Der er nu omkring en million kvadratkilometer mere is i Arktis end på samme tid i 2007. (Foto: Colourbox)

Det område, som dækkes af havis i Arktis, når hvert år sit minimum her i midten af september. Så holder det op med at smelte, og begynder at fryse til igen.

I september 2007 blev der sat en bundrekord for havisen. Det blev fejlagtigt koblet til menneskeskabt global opvarmning, selv om de specielle forhold var forårsaget af naturlig variation.

I 2008 var der en del spænding knyttet til, om hvorvidt det skulle blive et nyt rekordminimum for udbredelsen af isdækket i Arktis. Det blev det ikke.

Der kommer heller ingen ny minimumsrekord i år, viser satellitdata fra 'Nansen Environmental and Remote Sensing Center' i Bergen i Norge (NERSC).

Professor i oceanografi og direktør for Nansen-centeret, Ola M. Johannessen påpeger alligevel, at minimumsudbredelsen af sommer-is for 2009 vil være meget lavere end gennemsnittet for perioden 1979 til 2000.

Havis mindskes med fem procent per årti

I fjor var der mere is i Arktis end i 2007, og i år er der mere is end i fjor. Variationerne fra år til år siger imidlertid ikke noget om udviklingen på lang sigt.

For at kunne vurdere dette, må forskerne studere længere tidsperioder. Ved NERSC bliver de årlige variationer sammenlignet med middelværdierne og gennemsnitsværdierne for perioden 1979-2006.

I det perspektiv viser dataene, at udbredelsen af havis i Arktis er gået ned med omkring fem procent per årti siden 1980 (se graf nederst i artiklen). Det årlige is-minimum falder endnu hurtigere.

Det bør også påpeges, at disse målinger ikke siger noget om tykkelsen på isen.

En million kvadratkilometer mindre

De første to uger i august svandt isdækket i Arktis mindre end i samme periode i 2007 og 2008.

Fra 1.-17. august svandt den arktiske havis med en gennemsnitlig fart på 54.000 kvadratkilometer per dag. I samme periode i 2008 forsvandt isen med en fart på hele 91.000 kvadratkilometer per dag. I 2007 forsvandt 84.000 kvadratkilometer is per dag.

»Minimummet i 2007 var omkring én million kvadratkilometer mindre is, end der er i Arktis nu,« siger Johannessen.

Ekstremt i 2007

»2007 var et kraftig minimum. Det var ekstremt. Man har aldrig observeret så lidt is på noget tidspunkt i den periode, hvor vi har observationer,« siger Johannesen.

Satellitter giver gode data om isens udbredelse, men vi mangler gode data om isens tykkelse i Arktis.

Arktis har rigtignok været isfrit tidligere, men det er meget langt tilbage i tiden. For eksempel skete det for 50-60 millioner år siden.

Rekorden i 2007 blev i mange tilfælde fejlagtig knyttet til menneskets udledning af CO2.

»Der var mange som pustede sig op og snakkede om menneskeskabt global opvarmning. Men her var der helt klart tale om meget kraftige naturlige variationer,« siger Johannessen.

»Den menneskeskabte faktor virker imidlertid konstant, ved at der gradvist bliver mindre is,« påpeger han.

Maksimalt gunstige forhold

Hvilke forhold var det så, som gjorde at 2007 blev et ekstremt år for isen i Arktis?

»Vinden var kraftig fra Beringstrædet mod Nordpolen, og den var oven i købet varm. I tillæg til det, var der ikke rigtigt noget skydække i den centrale del af Arktis, og dermed var forholdene maksimalt gunstige for den maksimal afsmeltning,« forklarer Johannessen.

Varmetransporten i atmosfæren har holdt sig ganske stabil i Arktis siden 1990, og kan derfor ikke forklare den kraftige is-afsmeltning.

På samme måde forklarer Johannessen også årets forøgede udbredelse af is med naturlig variation.

»Det hænger sammen med et atmosfærisk cirkulationsmønster, som transporterede is mod den sibiriske kyst og forhindrede udførsel af is fra det arktiske hav.

Vinden omdirigerede isen

I juni og juli skabte et højtryksmønster en vind, som bidrog til at skubbe is ud fra de sibiriske kystområder og sørgede desuden for klar himmel og højere temperaturer, hvilket bidrog til afsmeltningen.

Mod slutningen af juli ændrede mønsteret sig. Et højtrykssystem har den seneste tid været centreret over Barentshavet, og et lavtryk centreret over Laptevhavet (nord for udløbet af floden Lena i Sibirien). Dette mønster har ført til vinde, som omdirigerer isdækkets bevægelse, og skubber iskanten ud mod den sibiriske kyst.

På denne måde hindres isen i at forsvinde fra det arktiske hav gennem Framstrædet imellem Nordøstgrønland og Svalbard.

Flerårs-is

Satellitdataene om udbredelsen af isen siger ikke noget om tykkelsen på isen, eller hvor meget af den, som er flerårs-is.

Grafer Her ser du isens udbredelse i Arktis måned for måned i 2007, 2008 og 2009. Rød graf er 2009, blå er 2008 og lilla er 2007. Den sorte graf viser gennemsnitlig månedlig is i perioden 1979-2006. Opdateret graf er tilgængelig på hjemmesiden for Arctic Regional Ocean Observing System (Arctic ROOS). (Graf: NERSC) Isen i Arktis fra 2003 til i dag. Satellitterne måler både isens udbredelse (blå kurve) og isens areal (lilla kurve). Isens areal vil sige alt det hvide - isflage for isflage for at sætte det på spidsen. Isens udbredelse refererer til de områder som har mindst 15 procent is-koncentration. Eftersom der altid er åbne områder indimellem isen i Arktis, vil den blå kurve altid ligge højere end den røde. (Graf: NERSC) Månedlig afvigelse for havisens udbredelse i Arktis fra 1980 til i dag, målt i millioner kvadratkilometer. Afvigelsen er udregnet fra middel for perioden 1979-2006. Den røde streg viser, at tendensen er nedadgående med omkring fire procent per årti. (Graf: NERSC/NIERSC)

Hvis du forestiller dig et isfrit område i det arktiske hav i dag, kan du også regne med at dette området bliver dækket af en meters is om vinteren. En sådan is kaldes førsteårs-is. Men så kommer sommeren igen, og afsmeltningen begynder på ny.

Hvis sommeren ikke smelter alt, vil vi få det, som kaldes flerårs-is i området.

»Definitionen på flerårs-is er det minimum, du har i Arktis i september. Det er en blanding af ny flerårs-is og is, som kan have været i Arktis i op til 15-20 år,« siger Johannessen.

I 2007 var der langt mindre flerårs-is, som overlevede til næste vinter. Flerårs-isen blev altså mindre i udstrækning.

»Nu begynder den at komme sig igen, men isen i Arktis er blevet meget tyndere,« siger Johannessen.

Kæmper med at måle tykkelsen

Målingen af tykkelsen (volumen) på isen i Arktis er et af de store problemer for isforskerne.

»Vi har ingen ordentlige målinger af volumen. Men det er foretaget målinger med undervandsbåde og satellitter, som viser at isen er blevet tyndere,« siger han.

Tallene antyder at isen har skrumpet med gennemsnitlig en meter i tykkelse siden 1960erne, ifølge Johannessen. Isen i Arktis er gennemsnitlig omtrent fire meter tyk om vinteren. Johannessen er imidlertid forsigtig med at læne sig for meget op ad disse tal:

»Det er meget svært at beregne isens tykkelse på en ordentlig måde. Vi ved, at den er blevet tyndere, men vi ved ikke helt, hvor meget. Vi har ikke tilstrækkeligt gode målesystemer til at vurdere det, i modsætning til isens udbredelse og areal,« siger han.

Ingen isfri Nordpol

Johannessen fnyser af skriverierne om en isfri Nordpol.

»Der er så meget bullshit i omløb. Nordpolen er ikke isfri. Der kan være åbent vand mellem isflagerne midt om vinteren for den sags skyld. Der findes åbninger i isen. Men man kan ikke blot se på ét punkt,« siger han.

Samtidig har Johannessen lavet statistiske beregninger ud fra IPCC's klimamodeller, som antyder, at havisen i Arktis kan smelte helt bort om sommeren om 40 år.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov