Mennesket var ikke skyld i, de store australske dyr døde
De store australske dyr uddøde, før menneskene kom. Sandsynligvis var det klimaændringer, som knækkede halsen på dem.

Dromornis stirtoni, en stor fugl som ikke kunne flyve. Fuglen kunne blive op til tre meter høj og vejede cirka 500 kilo. Den levede frem til for cirka 30.000 år siden. (Ill.: Nobu Tamura)

Op gennem historien har cirka 90 store dyrearter, eller megafauna-arter, levet på kontinentet Sahul, som bestod af Australien, New Guinea og Tasmanien.

Nu er der kun nogle få tilbage, som rød kænguru, emu og den store ferskvandskrokodille.

Forskerne har længe troet, at den australske urbefolkning, som slog sig ned for cirka 50.000 år siden, var skyld i, at næsten alle de store dyrearter uddøde.

Zygomaturus trilobus var et stort pungdyr, som blev cirka 1,5 meter højt, 2,5 meter langt og vejede cirka 500 kilo. (Ill.: Nobu Tamura)

Særligt fordi den australske urbefolkning formede landskabet ved at brænde store områder af, blandt andet for at lægge forholdene til rette for planteædere.

Men et nyt studie slår nu fast, at der ikke findes noget bevis for, at urbefolkningen jagtede, dræbte, spiste eller ødelagde de store dyrs leveområder.

Få dyr tilbage, da menneskene kom

Det nye studie viser blandt andet, at der kun fandtes mellem 8 og 14 megafauna-arter, da urbefolkningen ankom til kontinentet. For cirka 50 arter er alle fundne fossiler også ældre end 130.000 år.

Den røde kænguru (<i>Marcropus rufus&lt;/i&gt;) er et af de få nulevende megafauna-medlemmer i Australien. Hannerne kan blive op til 2,5 meter lange inkl. halen og kan hoppe 9 meter i ét hop. (Foto: flagstaffotos.com.au)

»De fortolkninger, som siger, at det var menneskene, som var skyld i, at dyrene uddøde, bygger på antagelser, som viser sig at være forkerte.«

»Menneskene kan have skyld i, at nogle få arter, som fortsat levede der for 45.000-50.000 år siden uddøde, men dette skal også bevises,« siger forsker Stephen Wroe, som ledede studiet ved University of New South Wales i Australien.

Fra iskerner til ørken

Forskerne lægger også vægt på, at regionen har gennemgået store og dramatiske klimaændringer de seneste 450.000 år.

Thylacoleo carnifex, eller pungløven, var et rov-pungdyr, som vejede cirka hundrede kilo. Den kunne bide lige så kraftigt som en afrikansk løve på 250 kilo. (Ill.: Nobu Tamura)

Dette ses blandt andet tydeligt i prøver af iskerner fra Antarktis. Store dele af Australien er i dag dækket af ørken.

»Det begynder at blive tydeligt, at megafaunaen forsvandt over et tidsrum på mange, mange tusinde år, måske hundredetusinde af år, på grund af ubønhørlige og uregelmæssige klimaændringer,« siger Stephen Wroe.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud