Når hedelyngen blomstrer i august og september, forvandles de brunlige stængler til et sandt eldorado for insekter. De lilla blomster lokker med nektar, og sommerfugle, svirrefluer og bier flokkes ivrigt om dem.
Sådan en sensommerdag med høj sol og blå, blå himmel er ren lykke.
Lyngheden er desværre et stykke kulturnatur i tilbagegang. Hede er blot et stadie i vegetationens naturlige udvikling – successionen – mod øget tilgroning, der vil ende i skov. Så hvis vi vil bevare det vidunderlige lyngtæppe, kræver det pleje.
Lyngen skal slides, ædes, brændes eller slås for at trives. Gamle lyngplanter på 25-40 år går ud, da de ikke længere er i stand til at sætte nye skud. De er også mere sårbare over for beslastningen med næringsstoffer og mindre modstandsdygtige over for angreb af f.eks. lyngens barkbille end yngre planter.
Pleje tvinger planten til at regenerere og tuner den i konkurrencen med andre planter.
Der er en reserve. Frøene fra hedelyng kan nemlig overleve i jorden i mange år – der kan være op til 40.000 frø/m2. De vil spire under de rette lys- og fugtighedsforhold.
Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.
Formål:
"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".
