Mammutdød: Kometteori får et hak i tuden af danske forskere
En gruppe forskere har siden 2006 argumenteret for, at mammutterne uddøde, fordi et kometnedslag ændrede vejrforholdene. Et nyt studie lavet af danske forskere fejer nu et af forskernes hovedargumenter af bordet.

Mammutterne blev udryddet, da en komet forandrede vejrforholdene, mener nogle forskere. Men måske var det i virkeligheden menneskers jagt, som udryddede de store dyr. (Illustration: Charles R. Knight)

Måske er det ikke så nyt for dig, at det er en udbredt hypotese blandt forskerne, at dinosaurerne uddøde, fordi en meteor for 65 millioner år siden ramte Jorden og ændrede klimaforholdene drastisk.

Mere nyt er det måske, at en komet ligeledes kan have taget livet af mammutter og sabeltigre for relativt kort tid siden. En omdiskuteret forsker-teori fra 2006 går nemlig på, at disse legendariske skabninger uddøde, fordi en komet eksploderede over Nordamerika og ændrede vejrforholdene dramatisk for omkring 13.000 år siden.

Et af hovedargumenterne for teorien er, at der i arkæologiske udgravninger af stenalderbopladser ved Abu Hureya i Syrien er fundet små naturlige glaslignende perler i jorden – også kaldt scoria-dråber.

Det argument afviser forskerne bag et nyt studie dog.

»Det er ret overraskende, at de tilsyneladende kan se noget ud fra Abu Hureyra-prøverne, som vi overhovedet ikke kan,« siger medforfatter til studiet adjunkt Gry Barfod, som er ansat på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

Hun forklarer, at hun og hendes kollegaer har anvendt selvsamme lag i Abu Hureyra, som fortalerne for komet-teorien har som undersøgelsesgrundlag.

»Vi afviser ikke, at der har været en komet. Men vi kan afvise, at disse små dråbe-lignende scoria-stykker i Syrien kan bruges som argument for, at der var et kometnedslag,« siger Gry Barfod.

Fakta

Det nye studie i Archeological Science er delvist finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Det inkluderer ud Uniover Barfod, første forfatter på artiklen Peter Thy (ligeledes dansk, oprindelig uddannet i Aarhus og nu ved University of California, Davis), George Willcox fra University of Lyon, Frankrig samt Dorian Fuller fra University College London.

Studiet er netop udkommet i tidsskriftet Journal of Archeological Science.

Kometnedslag ville have spredt dråber via atmosfæren

Scoria-dråber er et resultat af en proces, hvor en porøs blanding af krystaller og smeltet materiale hurtigt bliver nedkølet til glas.

Perlerne kan, ifølge kometteorien, kun være opstået og landet i Syrien ved et enormt kometnedslag et andet sted på Jorden.

Gry Barfod forklarer uddybende, at hvis der for omkring 12.900 år siden havde været et kæmpemæssigt kometnedslag, ville smeltet sten og jord fra Jorden og kometen blive slynget op i atmosfæren som resultat af nedslaget.

I atmosfæren ville materialet lynhurtigt størkne til dråbelignende stykker glas, fordi nedkølingen ville ske lynhurtigt.

De små scoria-dråber ville derefter via atmosfæren blive spredt over store dele af Jorden. Herefter ville forskerne kunne finde dem jævnt fordelt i lag fra cirka 13.000 år siden, men ikke i ældre eller yngre lag. Men scoria-dråberne fra de arkæologiske udgravninger i Syrien stammer ikke fra et sådan kometnedsalg, viser det nye studie.

Hovedforfatteren til studiet er den danske vulkanolog Peter Thy, som er ansat på University of California, Davis.

Scoria-dråberne fra Syrien som forskerne har dateret, og hvis kemiske sammensætning forskerne har undersøgt. (Foto: Don Davis)

Han og hans kollegaer undersøgte og daterede jordlag, som strækker sig over 3000 år fra ca. 13.000 til 10.000 år siden. En af disse lokaliteter er Abu Hureyra i Syrien, som fortalerne for komet-teorien også har undersøgt. Undersøgelserne af Abu Hureyra og adskillige andre lokaliteter i Nordamerika udgør fundamentet for komet-forskernes teori.

Perlernes findested, kemi og tekstur matcher ikke teori

Men Gry Barfod fortæller, at der er flere forhold som viser, at Syrien-prøverne ikke kan bruges som belæg for komet-teorien:

  • Scoria-dråber ligger spredt i forskellige jordlag: Scoriadråberne i Syrien findes i jordlag, der strækker sig over 3.000 år. Hvis scoria-dråberne vitterligt var skabt og spredt som et resultat af et kometnedslag for 12.900 år siden, burde scoria-dråberne kun findes i de cirka 12.900 år gamle lag ved Abu Hureyra.
     
  • Scoria-perler har ikke den rette sammensætning: Scoria-dråbernes sammensætning er relateret til den lokale jordkemi, hvilket man ikke ville forvente, hvis dråberne kom fra en kosmisk begivenhed som for eksempel et kometnedslag et andet sted på Jorden. Scoria-dråberne indeholder heller ikke grundstofferne iridium eller platin, som forskere leder efter. Findes grundstofferne i udsædvanlige store mængder har man belæg for et kometnedslag. 
     
  • Scoria-dråber i Syrien har ikke den rette tekstur: Dråbernes tekstur, kemiske sammensætning og molekylære modellering viser, at dannelsen af scoria-dråberne er et resultat af delvis opsmeltning under kortvarig moderat opvarmning (mindre end 1.100 grader). Tilstedeværelsen af luftbobler, også kaldt vesikler, og delvist opsmeltet kvarts er begge dele tegn på moderate og ikke ekstremt høje temperaturer, som ville være forventet ved smeltning på grund af et kometnedslag. Her ville temperaturene nå op på mere end 2.000 grader.

Perler kan stamme fra husbrande

Forskerne bag det nye studie mener, at fundene i Syrien nok snarere er smelter fra brande i de lerhuse, de tidlige stenalderbønder langs Euphrates floden boede i.

»En brand kan under særligt indelukkede forhold opnå temperaturer på mellem 800 og 1200 grader, hvorved der kan dannes disse dråber med smeltet glas, når bygningsmaterialet opsmeltes og nedkøles,« siger Gry Barfod.

Hovedmanden bag kometnedslag-teorien Richard Firestone fra Berkeley National Laboratory Nuclear Science beskriver dog det nye studie som det rene vrøvl i The Daily Mail.

»Det smeltede materiale indeholder også materiale som for eksempel monolit, der kun smelter ved en temperatur på over 2000 grader, hvilket ligger langt over de temperaturer, som kan opstå i en normal brand,« siger Richard Firestone til The Daily Mail.

Men diskussionen ender ikke der. For Gry Barfod peger på, at sådanne monolitter heller ikke blev fundet i de nye studier.

Det er altså stadig et åbent spørgsmål om sammenstød med legemer fra rummet ikke bare tog livet af dinosaurerne, men også af mammutter, sabeltigrene og andre af de legendariske dyr, som levede i Nordamerika for 13.000 år siden.

Det sker