Mejser har som de allerfleste småfugle et stort energibehov. Det meste af tiden går med at finde føde, og behovet bliver ikke mindre, når det bliver vinter.
Man skulle derfor tro, at mejser i lighed med andre småfugle som for eksempel sangere ville trække sydover til varmere og rigere himmelstrøg. Men det gør de ikke.
Mejser er standfugle, og de overlever vinteren, fordi de har udviklet en ferm færdighed i at finde insekter og andre næringsrige fødeemner under barken på træerne.
Endog hængende med hovedet nedad under en gren kan mejser med næbbet pille barkflige af for at finde ind til de lækre godbidder. Dertil kommer fuldfed fastfood i form af fedtkugler og andet godt fra haver og altaner.
For mejserne er der flere fordele ved at blive hjemme. De undgår farerne på trækket og – vigtigst af alt – de kan opretholde deres gode territorium.
De er på hjemmebane og skal ikke til at konkurrere med hjemvendte artsfæller om et territorium, når det bliver forår. Derfor synger musvitten sit ’giv tid’ hele vinteren. Den hævder territoriet, så det er parat til ynglesæsonen.
