-off.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne
  • Den flyvende pilekvist

    Her følger en historie. Det er en historie om faglig nysgerrighed og opfindsomhed. Om udviklingen af en geofysisk metode, der viste sig at være en blomstrende forretning. Og om en gruppe forskere, der brændte for at få deres forskning ud i virkeligheden.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Bestil en forsker

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg