Lille mus ligeglad med skorpionens smertefulde bid
Forskere har opdaget, at en særlig museart har udviklet egenskaber, som gør, at den ikke føler smerte ved skorpionbid. I fremtiden kan opdagelsen måske bruges til udvikling af smertestillende medicin.

Et stik fra den giftige barkskorpion bliver normalt betragtet som ekstremt smertefuldt.

Men en særlig museart ved navn Onychomys torridus (sydlig græshoppemus) har udviklet unikke egenskaber, som betyder, at den ikke mærker smerten fra barkskorpionens bid.

Dermed er den lille græshoppemus altså i stand til at angribe og spise den farlige barkskorpion, viser en ny undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

De amerikanske forskere bag opdagelsen påpeger samtidig, at musens særlige evner måske kan bane vejen for udvikling af helt nye typer smertestillende medicin.

Ekspert: Utrolig interessant

På Aarhus Universitet mener en af landets førende smerteforskere da også, at den nye undersøgelse, er »utrolig interessant.«

»Når en almindelig mus bliver angrebet og stukket med gift fra en skorpion, så udvikles der en voldsom smerte, og det ville vi mennesker også opleve. Men lige præcis den her type mus har en egenskab, som betyder, at den kan binde giftstoffet og inaktivere det,« siger professor Troels Staehelin Jensen, som er leder af Dansk Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitet.

I den nye undersøgelse har de amerikanske forskere - under ledelse af Ashlee H. Rowe fra University of Texas - undersøgt og sammenlignet, hvordan græshoppemus og almindelige husmus reagerer på gift fra barkskorpionen.

Blandt de almindelige husmus blev sensoriske nerveceller stærkt aktiveret af skorpiongiften, men blandt græshoppemus blev aktiviteten i de sensoriske nerveceller derimod hæmmet af giften.

Smertekanal gemte på musens hemmelighed

En græshoppemus har angrebet og fanget en Arizona barkskorpion - og guffer nu løs på sit bytte. Skorpionens giftige stik får ellers de fleste andre dyr og mennesker til at holde sig langt væk fra skorpionen. (Foto: Matthew og Ashle Rowe)

Årsagen til denne mystiske forskel på de to musearter viste sig at være gemt i en af græshoppemusens smertekanaler.

Både blandt mennesker, mus og andre pattedyr findes der en række forskellige kanaler, som kan transmittere – overføre - smerte. Det var en af de almindelige smertekanaler – en natriumkanal ved navn NaV1.8  – som viste sig at være sådan indrettet, at græshoppemusen undgår smerte ved skorpionbid.

Men det mest utrolige ved kanalen er ifølge Troels Staehelin Jensen, at den også ser ud til at kunne give græshoppemusen en forebyggende og lindrende effekt, hvis de udsættes for andre former for smerte. 

Skorpion-gift forebygger smerte

»Denne her kanal vil under normale forhold give den anledning til smerte. Men hos græshoppemusen er den indrettet, så den faktisk giver anledning til smertelindring.«

»Inde i kanalen findes der nogle kemiske forhold – nogle aminosyrer - som binder giftstoffet fra skorpionen, og samtidig forhindrer det, at andre smertekanaler bliver aktiveret. Resultatet er en smertelindring,« siger Troels Staehelin Jensen, som er tidligere formand for det internationale forskningsselskab The International Association for the Study of Pain.

Det betyder det altså, at en græshoppemus, som for nyligt er blevet stukket af en skorpion, formentlig vil opleve en nyopstået smerte som ’mindre slem’ – forstået på den måde, at hvis musen for eksempel brækker en pote eller får et sår, så kan skorpionbiddet midlertidigt have en smertelindrende effekt.

»Det er det, som er det mest interessante og paradoksale ved opdagelsen – at giftstoffet faktisk ser ud til at kunne forebygge nye smerter hos musen,« siger Troels Staehelin Jensen.

Kan måske udnytte musens evner til medicin

Netop derfor mener Troels Staehelin Jensen, at man måske i fremtiden vil kunne udnytte afsløringen af musens evner til at udvikle nye typer smertestillende medicin til mennesker.

Fakta

Græshoppemus – Onychomys - er en museslægt, som stammer fra USA og Mexico, og som har fået deres navn fra deres foretrukne føde.

En ny undersøgelse viser, at græshoppemusen Onychomys torridus ikke føler smerte ved stik fra barkskorpionen.

Det skyldes, at særlige substanser i en af græshoppemusens smertekanaler –en natriumkanal ved navn NaV1.8-kanalen - er i stand til at inaktivere skorpiongiften.

Samtidig kan disse substanser også forhindre, at andre smertefremkaldende stoffer trænger ind til græshoppemusens nervesystem via andre smertekanaler, som kaldes NaV1.7.

Sidstnævnte mekanisme betyder, at et skorpionstik hos græshoppemusen kan komme til at virke smertelindrende på andre former for smerte.

Kilder: Science, Troels Staehelin Jensen, Gyldendals Leksikon

»De her natriumkanaler, som de beskriver hos græshoppemusen, spiller også en rolle for smertetilstande hos mennesker. Derfor er den mekanisme, som de beskriver, rigtig interessant,« siger Troels Staehelin Jensen og uddyber:

»Lad os sige, at man i fremtiden kunne udvikle medicinske apparater, som havde de samme egenskaber som musens natriumkanaler. Så ville man altså potentielt set kunne forebygge smerte.«

Helt ny type smertelindring

Selvom han understreger, at der endnu er tale om ren spekulation, så mener Troels Staehelin Jensen altså, at græshoppemusen måske i fremtiden kan give anledning til »en helt ny måde at tænke på smertestillende medicin.«

»Det er en helt anden måde at se verden på. Når vi normalt tager smertestillende medicin, så blokerer vi for smerterne. Men her er altså en type, som måske kan vise sig at forebygge smerte,« siger Troels Staehelin Jensen.

De amerikanske forskere bag studiet påpeger, at det generelt er sjældent at dyr udvikler mekanismer, som betyder at de ikke mærker specifikke smerter - evolutionært set spiller smerte nemlig en essentiel rolle for at advare organismer om, at der er sket skader på deres krop, skriver forskerne.

I undersøgelsen påpeger de amerikanske forskere dog, at græshoppemusens unikke egenskaber kan minde om egenskaberne hos en rotteart – nøgenrotten Heterocephalus glaber. Denne rotte har udviklet sig til at kunne modstå smertefulde mængder af kuldioxid (CO2).

 

Det sker