Overbefolkning er et stort problem, mener den danske geologiprofessor Minik Rosing. Hvis der er nogen, der gerne vil flytte sig pga ekstremt klima, er der andre, der bliver sure. (Foto: Colourbox)

Siden tidernes morgen har livet været Jordens indbyggede termostat - den har sørget for at holde atmosfærens temperatur nogenlunde i balance. Men den termostat er livet lige nu paradoksalt nok ved at ødelægge. Det mener den danske geologiprofessor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

»Vi er ved at kortslutte termostaten. Alt det kulstof, som de levende organismer har trukket ud af Jordens atmosfære og har lagret i undergrunden igennem milliarder af år, det slipper mennesket nu ud igen i løbet af få år - konsekvensen er, at de balancer, der holder atmosfærens temperatur nogenlunde konstant, bliver sat ud af funktion,« siger Minik Rosing.

Livet har magt

Årsagen til, at der i dag eksisterer liv på Jorden er, ifølge Minik Rosing, at de første levende organismer meget tidligt kunne styre det ydre miljø.

Det har længe været kendt, at Solen for 3,8 milliarder år siden kun udstrålede 2/3 af den energi, som den udsender i dag.

Men på trods af den kolde sol var Jorden ikke dybfrossen, fordi drivhuseffekten har været meget effektiv. Siden blev Solen varmere, uden at Jorden fulgte med. Tværtimod holdt Jordens atmosfære samme temperatur, fordi livet i oceanerne optog store mængder CO2 fra atmosfæren.

Livet sørgede altså for at regulere temperaturen, så det hverken blev for varmt eller for koldt til, at levende organismer kunne eksistere.

»Jorden og Livet har altid været tæt koblet til hinanden. I de perioder, hvor det blev koldt, blev de fotosyntetiske bakterier dovne og forbrugte derfor mindre kuldioxid. Men da det så blev varmt, livede mikroorganismerne op igen og begyndte at trække CO2 ud af atmosfæren, hvilket igen fik middeltemperaturen til at falde,« siger han hvorefter han påpeger, at vi kan takke det første liv for vores egen eksistens.

Vi spænder ben for os selv

Grunden til, at vi er her i dag, er altså, at de første spæde livsformer lynhurtigt fik kontrol over deres omgivelser. Men den magt er mennesket lige nu ved at sætte over styr, frygter Minik Rosing, der igennem sine studier af det første spæde liv har fået en klar fornemmelse af, hvor robust Jorden er overfor livets påvirkninger.

»Menneskets aktiviteter er stærke nok til at lave gennemgribende ændringer i Jorden geologi og klima. Men her er det vigtigt at huske på, at Jorden ikke er en uendelig ressource af muligheder. Vores aktiviteter kan ændre på Jordens miljø, så vi kommer til at spænde ben for os selv,« siger han og henviser til, at mennesket i dag lever i ekstremt fintunede samfund, hvor hver kultur er ekstremt tilpasset til klimaet i lokalområdet.

Overbefolkning et problem

Det er ikke første gang, at mennesket har skullet takle klimaforandringer, påpeger han. Men tidligere har mennesket kunnet løse problemet ved at udvandre fra de områder på Jorden, der var hårdest ramt og så indtage nye områder hvor klimaet var venligere stemt. Den taktik er effektiv, så længe der ikke er mere end nogle få millioner mennesker på Jorden. Men den mulighed har mennesket ikke længere i dag, hvor alle nicher er besat.

»I og med at vi i dag er seks milliarder mennesker på kloden, så er alle pladser ved at være optaget. Derfor er der nogle, der bliver sure, hvis der er nogle andre, der flytter sig på grund af klimaændringerne. Så på den måde er vi kommet til at male os selv op i et hjørne, hvor det bliver svært at kompensere for de klimaforandringer, som vi oplever. Vi er kort sagt alt for mange mennesker, der slås om alt for lidt plads,« siger han.