Merkursonde tæt på målet
Efter en lang rejse er NASA's rumsonde Messenger nu tæt på at blive den første sonde i kredsløb om Merkur.

Hvis alt går vel, får solsystemets inderste og mindste planet, Merkur, snart en nysgerrig gæst fra Jorden.
Natten mellem 17. og 18. marts skal NASA's Messenger-sonde nemlig bringes i kredsløb om Merkur. Hvis det lykkes, vil det være første gang nogensinde, at en rumsonde fra Jorden kommer i bane om planeten.
Efter planen skal Messenger i mindst et år undersøge Merkur, der er den dårligst studerede af Solsystemets stenplaneter: Mars, Jorden, Venus og Merkur.
Messenger har rejst i syv år
Mesengers rejse til Merkur begyndte allerede i august 2004, hvor sonden blev opsendt.
Siden har den gennemført i alt seks planetpassager, der har været nødvendige for at komme i kredsløb om Merkur. Ved passagerne er en kombination af planeternes tyngdekraft og deres banehastighed blevet benyttet for at ændre sondens kurs og fart.
Passagerne har bragt MESSENGER en gang forbi Jorden (august 2005), to gange forbi Venus (oktober 2006 og juni 2007) og tre gange forbi Merkur (januar 2008, oktober 2008 og september 2009).
Nu er MESSENGER så tæt på den kritiske affyring af sin raketmotor, der skal bringe sonden i kredsløb om Merkur. Det sker på fredag 18. marts, kl. 01:45 dansk tid og et kvarter frem.
Relaterede artikler
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Grådige fiskere har fået en ny fjende
22. maj 2012 kl. 18:59 -
Hvorfor stiger øl-bobler fra samme sted i glasset?
5. december 2011 kl. 13:16 -
Havets hemmelige liv i søgelyset
24. oktober 2011 kl. 09:42
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 47 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 3 timer 3 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Succesfuld ankomst til Merkur
Helt efter forventningerne gik MESENGER i kredsløb om Merkur tidligt fredag morgen den 18. marts.
Kl. 01:45 dansk tid blev bremseraketterne antændt i ét kvarter, for at sætte hastigheden ned med lidt mere end 3000 kilometer i timen. Hele manøvren foregik efter en forudprogrammeret køreplan, idet afstanden mellem Merkur og Jorden i øjeblikket er 155 millioner kilometer. Et radiosignal tager næsten 9 minutter om at tilbagelægge denne distance, så det var ikke muligt at kontrollere opbremsningen fra kontrolcentret på Jorden.
Kl. 02:45 vendte MESSENGER sin antenne mod Jorden og sendte det ventede signal, at hele proceduren var forløbet perfekt.
De kommende to uger skal bruges til at finjustere MESSENGER's bane om Merkur og til at kontrollere, at alle instrumenter fungerer.
Det er planlagt, at MESENGER skal optage de første billeder den 29. marts. Foreløbig er
der planlagt 364 optagelser i løbet af 6 timer, hvorefter billederne sendes til Jorden.
Den 4. april begynder den primære mission, hvor det forventes, at der i løbet af det kom-mende år skal optages mindst 75.000 billeder.
Solskærm.
Et billede kan ses her:
http://www.astronomibladet.dk/solsystemet/merkur/forste-sond-ei-kredsob-...
Det bliver spændende at se billeder, men vi skal vist hen engang i april før der 'dukker noget op'.
De billeder der ligger fra tidligere flyby er nu også rimeligt interessante:
http://messenger.jhuapl.edu/gallery/sciencePhotos/image.php?gallery_id=2...
Lad os se hvad de nye observationer giver os, ikke mindst set i lyset af:
http://www.astronomibladet.dk/solsystemet/merkur/merkur-har-en-komet-agt...
Reklame
Ok. Det er ellers en lille forsigtig hobbyside.
VH
Ole
Solskærm
For at beskytte alt det elektroniske udstyr mod Solen er MESENGER forsynet med en kraftig solskærm, der kan holde instrumenterne på normal stuetemperatur, selv om Solen i Merkurs afstand skinner op til 11 gange stærkere end her på Jorden. Solskærmen består af to lag keramiske fibre, der omgiver adskillige indre lag af isolationsmateriale.
@Ole
@Ole: Tak for din kommentar og gode spørgsmål. Måske har en anden bruger et bud på det.
Et hjertesuk til dig fra redaktionen: Undlad venligst at reklamere for din egen hjemmeside i debatten. Det er lidt for tæt på reklameforbudet i debatreglerne.
Redaktionen
Merkursonde tæt på målet
Det lyder meget interssant men hvad med varmen fra solen, hvordan er sonden beskyttet?
Ole
www.oleoberg.dk