Annonceinfo

Mælkevejen i nyt lys

Europas infrarøde Herschel-rumteleskop har optaget et spektakulært billede af en del af vores galakse, Mælkevejen.

Herschel-teleskopet vejer 3,3 ton og ligger i et kredsløb 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Satelitten er dermed længere væk end Månen, og kan ikke lige nås med en rumfærge, hvis der går noget galt. Det andet store rumteleskop, Hubble, svæver rundt blot 560 km over Jorden, og kan derfor løbende repareres. (Tegning: PD-USGov-NASA)

Det europæiske Herschel-rumteleskop, der blev opsendt d. 14. maj i år, har optaget dette imponerende billede af en del af vores galakse, Mælkevejen, i retning mod det sydlige stjernebillede Crux (Sydkorset).

Med sit 3,5 meter store lyssamlende hovedspejl er Herschel det største rumteleskop, der til dato er blevet sendt ud i rummet. I mindst tre år skal Herschel studere himlen i infrarødt lys (varmestråling) og i submillimeter-området.

Submillimeter-stråling er en mellemting mellem infrarødt lys og radiostråling. Herschel skal bl.a. studere kolde, gas- og støvrige områder i universet, hvor nye stjerner og planeter fødes.

Herschel's billede af Mælkevejen viser netop skyer af kold gas med fødesteder for nye stjerner spredt ud over hele området som perler på en snor. Selvom det var forventet, at billedet ville vise stjernefødsel, har det alligevel overrasket forskerne, at aktiviteten er så stor.

Det europæiske Herschel-rumteleskop, der blev opsendt d. 14. maj i år, har optaget dette imponerende billede af en del af vores galakse, Mælkevejen, i retning mod det sydlige stjernebillede Crux (Sydkorset). Med sit 3,5 meter store lyssamlende hovedspejl er Herschel det største rumteleskop, der til dato er blevet sendt ud i rummet. I mindst tre år skal Herschel studere himlen i infrarødt lys (varmestråling) og i submillimeter-området. Submillimeter-stråling er en mellemting mellem infrarødt lys og radiostråling. Herschel skal bl.a. studere kolde, gas- og støvrige områder i universet, hvor nye stjerner og planeter fødes. Herschel's billede af Mælkevejen viser netop skyer af kold gas med fødesteder for nye stjerner spredt ud over hele området som perler på en snor. Selvom det var forventet, at billedet ville vise stjernefødsel, har det alligevel overrasket forskerne, at aktiviteten er så stor. Billedet er en kombination af optagelser lavet ved fem forskellige farver af infrarødt lys. I det færdige billede er meget koldt materiale gengivet med røde farver, mens varmere materiale er gengivet med blå farver. En detaljeret analyse af billedet vil give forskerne masser af information om materialets egenskaber som fx temperatur og sammensætning. Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Billedet er en kombination af optagelser lavet ved fem forskellige farver af infrarødt lys. I det færdige billede er meget koldt materiale gengivet med røde farver, mens varmere materiale er gengivet med blå farver.

En detaljeret analyse af billedet vil give forskerne masser af information om materialets egenskaber som fx temperatur og sammensætning.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.