Flere bøger og film har fortalt historien om to skrækindjagende løver, der hærgede Tsavo-regionen i det sydlige Kenya for over 100 år siden. De begyndte i marts 1898 at angribe briter, der var i gang med at bygge en jernbanebro over Tsavo-floden.
Midt om natten sneg de to løver sig angiveligt ind i håndværkernes lejr, hvor de sprang på folk og satte tænderne i dem, mens de lå i deres telte.
Løverne fik smag for menneskekød, og angrebene varede ved i ni måneder, indtil det i december 1898 lykkedes den britiske oberst John Patterson at skyde de menneskeædende kattedyr.
Efterfølgende blev obersten hyldet for at have endt løvernes terror-regime, og han skrev selv i en bog, at de berygtede løver i alt nåede at fortære 135 mennesker. Det strider dog imod Ugandas jernbaneselskabs opgørelser, der mente, at dødstallet lå på 28.
Den store forskel mellem de to tal har siden givet historikere grå hår på hovedet, og derfor besluttede antropologen Nathaniel Dominy og økologen Justin Yeakel fra University of California i USA at kigge nærmere på de to løvers knogler og hår for at fastlægge, hvad deres diæt bestod af.
»Vi kan forestille os at jernbaneselskabet måske havde årsager til at ville minimere antallet af ofre, og Patterson havde måske grund til at puste tallet op. Så hvem skal man stole på? Vi fjerner alle disse faktorer og dykker ned i data,« fortæller Nathaniel Dominy i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Forskerne vidste, at de kunne finde frem til, hvad løverne havde spist i tiden op til deres død ved at analysere isotoper fundet i kattedyrenes skelet og skind. Det er fordi isotoper såsom kulstof-12 og kulstof-13 ophobes i kroppen i en størrelsesorden, der påvirkes af den mad, som de indtager. Løverne ville derfor have opnået isotop-forhold i deres væv svarende til deres byttedyrs.
Dominy og Yeakel sammenlignede isotoperne i løverne med isotoper i muligt bytte såsom zebraer, giraffer og mennesker, der dengang levede i Tsavo-området. Forskerne fandt frem til, at mennesker opgjorde 30 procent af løvernes diæt i deres sidste tre levemåneder.
Ved at sammenholde tallene med størrelsen af et gennemsnitligt menneske, og hvor meget føde en løve indtager om dagen, vurderede forskerne, at den ene løve åd 11 mennesker, mens den anden fortærede 24, så de to løver tilsammen nåede at dræbe og æde 35 mennesker i løbet af deres ni måneders hærgen.
Det menes, at løverne blev tvunget til at slå sig sammen og gå på menneskejagt, fordi Tsavo-regionen i 1898 var plaget af tørke og sygdom, der havde udryddet mange af de store kattes normale byttedyr.
Forskning har vist, at dyr kan skifte til en ny type føde, hvis omstændighederne kræver det. Dominy mener, at det netop var det der skete, da de to legendariske løver blev menneskeædere.
»Løver kan skifte fra et byttedyr til et andet. Desværre viste det sig at blive os,« siger antropologen til Science News.
Løveeksperten Craig Packer udtaler til Science News, at man ikke behøver at kigge 100 år tilbage, for at undersøge, hvorfor løver æder mennesker. De store katte fortsætter i dag med at angribe folk i Afrika og i endnu højere grad end i 1898.
Se her en video, hvor jægere på safari bliver angrebet af en løve:
