Hele verden koncentrerer sig i disse år om at afklare, hvilke konsekvenser de globale klimaforandringer får for kloden.

»De forudsigelser, der skuer 5 til 10 år frem i tiden, er lige så sikre som 5-døgns prognoser for vejret. Når vi skuer længere ud i fremtiden, bliver vores forudsigelser så usikre, at vi praktisk taget ikke bør stole på dem,« forklarer professor Carsten Rahbek fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, efter at have gennemgået flere end 1000 studier om biodiversitet forskellige steder i verden og ca. 400.000 videnskabelige data om planter i bjergkæden Pyrenæerne på grænsen mellem Spanien og Frankrig.

Resultaterne af den store undersøgelse er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift 'Nature'.

Mennesker gør bjerge til dårlig klimamodel

Hidtil har forskere brugt bjerge som modeller for verdens biodiversitet. Der er markant forskel i bjergområder, hvor vegetation og dyreliv forandrer sig fra f.eks. frodige tropiske landskaber ved foden af bjerget og til tundra-lignende områder med sne og is på toppen. Fordi der er tale om begrænsede områder i forhold til store udstrakte landområder på f.eks. 10.000 km i længde, betyder det, at man inden for 4-5 km kan studere store variationer og få et overblik over udvikling og forskellighed i naturen.

»Mennesker har fjernet skove og beboet de lave egne af mange bjerge, og denne påvirkning har vist sig at forrykke hele bjergets biodiversitet. Derfor er langt størstedelen af de 1000 studier behæftet med systematisk fejl. Den menneskelige påvirkning af naturen har været så kraftig, at vi måske ikke er i stand til at afdække og forklare 'de naturlige mekanismer', som ligger bag samspillet mellem bl.a. dyr og planter - den såkaldte biodiversitet,« forklarer Carsten Rahbek.

Systematisk fejl i størstedelen af alle studier

Alverdens forskere har ellers gennem de seneste 200 år ledt og forsøgt at få svar på mekanismerne bag biodiversiteten og dermed en forklaring på sammenhængene i naturen. Og behovet er ikke blevet mindre i takt med, at de tiltagende klimaforandringer sætter turbo på ændringer i naturen.

Af de over 1000 biodiversitets-studier, gik kun ni fri for den systematiske fejl, hvilket efterlader forskerne med et meget spinkelt grundlag til at bedømme klimaforandringers effekt.

»Der er stadig enkelte bjergområder i Costa Rica og Peru, der er nogenlunde uberørte, men eller har mennesket ved deres massive påvirkning af bjergområderne lagt et slør over vores forståelse for udvikling og sammenhæng i naturen,« konkluderer den danske professor.

Kloden - et stort samlet økosystem

Resultaterne peger samtidig i retning af, at kloden som helhed mere og mere bør opfattes og behandles som et stort økosystem. Der er dog - ifølge Carsten Rahbek - ingen grund til at give op og lade tilfældet råde i videnskabelig forstand.

»Hvis vi skal klare de fremtidige udfordringer, som vi står overfor, må vi aldrig give op med at finde sammenhængende forklaringer på samspillet i naturen.« mener Carsten Rahbek.

Derfor begynder forskerne nu at se på de historiske udviklingsmønstre fra før vi mennesker satte vores aftryk på naturen. Det er muligt nu om dage gennem DNA-studier, fossiler og en rekonstruktion af det historiske klima.

Det er forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, der - sammen med spanske forskere fra Det spanske Forskningsråd, CSIC - står bag artikelen i Nature.