Klimaproblemer rejser nogle komplekse spørgsmål, men spil og mysterier, som dem, web-krimien KlimaMysteriet gør brug af, kan lokke unge mennesker til alligevel at kaste sig ud i debatten. (Foto: Colourbox)

Uge for uge får elever over hele verden indblik i forskellige klimaproblemer gennem det interaktive spil KlimaMysteriet. Svære emner om klima bliver gjort spændende ved hjælp af mystiske videoer, hvor jorden pludselig forsvinder under fødderne på folk, eller udbrud af mærkelige sygdomme.

Og det er en god cocktail, mener spilforsker Rikke Magnussen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Århus Universitet.

»Spil er meget brugbare til komplekse sammenhænge som klima. En af styrkerne ved spil - særligt i naturfag - er netop, at de fortæller en historie undervejs, og det indrammer det komplekse,« forklarer Rikke Magnussen, hvis speciale netop er spil med naturfaglige og teknologiske emner.

Historien er drivkraft til læring

Rikke Magnussen fortæller, at man gennem spillet kan gøre det komplekse konkret og håndterbart. Man skal forholde sig til spilkarakterernes problemer og ved at hjælpe dem, bliver man introduceret til de mere uhåndterbare og komplekse klimaproblematikker.

»Jeg har også i tidligere studier set, at komplekse mysterier er stærkt motiverende for eleverne,« siger hun og fortsætter:

»De MÅ simpelthen finde ud af, hvad der er sket, og det er en god drivkraft, når man skal lave svære naturfaglige undersøgelser.«

Folkeskolelærer Thomas Dreisig og hans elever fra Kerteminde 10. klasse center har brugt spillet, siden KlimaMysteriet startede. Ifølge ham er eleverne allerede klar over, at klima er en kompleks sammenhæng, og han er ikke sikker på, at spillet bidrager yderligere til den forståelse.

Til gengæld kan han mærke på sine elever, at de synes, det er interessant, og de modtager spillet positivt.

»Styrken ved spillet er aktualiteten, og at eleverne arbejder i en spilverden, som de kender. Det er også en styrke, at de kan samarbejde med andre og kommentere de ting, der foregår i spillet, og løsningsforslagene på klimaspørgsmålene,« siger han.

Spil og læring skal spille sammen

Ifølge Rikke Magnussen er det en meget svær balancekunst, som KlimaMysteriet har bevæget sig ud i. For selvom det kan lyde let at kombinere klima med spil, er der mange faldgruber.

Der må ikke være et skel mellem læringsdelen og den historie, der bliver fortalt, for så bliver det spillet, der dominerer undervisningssituationen, og ikke samspillet mellem det faglige og computer-mediet. Målet med, hvad og hvordan man skal lære, skal derfor være det samme som spillets mål.

»Det kan virke som om, at de undersøgelser, eleverne skal deltage i med spillets karakterer, ikke hænger sammen med de faglige opgaver, de skal løse i spillet. Hvis man kigger på den måde, eleverne bruger chatten på, tror jeg, at KlimaMysteriet har et problem. Her diskuterer man enten historien eller opgaverne om klima, som i øvrigt slet ikke handler om personerne fra spillet,« siger hun.

Samme oplevelse har Thomas Dreisig, der fortæller, at hans elever har været meget optaget af spændingen i historien. Men samtidig har han også oplevet, at opgaverne om klima til tider er faldet uden for fortællingen:

»I starten tænker de, at historien kan være sand. Men det går ret hurtigt op for dem, at det er fiktion, og så mangler de lidt dynamik i spillet. Det udvikler sig simpelthen for langsomt, og der er ikke stor mulighed for at fortsætte ud over de planlagte uge-aktiviteter. Jeg bruger undervisningsmaterialet meget, når jeg anvender spillet i undervisningen, for det er rigtig godt, men det er et problem, at meget af det ikke er implementeret direkte i spillet,« siger han.

Er klima bare et ord?

Et andet problem med KlimaMysteriet kan ifølge Rikke Magnussen være, at spillet ikke er tilstrækkeligt specifikt i forhold til dets læringsmål. Ifølge udviklerne af KlimaMysteriet skal spillet give viden og ordforråd om klima.

Men hvad menes der med, at eleverne skal have viden og et ordforråd, spørger forskeren:

»I en af opgaverne får spillerne points for at finde ud af, hvorfor den sydamerikanske kyst eroderer ved at bruge en simulator. Men når man ser på besvarelserne, forklarer de ordet 'erosion' i forhold til klima, uden at man får indtryk af, at de selv har deltaget i undersøgelser. På den måde er erosion blot et ord, de kender, men ikke nødvendigvis et begreb, de kan bruge til at forstå og forbinde de komplekse sammenhænge i klimadebatten,« siger hun.

Dog med det forbehold, at hun endnu ikke har set spillet i brug, hvilket er nødvendigt for at kunne forstå, hvilken læring det understøtter.

Thomas Dreisig har nu spillet spillet med sine elever i tre uger. Han mener ikke, at eleverne udelukkende lærer betydningen af enkelte ord, tværtimod lærer de at diskutere klima.

»Jeg ved ikke, om eleverne ligefrem udvikler selvstændige løsninger på klimaproblemer, men det er bestemt ikke kun udenadslære. De lærer om klima ved at tale sammen i fællesskabet og ud fra de inputs, de får i spillet. Spillene kan blandt andet få dem til at tænke over, hvorfor der sker klimaændringer, og de diskuterer indbyrdes, hvordan det kan ændres,« siger han.

Et stort skridt i den rigtige retning

Spil med læringsindhold som KlimaMysteriet har altså en række styrker, men også udfordringer for, at de kan virke optimalt som et læringsredskab.

»Overordnet set er det jo et rigtig flot projekt dette her. Det er flot lavet, og der er nogle gode idéer med at blande video og chat, som giver spillerne mulighed for at diskutere klima med hinanden gennem de medier, som mange af dem bruger til daglig. De interaktive verdenskort, spillet gør brug af, kan også give eleverne et billede af sammenhængene i verdens klimaproblemer, og hvordan man bruger simulatorer til at beregne, hvordan de forskellige naturfænomener indvirker på hinanden,« siger Rikke Magnussen.

Forskeren understreger, at KlimaMysteriet er pionerarbejde, og vi har stadig meget at lære.

»Spilmediet kan give børn mulighed for at deltage i komplekse sammenhænge. Derfor skal vi blive ved med at udforske, hvordan vi bygger nye interessante universer, som kan udfordre børn på måder, som nutidens naturfagsundervisning ikke kan,« siger hun.