Miljøproblemer ses i stigende grad som uløseligt knyttet til den økonomiske og sociale udvikling.
Samtidig udfolder en række miljøproblemer sig i stigende grad som globale fænomener. Det gælder miljøproblemer som klimaforandringer, tab af biodiversitet og miljøets påvirkning af sundheden.
Der er i dag bred videnskabelig enighed om, at menneskeskabte udledninger af drivhusgasser bidrager til klimaforandringer.
Der er dog stadig nogen usikkerhed om udstrækningen og hastigheden af den globale opvarmning.
F.eks. har nylige observationer af et hastigt smeltende isdække i det Arktiske Ocean langt oversteget de videnskabelige fremskrivninger af afsmeltningen.
Nyere undersøgelser viser, at mennesket i dets stigende forbrug af naturressourcer hastigt er ved at dræne planetens biologiske kapacitet.
Det såkaldte Living Planet Index (Indekset for den levende planet), der følger udviklingen i bestandsstørrelsen af udvalgte dyrearter, indikerer et fald i den globale biodiversitet på 30 % siden 1970.
EU-kommissionen understreger, at selv om der er gjort store fremskridt inden for luft-, vand- og jordkvalitet - er tilstanden i miljøet langt fra tilfredsstillende set fra et sundhedsperspektiv.
I Europa har den økonomiske udvikling i sammenhæng med globaliseringen ført til, at en række miljømæssige byrder er flyttet uden for regionen.
Jordens gennemsnitstemperatur er steget med 0,8 ºC siden den globale industrialisering tog fart omkring midten af det 19. århundrede. Vandstanden i verdenshavet er steget med ca. 19 cm siden slutningen af 1800-tallet.
Det er en direkte følge af, at en stor del af den globale vareproduktion nu foregår i udviklingslande som fx Kina og Indien.
Det danske forbrug af ressourcer udtrykt ved det økologiske fodaftryk er det fjerdehøjeste i verden.
Nogle af miljøbyrderne vender dog tilbage til Europa i form af grænseoverskridende forurening og f.eks. import af sundheds- og miljøskadelige produkter.
I Danmark er temperaturen i gennemsnit steget med 1,5 ºC siden 1870'erne, og den samlede mængde nedbør i Danmark er steget med ca. 100 mm pr. år siden 1950.
Større vandmængder vil øge udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og dermed risikoen for algeopblomstring og iltsvind.
Vandtemperaturen i de danske søer og havområder er steget med ca. 2 °C siden 1980'erne.
Højere temperatur forringer iltforholdene, hvilket har stor betydning for balancen i økosystemet og kan øge risikoen for algeopblomstring om foråret og iltsvind i sensommeren.
Dyre- og plantelivet er i gang med at ændre sig i takt med klimaforandringerne.
I de danske skovområder starter pollensæsonen for en række træarter tidligere, f.eks. birk, der starter to uger tidligere i dag end i 1970'erne.
I løbet af de seneste 50 år har mennesket påvirket naturen og ændret på økosystemerne i en grad, der ikke tidligere er set.
Danmark har mange vigtige og unikke naturområder og et varieret kulturlandskab, men samfundets aktiviteter lægger et stort pres på naturen og biodiversiteten.
Danmark er hjemsted for omkring 30.000 arter fordelt på planter, dyr og svampe. Indtil nu er 5.656 arter blevet vurderet efter internationale rødlistekriterier, og 29 % af arterne er blevet rødlistede, dvs. de er i risiko for at forsvinde.
Den samlede bestand af 22 agerlandsfugle er gået tilbage med ca. 36 % siden 1990, mens den samlede bestand af 22 skovfugle har været stabil siden 1990.
Det er et udtryk for, at naturtilstanden i det åbne land er i tilbagegang.
Samlet set går biodiversiteten fortsat tilbage i den terrestriske natur og i havet, mens der i vandløb og søer er indikationer på, at tabet af biodiversitet er standset.
Nogle af de væsentligste miljøbetingede sundhedspåvirkninger i Danmark knytter sig til luftforurening og anvendelse af skadelige kemiske stoffer.
