Annonceinfo

Myrer får bittesmå radiosendere på ryggen

VideoEn lillebitte myre får en endnu mindre radiosender klistret på ryggen. Det er starten på en banebrydende videnskabelig undersøgelse, som skal kortlægge adfærden for en særligt truet myreart.

Denne video stammer fra University of Yorks hjemmeside

Forskere fra det engelske University of York er i gang med at udstyre 1.000 myrer af den truede art Formica lugubris med bittesmå radiosendere i det første eksperiment i verden, som skal finde ud af, hvordan dyrene kommunikerer og transporterer sig fra og til sine komplicerede reder.

Projektet strækker sig over tre år og vil finde sted på ’The National Trust’s Longshaw Estate’ i Derbyshire, som er et hotspot for disse internationalt fredede myrer.

Dette unikke sted lægger jord til mere end tusind myretuer og er hjem for op mod 50 millioner arbejdsmyrer.

Myrerne kommer ikke til skade

Eksperter vil med største forsigtighed fange myrerne og på få sekunder klæbe en radiosender på én millimeter på ryggen af dem.

Myrerne er på størrelse med et voksent menneskes tommelfingernegl, men processen vil ikke skade dem på nogen måde, lyder det.

Forskerne vil undersøge, hvordan myrer kommunikerer med hinanden i deres kolonier, som er beliggende i adskillige tuer, som igen er forbundet i et netværk med 'myremotorveje' med talrige myredronninger spredt ud i mellem tuerne.

Resultaterne fra studiet skal mandskabet hos National Trust bruge til at forvalte den gamle ege- og birketræsskov, hvor myrerne bor.

Radiomodtagere er som stregkoder

»Denne slags forskning handler om at finde ud af, hvordan myrerne kommunikerer og interagerer i det kæmpestore netværk og at finde ud af, hvordan de ’rejser’ i dette miljø,« siger Samuel Ellis, som er biolog fra University of York, og som skal stå for studiets udførelse, til york.ac.uk.

»Radiosenderne fungerer som stregkoder for hver myre. En enkelt myre er ikke nødvendigvis særlig klog, men alligevel er den del af et omfattende system, som tydeligvis arbejder meget effektivt sammen på Longshaw.«

»Måden, myrerne bruger dette netværk, har vigtige implikationer for, hvordan de interagerer med deres miljø. Og måden, informationen bliver bragt videre i netværket, kan måske endda have implikationer for vores egne informations- og telekommunikationsnetværk.«

Myrernes habitat skal forbedres

Resultaterne kommer også til at få betydning for forvaltningen af jorden på Longshaw. Der skal nemlig snart ske store omvæltninger, blandt andet i form af omfattende skovarbejde, og forskerne prøver at forudsige, hvordan myrerne kommer til at reagere på disse forandringer.

»Studiet vil give os et realistisk billede af, hvor myrerne præcis befinder sig, og hvordan vi kan forbedre habitatet for dem og andet vildtliv uden at skabe for mange forstyrrelser,« siger Samuel Ellis.

Den særlige myreart, som på engelsk hedder ’nordlige behårede træmyrer’, men som ikke har sin egen danske betegnelse, har en international ’nær-truet’ bevaringsstatus, og af to større populationer i verden befinder den ene sig i Longshaw.

Læs mere om myrerne i boksen under artiklen.

Behårede facts om de nordlige behårede træmyrer, som på dansk blot går ind under den overordnede kategori ’rød skovmyre’:
  1. De behårede træmyrer, som de hedder på engelsk, er en nordlig art i England, men kan eksistere så langt sydpå som til midt-Wales.
     
  2. Den behårede myre hedder sådan, fordi dens behårede ’øjenbryn’ er synlige igennem mikroskopet.
     
  3. Behårede træmyrer bor i dyngeformede reder lavet af blade og kviste. Rederne er designede til at holde på varmen.
     
  4. Myrerne kan forsvare sig selv fra rovdyr ved at sprøjte med ’myresyre’ – et ildelugtende stof, som er lige så stærkt som eddike, og som kan give blister på huden.
     
  5. Nogle fugle bruger dette sprøjtemiddel som en måde at komme af med parasitter.
     
  6. Dronningerne kan leve i op til 15 år, hvorimod arbejderne lever i et enkelt års tid.
     
  7. Myrerne er aggressivt territoriale og vil ofte angribe og fjerne andre myrearter fra området.
Fra redaktionen

Du har helt ret, Niels-Jørgen. Det er hermed rettet.

Hilsen Redaktionen

Omvendt

Jeg tror da vist forfatteren af denne artikel mener en radio SENDER!!
Tror myren er ret ligeglad med at modtage information fra forskerne.
Først når vi engang bliver intelligente nok til at kunne koble en radiomodtager/sender sammen med myrens neurale netværk bliver det ret spændende.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg