En ‘CubeSat’ er en minudgave af en almindelig satellit, som bliver brugt til rumforskning. De er som regel ikke mere end 10 centimeter høje, brede og dybe og vejer mindre end 1,5 kilo. De bruger typisk teknologi, der er billigere og frit tilgængeligt og bliver som regel sendt i kredsløb om Jorden fra for eksempel Den Internationale Rumstation, ISS.
Netop sådan gik det for sig i de sidste måneder af 2015, da to danske satelitter blev sluppet ud fra Den Internationale Rumstation. Satelitterne når en hel omgang rundt om Jorden på omkring halvanden time, og de hjælper netop nu med at overvåge henholdsvis fly- og skibstrafikken.
I kredsløb om Solen
NASA vil sende denne CubeSat længere væk fra Jorden, og til sidst skal den i kredsløb om Solen, så den kan studere solpartikler. Den skal opsendes med et nyt launch-system, der skal testes for alvor i 2018.
Satellitten, som de kalder CuSP, skal kredse om Solen, mens den måler den indkommende stråling. Det er denne stråling, der kan skabe en række elektriske forstyrrelser, når den ankommer til Jorden. Det kan både være forstyrrelser i radiokommunikation og satellitelektronik. CuSP vil være i stand til at observere sådanne begivenheder flere timer, før forstyrrelserne når Jorden.
Kun plads til tre
\ Fakta
Lær mere om CubeSats Danmark er med først fremme, når det kommet til at producere CubeSats. Kunne du tænke dig at høre mere om det, er der stadig ledige billetter til After Dark-foredraget ‘CubeSats – Størrelsen er ikke alt’ med Jens Dalsgaard Nielsen, lektor fra Aalborg Universitet, der fortæller om de små satellitter. Se mere om det og andre arrangementer her.
CuSP har et volumen på omkring seks liter, og ombord vil der være tre instrumenter. Observationerne fra de tre instrumenter vil give forskerne en hel unik indsigt i det miljø, der findes i rummet omkring Solen. Et instrument skal opdage og analysere lavenergipartikler, mens et andet skal tælle antallet af højenergipartikler. Det sidste instrument skal måle styrken og retningen af magnetfelter.
Ekstra store soludbrud
Solen frigiver en konstant strøm af partikler og magnetfelter. Det er det, man også kalder ‘solvinden’. Nogle gange sker der store soludbrud, og der bliver frigivet hurtige, kompakte skyer af solvind, det kalder man ‘Coronal Mass Ejections’ (CME).
Når de store soludbrud rammer Jorden, kan de have indflydelse på Jordens magnetfelt og skabe geomagnetiske storme. Når man ikke er forberedt på de geomagnetiske storme, kan der opstå store skader på elnettet, og med den nye CubeSat kan man i højere grad forudsige stormene.
Forbedrede rumvejrudsigter
De nuværende målinger af solvinden kommer fra omkring et dusin satellitter, der alle måler med forskellige instrumenter. Fælles for dem alle er dog, at de er i kredsløb om Jorden og ikke Solen.
Det kan være meget brugbart at foretage observationer forskellige steder fra, og ideelt set ville der være satellitter fordelt forskellige steder i solsystemet, men omkostningerne ved et sådan system er meget høje. Hvis man i stedet bruger CubeSats, bliver projektet mere overkommeligt.
Selvom der kun kan være få instrumenter ombord, er CubeSats billige at producere og opsende.
Redigeret af Oliver Nyberg og Karsten Bomholt
