Lungefisken med sine lemmeagtige finner, som den kan bruge til at kravle afsted. (Foto: Christian Brandt)

Lungefisken er komplet døv.

Så enkel er konklusionen, efter forskere fra Syddansk og Århus Universiteter har undersøgt dens hørelse nærmere.

»Vi er de første, som har målt hørelsen på de her kræ,« fortæller lektor Jakob Christensen-Dalsgaard fra Biologisk Institut på SDU.

»Og de er stendøve.«

Forskningen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.

Veludviklet vibrationssans

Selvom lungefisk ikke kan høre eksempelvis en elefant trutte sin ankomst, er den dog ikke helt uden evner: den kan i stedet mærke, at elefanten nærmer sig.

»Lungefiskene har en meget veludviklet vibrationssans, så de kan mærke vibrationer i deres underlag. Det minder meget om det, vi også ser hos frøer,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

Hørelsen er den samme hos landlevende dyr

Hvordan lungefiskens hørelse fungerer, er interessant, fordi det siger noget om hørelsen hos de første dyr, der bevægede sig fra vandet og op på landjorden.

»Lungefisken er den nærmeste nulevende slægtning til de firbenede hvirveldyr, tetrapoderne, som for 300 millioner år siden bevægede sig op på land. De er begge udviklet fra samme gruppe af dyr, nemlig de kvastfinnede fisk,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard,

»Vi har testet lungefiskens hørelse, fordi man kan forestille sig, at de tidlige tetrapoder på en eller anden måde kunne høre, selvom de ikke havde en trommehinde. De kunne på forhånd være tilpassede til at høre.«

For at måle om lungefisken kan høre noget, sætter forskerne elektroder ind under huden på den lettere bedøvede lungefisk. En elektrode over øret og en over hjernestammen måler, om der er noget elektrisk signal i hjernen. Det holdes op imod signalet fra en tredje referenceelektrode, der er placeret bag hovedet på fisken. På den måde kommer signaler fra muskler ikke til at forstyrre målingerne. (Foto: Christian Brandt)

Trommehinder er først blevet udviklet omkring 100 millioner år efter dyrenes landgang, men dyrene kunne måske benytte andre mekanismer for at høre.

Da lungefisken stort set ikke har forandret sig de sidste 300 millioner år, giver dens manglende hørelse et godt fingerpeg om, at de første landlevende dyr også var komplet døve.

LÆS OGSÅ: Evolutionen er gået i fisk

Hørelse kræver store ændringer i øret

Følsomhed for lyd på land har i stedet været en langvarig og kompliceret proces, som først er udviklet i løbet af de efterfølgende mange millioner år. Dette har fossile fund fra palæontologien også hidtil indikeret, og det bekræftes nu af forskernes høreforsøg.

Udviklingen har ifølge Jakob Christensen-Dalsgaard krævet mindst tre større ændringer i øret:

»For at de landlevende dyr kunne høre, skulle det indre øres sanseceller først ændres, mellemøreknoglen skulle løsnes for at øge følsomheden, og trommehinden skulle dannes og forbindes til mellemøreknoglen.«

Først da var øret velegnet til at høre luftbåren lyd.

Hørelsen måles som på små børn

Forskerne har målt lungefiskens hørelse og vibrationssans ved hjælp af elektroder, der måler det elektriske signal, som laves i hjernen, når den reagerer på enten lyd eller vibration. Da der ikke blev dannet et signal, når lungefisken hørte lyd, betyder det, at den er døv.

Ifølge Jakob Christensen-Dalsgaard er metoden den samme, som man bruger til at måle hørelse i spædbørn, hvor man jo ikke kan spørge, om de kan høre noget. Eneste forskel er, at lungefiskene er blevet let bedøvet og får elektroderne stukket ind under huden, mens småbørn i stedet nøjes med at have dem på huden.