Da Christoffer Columbus ved en tilfældighed opdagede den Nye Verden i 1492, markerede dette også begyndelsen på den store tragedie for de indianske urbefolkninger.
Ikke alene fulgte en meget brutal plyndring og senere kolonisering af hele kontinentet. De hvide erobrere medbragte også en række smitsomme sygdomme, som indianerne ikke havde nogen naturlig beskyttelse imod.
Almindelige europæiske sygdomme som skoldkopper, mæslinger og ikke mindst kopper krævede dermed millioner af indianske liv. Men europæerne kan i det mindste ikke beskyldes for at have givet indianerne mavesår. Det viser en ny undersøgelse, som er publiceret i BMC Microbiology.
At der findes en sammenhæng mellem mavesår og en bestemt bakterie, blev opdaget forholdsvis nyligt.
Ikke før i 1980'erne påviste forskere at bakterien helicobacter pylori (H. pylori) i de fleste tilfælde synes at være en forudsætning for at udvikle mavesår.
Mens andre bakterier ikke kan tåle det saltsyre-bad som mavesækken byder på, omgiver H. pylori sig nemlig med en slags sky af ammoniak, en basisk forbindelse som beskytter den imod mavesyren.
Dermed kan den slå sig ned i slimhinden i mavesækken, hvor den kan forårsage infektion og eventuelt mavesår.
Bakterien smitter mellem mennesker, især i barneårene.
Nu viser det sig altså at bakterien forårsagede infektioner hos urbefolkningen i Mexico, også inden europæerne dukkede op.
Vævsprøver fra to mumier, som formentlig stammer fra omkring år 1350, altså næsten 150 år inden Columbus gjorde sin opdagelse, viser DNA-spor af bakterien helicobacter pylori.
De næsten 700 år gamle rester af en lille dreng og en voksen mand er ualmindelig velbevarede.
Tidligere undersøgelser har antydet at bakterien fandtes blandt urbefolkningen i vor dages Mexico, også i præcolumbiansk tid. Men den nye undersøgelse skulle være den første som viser at bakterien førte til infektioner.
Om nogen af de mumificerede indianerne også faktisk havde udviklet mavesår, melder omtalen af undersøgelsen intet om.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
