Det er en tankeleg som de fleste synes er spændende: Findes der intelligente væsner et sted ude i verdensrummet? »Sandsynligheden er yderst lille,« svarer professor Andrew Watson fra University of East Anglia i England.
Han har udarbejdet en ny matematisk model, som er publiceret i tidsskriftet Astrobiology.
Ifølge undersøgelsen er mennesket resultatet af fire evolutionære udviklingstrin: Det første var livets oprindelse på jorden, i form af encellede bakterier.
Derefter fulgte udviklingen ad flercellede strukturer. Det næste trin var komplekse livsformer. Til sidst udviklede der sig intelligente livsformer, med mulighed for sproglig kommunikation.
»Denne udvikling er resultatet af en række usandsynlige tilfældigheder,« kommenterer forskeren til NASA's net-magasin Astrobiology Magazine.
Samtidig var udviklingen af intelligent liv på jorden et kapløb med tiden. Intelligent liv opstod nemlig relativt sent i det tidsvindue som livet har til rådighed på vores planet.
Mens det er omkring 4 milliarder år siden de første, enkle livsformer opstod, kan alt liv nemlig være udryddet om blot én milliard år. Årsagen er at solen efterhånden vil skinne kraftigere, og ødelægge jordens biosfære, ifølge undersøgelsen.
»Det at intelligent liv opstod så sent i biosfærens levealder, gør at vores evolution var yderst usandsynlig,« udtaler professor Andrew Watson til Astrobiology Magazine.
Han har regnet sig frem til at der var mindre end 0.01 procents chance for at intelligent liv skulle nå at udvikle sig på 'bare' fire milliarder år.
»Havde intelligent liv derimod udviklet sig tidligt i biosfærens historie, kunne vi lettere forestille os, at noget sådant kunne ske også på andre planeter,« udtaler professoren. Pointen i undersøgelsen er altså, at selv om der skulle findes andre planeter som ligner jorden, vil intelligent liv formentlig ikke kunne nå at udvikle sig før livet på planeten forsvinder.
Men så kan man jo indvende at der findes et næsten uendeligt antal stjerner og planeter i universet. Selv om den procentvise chance for intelligent liv måske er lav, burde chancen derfor alligevel være til stede. Men professor Andew Watson ved University of East Anglia er usikker. »Evolutionen er en uforudsigelig proces, og behøver ikke nødvendigvis at resultere i intelligente livsformer. Chancen for en evolution omtrent som den på Jorden kan være forsvindende lille,« udtaler forskeren.
Modellen som han har publiceret kan minde om den kendte Drake-ligning. Det er et matematisk forsøg på at bestemme sandsynligheden for at der findes civilisationer i Mælkevejen. Modellen blev udviklet i begyndelsen af 1960'erne, af amerikaneren Frank Drake. Ifølge modellen bør det fra jorden være muligt at påvise ti planeter med civilisationer i Mælkevejen.
Ligningen lyder:
N = R* x fp x ne x fl x fi x fc x L
N er antallet af civilisationer i Mælkevejen med elektromagnetiske kommunikationssignaler
R* er fødselsraten for stjerner som kan give ophav til liv
fp er andelen af disse stjerner som har et planetsystem
ne er antallet af planeter per solsystem med et livgivende miljø
fl er andelen af de livgivende planetene hvor liv faktisk er opstået
fi er andelen planeter med liv hvor også intelligent liv er opstået
fc er andelen af planeter med civilisationer som udsender kommunikationssignaler der kan opfanges i rummet
L er et tidsmål for hvor længe sådanne civilisationer udsender sådanne signaler
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
SV:hvorfor har "mennesket" udviklet sig til menneske?
fl er andelen af de livgivende planetene hvor liv faktisk er opstået
fi er andelen planeter med liv hvor også intelligent liv er opstået
Man må gå udfra at liv opstår alle de steder hvor der flydende vand. Så spørgsmålet er hvad der skal til for at der kan udvikle sig en slags mennesker? Hvorfor har der udviklet sig mennesker på jorden, hvorfor er "mennesket" kun opstået i Afrika, uden at tilsvarende dyr har udviklet sig i Asien og Amerika?
Næseaberne i Asien og en art af Æderkopabe i Sydamerika kan da tænkes at udvikle sig til en slags mennesker hvis mennesket gav dem plads og tid til det.
Drakes ligning kan ike bruges nu
Drakes ligning kan først bruges nå vi ved noget mere.
N er antallet af civilisationer i Mælkevejen med elektromagnetiske kommunikationssignaler.
hvor mange civilisationer i universet kender vi ?? Vi kender 1 --------------------------------------------------------------------
R* er fødselsraten for stjerner som kan give ophav til liv..Vi kender 1
fp er andelen af disse stjerner som har et planetsyste..Vi kender 1
Igen, en viden der vokser og vokser
----------------------------------------------------------------
ne er antallet af planeter per solsystem med et livgivende miljø..Vi kender 1, måske 2 + måner
fl er andelen af de livgivende planetene hvor liv faktisk er opståe..Vi kender 1
fi er andelen planeter med liv hvor også intelligent liv er opståe..Vi kender 1
c er andelen af planeter med civilisationer som udsender kommunikationssignaler der kan opfanges i rumme..Vi kender 1
L er et tidsmål for hvor længe sådanne civilisationer udsender sådanne signale..Vi kender 1
Igen mangler vi en kolosal viden.
