Annonceinfo

Mantarokker lever livet farligt

Mantarokker er ved at være så sjældne, at de måske skal på listen over truede dyr

Emner:
Mantarokker, alias djævlerokker, kan få et vingefang på otte meter. Denne sag 'knipset' ved Tahiti havde dog "kun" et på fire meter. (Foto: Peter Hauerbach)

Mantaen, der kommer til 'det ny Danmarks Akvarium', Den Blå Planet, tilhører en af de største i verden af slagsen - dog ikke den absolut største – djævlerokken Manta birostis. Det ville kræve et enormt akvarium, da djævlerokken kan få et vingefang på op til otte meter.

Navnet ”Djævlerokken” kommer af to små finner forrest på hovedet. De hjælper med at lede vandet ind i munden, så rokken kan filtrere det for mad i form af plankton og smådyr. Set oppefra ligner finnerne de to horn, som Djævlen normalt vises med på gamle tegninger.

Første kortlægning af Djævlerokken

I 2008 fik forskeren Dr. Andrea Marshall anerkendt, at der findes to typer af Manta birostis.

»Der gik nogle år, fra vi observerede denne type manta første gang ved Mozambique, til vi havde nok data til at få den anerkendt som en selvstændig art,« siger Andrea Marshall til Videnskab.dk.

Hun har siden 2003 forsket i mantaer ved Tofo Beach i det sydlige Mozambique, der er det sted i verden, hvor der året rundt er størst chance for at møde mantaer.

Andrea Marshall var den første i verden, som skrev en ph.d-afhandling om mantarokker. Hun har stiftet organisationen ”The Marine Megafauna Foundation”, der kæmper for en bedre beskyttelse af mantaer og andre store havvæsner.

Endnu ved man meget lidt om mantaer bl.a. ikke, hvor gamle de bliver, og hvornår de bliver kønsmodne.

Mantaer nærmer sig et så kritisk lavt antal, at man overvejer, om de skal på listen over truede dyrearter.
 

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer