Annonceinfo

Møgdyr blev til rovdyr

For ikke så længe siden nåede gødningsbillen Deltochilum valgum til et vendepunkt i sin tilværelse. Den vinkede farvel til et liv i møget, og blev et brutalt rovdyr.

Emner: , ,
Gødningsbillen Deltochilum valgum i færd med at dræbe et tusindben. (Foto: Trond Larsen, Princeton University)

I regnskoven i Peru findes der over 130 forskellige arter af gødningsbiller - en speciel gruppe insekter som lever af at spise ekskrementer.

Nu skulle man måske tro, at billerne holdt sig til denne ret uglamourøse levevej, fordi de så i det mindste kunne få fadet for sig selv.

Men næh nej.

Der er faktisk intens konkurrence om efterladenskaberne i junglen, og i et og samme område kan 80 forskellige gødningsbille-arter kæmpe benhårdt om deres del af kagen. Det er måske noget af grunden til at arten Deltochilum valgum simpelthen har valgt at kaste sig over noget helt andet.

Den er gået fra at æde gødning til kun at jagte tusindben, som den nedlægger på brutal vis.

Billefælder

Det er Trond Larsen fra Princeton University, som har opdaget den noget usædvanlige kostforandring.

Han og kollegaerne var flere gange faldet over situationer, hvor gødningsbiller så ud til at være i håndgemæng med tusindben. Kæmpede de om retten til gødning? Eller kunne billen faktisk være ude efter noget mere?

For at komme til bunds i denne sag satte forskerne fælder ud med både gødning, frugt, ådsler, svampe og tusindben - i både død, levende og såret udgave. I løbet af 11 måneder registrerede de over 100.000 billebesøg fra hele 132 forskellige arter af gødningsbiller.

Her viste det sig altså, at D. valgum kun dukkede op i fælderne med tusindben. Og de så ud til at foretrække levende men sårede udgaver af byttedyret.

»Dette er en bemærkelsesværdig overgang. Det er det første kendte tilfælde, hvor en gødningsbille-art udelukkende lever af at spise byttedyr,« skriver forskeren Trond Larsen fra Princeton University ifølge BBC.

Nærliggende overgang

Insektforsker Geir Søli fra Naturhistorisk museum i Norge er imidlertid ikke så overrasket over 'brancheskiftet' hos den forhenværende gødningsæder.

Fakta

VIDEO

Se rovdyret i aktion her:
Video af billeangreb

»Det er en interessant ændring i strategi, men jeg er ikke sikker på at fænomenet er så enestående, som man udråber det til i BBC's omtale.«

»Tusindben hører også til blandt naturens skraldemænd og konkurrerer sandsynligvis om samme ressourcer som gødningsbillerne. Et skift fra at søge sin næring i møget til i stedet at æde konkurrenten, er derfor ganske nærliggende,« siger Søli, som er afdelingschef for museets udstillinger.

Og i dette tilfælde virker det definitivt som om, skiftet har været vellykket. Den tidligere ekskrement-æder ser nemlig ud til at have udviklet en ret fin teknik til at tage livet af tusindben op til 13 gange dens egen størrelse.

Brutale drab

Først låser billen sit bytte fast med dens lange, stærke bagben. Når tusindbenet ophører med at sprælle, kører billen nogle takkede munddele ind mellem leddene på tusindbenets skal. Så trykker den til mens den saver løs, lige til tusindbenet simpelthen går midt over.

Efter at byttet er dræbt, slæber billen det væk til et sikkert sted og parterer hele den lange krop. Så stikker D. valgum sit smalle hoved ind i hver af delene, og fjerner kødet fra indersiden af skallen.

Det ser faktisk ud til at den brutale bille allerede er ved at tilpasse sig livet som rovdyr, mener forskerne.

De kraftige bagben er mere buede end hos de andre gødningsbiller, og er velegnede til at fastholde et bytte. Og det smalle hoved adskiller sig fra de brede, spadeagtige hoveder hos møg-spiserne. Det egner sig godt til at skulle komme ind til indmaden i et tusindben.

Tilfældigheder

»Det kan være bittesmå ændringer, som gør, at netop denne bille begyndte at opføre sig som et rovdyr,« siger Søli.

Men da den først var begyndt på en ny livsstil, begyndte dens efterkommere at udvikle sig i en ny retning. Efterhånden kom der nye generationer med fysiske tilpasninger til den nye livsstil, og gamle redskaber kan have fået en ny brug.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.