Mangroveskove kunne have dæmpet katastrofen
Meget af mangroveskoven i Myanmar er ødelagt af kystudbygning. Træerne kunne have taget af for vinden og bølgerne

Ifølge de sidste vurderinger kan 100.000 mennesker have mistet livet på grund af cyklonen Nargis, som slog ind over Myanmars kyst forrige uge.
Cyklonen havde vindstød på 190 kilometer i timen, fulgt af voldsomt regnvejr og høje bølger, som skyllede ind over landet, og spredte død og ødelæggelse.
Stødpude
Det er generalsekretæren i Association of South-East Asian Nations (ASEAN), Surin Pitsuwan, som nu siger, at udbygningen langs kysten i Myanmar har ødelagt mangroveskovene, som kan fungere som en naturlig stødpude imod storme.
»Mangroveskove var en buffer mellem bebyggede områder og tidevandet, store bølger og storme,« sagde Pitsuwan ifølge nyhedsbureauet AFP. Kommentaren kom efter, at Myanmars minister for bistand og omlokalisering, Maung Maung Swe, sagde, at flodbølgen forårsagede flere skader end selve vindstødene.
»Bølgen var op til 3,5 meter høj, og den rev med sig eller oversvømmede halvdelen af husene i de lavtliggende landsbyer. De havde ingen steder at flygte hen,« sagde ministeren ifølge BBC.
Beskytter
Mangroveskove beskyttede landsbyboere i Sri Lanka under tsunamikatastrofen i Asien i 2004, som dræbte over 200.000 mennesker. Det viser en undersøgelse, som blev publiceret samme år. Forskere fra International Union for Conservation of Nature (IUCN) sammenlignede antallet af dræbte i to landsbyer, som blev ramt af de enorme bølger. Undersøgelsen viste, at to mennesker døde i den landsby, som havde tæt mangroveskov og kratskov, mens op mod 6.000 mennesker mistede livet i en landsby i nærheden uden tilsvarende vegetation.
Bistand
Efter tsunamikatastrofen blev der igangsat tiltag for at tage vare på mangroveskovene. Norge bidrager for eksempel til indsatsen 'Mangroves for the Future'.
»Efter tsunamien, som ramte Sydøstasien i julen 2004, blev det fastslået at katastrofens omfang var blevet forstærket af, at store områder med mangroveskove og anden kystvegetation var hugget ned og taget i brug til forskellige formål,« skriver det norske udenrigsministerium på sin hjemmeside.
En global gennemgang udført af FN's Food and Agriculture Organization (FAO) viser, at 3,9 millioner hektar med mangroveskove er forsvundet siden 1980. Alene i Asien er 1,9 millioner hektar blevet ødelagt.
Ødelægges langsommere
Det er først og fremst ændringer i brugen af landområder, som har forårsaget ødelæggelsen af mangroveskovene, skriver BBC. Undersøgelsen viste imidlertid også, at den årlige ødelæggelse af mangroveskove var gået ned fra 187.000 hektar om året til 102.000 hektar om året fra 1980 til starten af det nuværende årti.
Nogle lande, som for eksempel Bangladesh, har faktisk øget arealet med mangroveskove. Deres beskyttelse af mangroveskoven er netop begrundet i, at vegetationen kan dæmpe effekten af ekstreme uvejr. Tilbage i 1970 døde omkring 300.000 mennesker i Bangladesh på grund af en cyklon.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Befolkning eller overbefolkning?
26. december 2010 kl. 10:33 -
Mandebevægelsen ville forandre verden
6. april 2011 kl. 10:10 -
Stopper vinduesglas solens farlige UV-stråler?
2. maj 2011 kl. 12:39
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 2 timer 13 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 2 timer 23 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















