Akkurat som mennesker, opfører sociale insekter som myrer og bier sig ofte anderledes, når deres mor ikke er i nærheden.
Forskere fra Københavns Universitet har som de første vist, at arbejdermyrer opfatter tilstedeværelsen af mor.
Dronningen udsender nemlig specifikke duftstoffer - såkaldte feromoner.
Kan myrerne ikke lugte hende, udvikler de selv æggestokke og begynder at lægge æg.
Sociale insekter er karakteristiske ved at have opbygget samfund med dronninger, der fortrinsvist lægger æg og arbejdere, der er ufrugtbare, men tager sig af afkom og bo.
Tidligere studier (primært hos honningbien) har vist, at dronningen udskiller et specifikt duftstof, der holder styr på arbejderne og bevarer dem ufrugtbare. Disse duftstoffer fortæller os en masse om, hvordan sociale insekter har udviklet sig, og hvordan deres sociale adfærd er styret og kontrolleret.
Dronninger benytter duftstoffer til at signalere, hvilken umiddelbar tilstand boet er i. Blandt andet kan hun udskille feromoner, der fortæller arbejderne, at hun lægger mange æg, og hun derfor er en effektiv mor, der gør, hvad hun er bedst til.
Fire forskere fra Center for Social Evolution ved København Universitet har ført forskningen i social adfærd et skridt videre.
Resultaterne har de udgivet i det velansete engelske tidsskrift 'Proceedings of the Royal Society B'.
De fire forskere hedder Luke Holman, Charlotte Jørgensen, John Nielsen og Patrizia d'Ettorre.
De har udviklet et syntetisk duftstof, som svarer til dronningens normale feromon og afprøvet dets funktion i forskellige situationer hos den kendte, sorte havemyre.
Forskningsresultaterne er overraskende: Hvis en arbejdermyrer er adskilt i længere tid fra dronningen og derfor ikke er under påvirkning af hendes feromoner, så udvikler arbejdermyren æggestokke og begynder selv at lægge æg.
Men så snart arbejderen er under påvirkning af dronningens duftstoffer - selv da forskerne forsøgte med en kunstig dronning af glas med syntetiske feromoner - forbliver den forældreløse myre ufrugtbar.
Forskerne fandt også, at dronningens æg normalt er dækket af feromon, og at syge dronninger producerer færre feromoner. Tilsammen peger disse resultater på, at feromoner er dronningens måde at kommunikere med sine arbejdermyrer på: Hun fortæller dem, at hun lægger mange æg og er ved godt helbred.
Feromoner hos andre sociale insekter, herunder hvepse og termitter, er endnu ikke påvist i samme grad. Forhåbentlig vil forskning i fremtiden være med til at vise, hvorvidt feromoner er en universel kommunikationsform hos sociale insekter.
Og måske kan feromonerne lære os, hvad de enkelte typer feromoner fortæller. Med andre ord: Hvad der bliver sagt på 'insekt-sprog'.
Sidste chance
De æglæggende myrer vil i sagens natur kun kunne lægge ubefrugtede æg. og Jeg vil, som Dennis Hansen, mene at disse æg bliver til hanner.
I biernes verden forholder det sig således: Hvis et stade bliver dronningeløst, vil bierne straks forsøge at lave en ny dronning. (Enhver larve der kommer fra et befrugtet æg, og er mindre end 3 dage gammel kan laves til en dronning). Efter klækningen flyver denne så ud og bliver befrugtet, og stadet er reddet.
Lykkes det imidlertid ikke at lave en dronning, sker det ofte, ligesom med myrerne, at en af arbejderbierne udvikler æggestokke og begynder at lægge æg. Disse æg klækkes som hanbier (droner).
Da alle arbejderbierne er golde hunner der er klækket af befrugtede æg, betyder det at en arbejder der udvikler æggestokke og lægger æg, vil videreføre dronningens gener til dronerne. Disse droner er stadets absolut sidste chance for at få netop dens genpulje videreført.
Et stade uden en befrugtet dronning er alligevel dødsdømt, så det eneste håb for genernes overlevelse er at en af dronerne har held til at parre en ubefrugtet dronning, der så viderefører generne i et andet stade.
I biernes verden giver det perfekt mening, at man så at sige har et sidst skud i bøssen når alt andet er glippet, og jeg kunne da meget vel forestille mig at det samme gælder indenfor myrerne.
fra arbejder til myre
Selvom en arbjeder myre skifter fra ufrugtbar til frugtbar, så kan den ikke udvikle vinger. De flyvemyrer du beskriver, har vinger og kan derfor flyve ud og ryste genposen. Det vil være mere besværligt for de "nye" dronninger at få et skud friske gener. Derfor vil de "fødte" dronninger, have en evolutionær fordel.
Personligt kunne jeg være fristet til at tro, at de transformerede arbejdere kun kan lægge ubefrugtede æg, men det ved jeg ikke. Mener at kunne huske, at ubefrugtede myreæg bliver til hanner, eller er det kun hos bierne det gælder?
Perspektiver
Jeg må studere dette data.
For et par dage siden observerede jeg prinse- og prinsesse-myrer, som lettede fra en sten og fløj afsted for at befrugte og skabe nye tuer.
Jeg kommer til at tænke på, om disse arbejdermyrer, som bliver til dronninger, kan skabe afkom som er lige så levedygtigt, og i det hele taget af samme kvalitet som de regulære myrer, der kommer ud af en "født" dronning.
Hvis ja, kan man undre sig over hvorfor myrerne gennemgår det årlige ritual med at sende prinser og prinsesser afsted. Men det er måske "lettere" at adlyde rutinen og sende dem afsted, end at mutere fra arbejder til dronning. Måske er ritualet et evolutionært levn, ligesom vores haleben eller blindtarm.
Jeg er også interesseret i at vide, om forandringen fra arbejder til dronning skyldes en mekanisme, som er indbygget i hver myre, om det kun er særlige myrer som kan blive dronninger, eller om det skyldes en udefrakommende mekanisme, som fx noget særligt føde.
Myrer kan jo lidt af hvert. De kan også holde bladlus som kvæg.