Trafikken er en af de store udfordringer, når det gælder påvirkning af befolkningens sundhed, - både pga. luftforurening og støj.
Den udbredte anvendelse af kemiske stoffer gennem mange årtier har betydet, at kemiske stoffer er blevet spredt i miljøet i et stort omfang, og at mange af disse stoffer ender i os mennesker.
Der foretages ikke systematiske opgørelser af det samlede forbrug af kemiske stoffer, hvorfor det er svært at vurdere omfanget af sundhedspåvirkningerne og sammenkæde dem med deres årsager.
I de senere år har der været særlig opmærksomhed omkring stoffer med hormonforstyrrende egenskaber.
Hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at være årsag eller bidrage væsentligt til, at sædkvaliteten hos danske mænd er faldet med ca. 50 % siden 1950'erne.
I tilknytning til den danske bæredygtighedsstrategi har Miljøministeriet opstillet et sæt af 87 indikatorer, der kan måle frem- og tilbageskridt i forhold til bæredygtig udvikling.
Indikatorerne viser, at Danmark fortsat står over for nogle udfordringer, hvad angår natur-, vandmiljø-, landbrugs- og luftforureningsområdet.
På flere områder har den økonomiske vækst ikke betydet en tilsvarende stigning i Danmarks miljøbelastning.
Således er danskernes vandforbrug, udledning af drivhusgasser og energiforbrug ikke steget i samme takt som bruttonationalproduktet (BNP) siden 1990, hvorimod affaldsproduktion og transport er steget med næsten samme hastighed som BNP.
Internationalt set er Danmark placeret som nr. 32 på en rangliste over 163 landes miljøindsats (EPI-indekset) og som nr. 14 på en rangliste over 151 landes indsats for bæredygtig udvikling (SSI-indekset).
SV:Tænk nyt
det bedste man kan gøre er, at opkøbe arealer og sætte dem af til formålet. Altså nationalparker ol.
Sandt. Det billigst er at rømme nogle af de små, småt beboede øer og overlade dem til naturen.
Nærliggende løsning
Når vi nu i dette land må bruge så mange ressourcer pr indbygger for at få det til at løbe rundt, er det jo vigtigt, at befolkningen ikke vokser men derimod falder.
Derfor kan vi ikke importere tusinder af indvandrere hvert år i det som er et fuldt udviklet samfund uden uuodagede og uopdyrkede pionerterritorier.
Der er masser af lande i verden med meget lav befolkningstæthed, der har brug for plejende hænder og service-assistenter.
En mindre befolkning i Danmark, vil også kræve færre plejende hænder i fremtiden og nedsætte arbejdsløsheden efter jobeksporten til de billigere lande.
Tænk nyt
Jeg mener der er et stort behov fornytænkning indenfor forskning og strategi på miljø/naturområdet.
Agerlandets fugle er gået tilbage siden 1990 skriver forfatterne. Den mest påfaldende ændring i agerlandet, som jeg har observeret i perioden er at man har skiftet roemarkerne ud med majs. Er der mon lavet en eneste undersøgelse af hvad det betyder for agerfuglene?
Jeg har ikke kunnet finde den.
En anden af agerlandets beboere, haren, er også gået tilbage. Pudsigt nok klarer den sig bedst på Lolland, Falster og Sydsjælland hvor der stadig dyrkes sukkerroer. Og så Bornholm [http://www2.dmu.dk/pub/PhD_trwj.pdf fig 2.a.]
Ideen er hermed givet videre.
Et par ting jeg mener vi skal væk fra på den politiske front;
Indføre restiktioner overfor erhverslivet uden at beskytte det mod konkurenter med andre vilkår. Det flytter bare forureningen og arbejdspladserne med.
Tro at alt kan klares med strammere regler overfor den udsete synder. I forhold til biodiversitet mener jeg f.eks. det bedste man kan gøre er, at opkøbe arealer og sætte dem af til formålet. Altså nationalparker ol.
"Ikke en fugl, ikke en frø, ikke en fisk..."
Flot, Fogh.
*klapper*