Annonceinfo

Monsunen sender Asiens forurening Jorden rundt

Asien er et af verdens mest luftforurenede områder. Uheldigvis er det også her, at en årlig monsun dannes. Det betyder, at sod og svovldioxid bliver spredt over hele verden.

Hvert år rammes Asien af monsunen. Den skyder flere tons luftforurening op i stratosfæren, som derved bliver slynget rundt om hele planeten. (Foto: Colourbox)

Hver sommer sætter monsunen ind i Sydøstasien. Det betyder kraftige vinde, regnskyl og til forskernes overraskelse også mange tons sod, svovldioxid, nitrogenoxider og andre forureningskilder ud i stratosfæren.

Indtil for nyligt mente man, at luftforureningen ville blive ‘vasket' ud af luften i løbet af et par dage, men nu har forskere konstateret, at nogle af stofferne alligevel smutter igennem troposfæren til stratosfæren. Det skriver newscientist.com.

Stratosfæren begynder 12 kilometer over jorden. Det er her ozonlaget befinder sig, og den tåler ikke nitrogenoxider. Stratosfæren er også hjemsted for jetstrømmene, og det betyder, at kommer forureningskilderne først derop, kan de cirkulere rundt over hele kloden i årevis.

Satellitter afslører stoffernes vandring?

»Monsunen er et af Jordens stærkeste atmosfæriske cirkulationssystem, og den formes tilfældigvis lige over en stærkt forurenet region,« siger William Randel fra the US National Center for Atmospheric Research, Colorado, USA, til newscientis.com

Sammen med kollegaer har han via satellitter opdaget, at stoffet hydrogencyanid, en mindre forureningskilde, bevæger sig i en slags rør fra troposfæren til stratosfæren. Hydrogencyanid er interessant, fordi den oftest er indikation på, at andre forureningskilder også er til stede.

Forskerne forklarer det med, at ekseptionelle opdrifter inde i monsunens gigantiske skyer skyder den forurenede luft ind i stratosfæren.

Er Kina synderen?

Det er uvist, hvor stor en betydning den forurenede luft vil få globalt set, men man frygter - udover at ozonlaget kan tage skade - at svovldioxid kan føre til, at jorden bliver indhyllet i en kold tåge.

Det er dog umuligt at forudsige omfanget, for skaderne afhænger af to meget variable størrelser: monsunen og mængden af luftforureningen. Og det rejser ifølge John Pyle, specialist i ozonlaget ved University of Cambridge, et helt centralt spørgsmål:

»Hvor meget vil transporten af forureningen ændrer sig i fremtiden, eftersom udledningen øges, og monsunen ændrer sig?« siger han.

For eksempel er det uklart, om klimaforandringerne vil styrke eller mindske monsunerne.

Man har dog set de første effekter af forurening i stratosfære, da forskere for nylig fandt sulfatpartikler forskellige steder på kloden. Partiklerne kan muligvis linkes til Kinas eksplosive industrielle vækst over det sidste årti.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Chimpanser, bier og bakterier fører også valgkamp

    Der er ikke den store forskel på de magtkampe, der udspiller sig blandt politikere, og så dem der finder sted blandt chimpanser. Faktisk afholder selv insekter og bakterier afstemninger.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Ny teori om kæmpeøglers fødsel

    Mosasaurernes unger blev muligvis født på åbent hav og ikke inde ved kysten. Det antyder nye analyser af gamle knogler, som blev fundet for 100 år siden i USA.
  • Myrerne og mennesket

    Menneskets fascination af myrerne skyldes bl.a., at vi ligner hinanden 
på mange punkter. Vi er organiseret i sociale samfund med samarbejde, arbejdsdeling, landbrug samt brug
 af soldater og slaver, og myrerne og mennesket kan karakteriseres som de mest succesrige af alle dyregrupper.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Slip din viden løs

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg