Forskere fra det engelske University of York er i gang med at udstyre 1.000 myrer af den truede art Formica lugubris med bittesmå radiosendere i det første eksperiment i verden, som skal finde ud af, hvordan dyrene kommunikerer og transporterer sig fra og til sine komplicerede reder.

Projektet strækker sig over tre år og vil finde sted på ’The National Trust’s Longshaw Estate’ i Derbyshire, som er et hotspot for disse internationalt fredede myrer.

Dette unikke sted lægger jord til mere end tusind myretuer og er hjem for op mod 50 millioner arbejdsmyrer.

Myrerne kommer ikke til skade

Eksperter vil med største forsigtighed fange myrerne og på få sekunder klæbe en radiosender på én millimeter på ryggen af dem.

Myrerne er på størrelse med et voksent menneskes tommelfingernegl, men processen vil ikke skade dem på nogen måde, lyder det.

Forskerne vil undersøge, hvordan myrer kommunikerer med hinanden i deres kolonier, som er beliggende i adskillige tuer, som igen er forbundet i et netværk med 'myremotorveje' med talrige myredronninger spredt ud i mellem tuerne.

Resultaterne fra studiet skal mandskabet hos National Trust bruge til at forvalte den gamle ege- og birketræsskov, hvor myrerne bor.

Radiomodtagere er som stregkoder

»Denne slags forskning handler om at finde ud af, hvordan myrerne kommunikerer og interagerer i det kæmpestore netværk og at finde ud af, hvordan de ’rejser’ i dette miljø,« siger Samuel Ellis, som er biolog fra University of York, og som skal stå for studiets udførelse, til york.ac.uk.

»Radiosenderne fungerer som stregkoder for hver myre. En enkelt myre er ikke nødvendigvis særlig klog, men alligevel er den del af et omfattende system, som tydeligvis arbejder meget effektivt sammen på Longshaw.«

»Måden, myrerne bruger dette netværk, har vigtige implikationer for, hvordan de interagerer med deres miljø. Og måden, informationen bliver bragt videre i netværket, kan måske endda have implikationer for vores egne informations- og telekommunikationsnetværk.«

Myrernes habitat skal forbedres

Resultaterne kommer også til at få betydning for forvaltningen af jorden på Longshaw. Der skal nemlig snart ske store omvæltninger, blandt andet i form af omfattende skovarbejde, og forskerne prøver at forudsige, hvordan myrerne kommer til at reagere på disse forandringer.

»Studiet vil give os et realistisk billede af, hvor myrerne præcis befinder sig, og hvordan vi kan forbedre habitatet for dem og andet vildtliv uden at skabe for mange forstyrrelser,« siger Samuel Ellis.

Den særlige myreart, som på engelsk hedder ’nordlige behårede træmyrer’, men som ikke har sin egen danske betegnelse, har en international ’nær-truet’ bevaringsstatus, og af to større populationer i verden befinder den ene sig i Longshaw.

Læs mere om myrerne i boksen under artiklen.