------------------------------------------------------------------------------------
Med andre ord fortæller Drakes ligning i bund og gund af universet et tomt, dødt.
Kun fordi vi mangler viden, præcis på samme måde som dengang vi så jorden som flad....
Drakes ligning kan ikke bruges nu................
hvorfor har "mennesket" udviklet sig til menneske?
fl er andelen af de livgivende planetene hvor liv faktisk er opstået
fi er andelen planeter med liv hvor også intelligent liv er opstået
Man må gå udfra at liv opstår alle de steder hvor der flydende vand. Så spørgsmålet er hvad der skal til for at der kan udvikle sig en slags mennesker? Hvorfor har der udviklet sig mennesker på jorden, hvorfor er "mennesket" kun opstået i Afrika, uden at tilsvarende dyr har udviklet sig i Asien og Amerika?
Liv er et faktum !
Og i et univers der er uendeligt er chancerne for at finde liv 100 %, problemet er at overbevise sig... :o)
Chancen for liv
Om chancen for liv andre steder i universet er stor eller lille afhænger i høj grad af om livet er opstået ved en tilfældighed eller fordi visse af grundstofferne har en stærk "iboende" tendens til at "arbejde sammen" om at blive levende, hvis de rette forhold er tilstede (en tendens af elektrisk/magnetisk/kemisk natur). Afdøde Marsforsker Jens Martin Knudsen var levende optaget af spørgsmålet om, hvorvidt livet er tilfældigt eller nødvendigt. Derfor mente han også, det ville være uhyre interessant at få opklaret, om man kunne finde spor af liv andre steder i vores solsystem (sandsynligst på Mars). Fandt man dette ville det være et ekstremt stærkt indicium til fordel for teorien om det "nødvendige" liv. Hvis livet kun var opstået ved et heldigt lykketræf, ville det statistisk have så astronomisk overvældende mange odds imod sig, at vi ikke skulle forvente, at det fandtes andre steder end på jorden på trods af universets umådelige størrelse og indhold.
Watson er jo gal... Hvordan
Watson er jo gal... Hvordan kan man undersøge forudsætningerne og tidslinien for intelligent liv på jorden og derefter overføre regnestykket på hele universet? (eller var det mælkevejen? Jeg er forvirret) Ja han kan da overføre så tosset han vil, men det siger jo logisk ikke en disse om hvor stor sandsynligheden er for intelligent liv i resten af universet. Det siger allerhøjest noget om hvor sandsynligt det er, at en anden planet 'plagierer' jorden. Det her er ikke videnskab og ærligt talt er det heller ikke særlig god matematik og logik.
Er det en dårlig idé at lade
Er det en dårlig idé at lade diskussionen om udenjordisk liv tage udgangspunkt i jordiske forhold?
gode grunde til netop at tage dette udgangspunkt er 1: Den afgørende grund til at forvente at finde liv andre steder er at det har vist sig muligt et sted, nemlig på jorden. Derfor er det logisk også at forvente at der findes andre ligheder.
2:Grundlæggende er naturen "universelt ens", dvs. det er den samme fysik, kemi overalt (alt andet er spekulation). Mon der ikke også er universelle biologiske fællestræk ("naturlove")?
3: Der har jo levet (titals?hundreder af?)millioner af arter i løbet af de fireog et halvt milliarder år jorden så vidt vi ved har eksisteret. I det omfang der findes fællestræk(jeg mener der faktisk findes en del sådanne fællestræk!) kunne de måske være almengyldige, eller dog mindst ret almindelige.
Den artikel som der refereres
Den artikel som der refereres til kan vel ikke antages at være videnskabelig. Den tager sit udgangspunkt i forholdene på jorden. På jorden er der som bekendt udviklet intelligent liv, så allerede der ryger logikken. Ydermere v ed vi ikke hvormange jorflignende planter der er, så vi er ude i rent gætteri. At intelligent liv udvikles sent er jo ganske logisk, men da vi kun har et eksempel på det, nemlig Jorden så er det et noget statistisk spinkelt grundlag at drage konklutioner fra. Det vi er ude i er ren spekulation dvs. metafysik, hvilket jo er ret så uinteressant. Hvordan vedkommende har fået publiceret sin artikel kan undre.
Denne type "forskning" burde
Denne type "forskning" burde betales af Andew Watsons personlige lomme men ikke af statslige midler...
Jeg er ganske enig med de
Jeg er ganske enig med de herrers kommentarer. Jeg har sat dette site ind for at blive seriøst orienteret, og forventer ligeledes en ordentlig research. Og må jeg så lige gøre opmærksom på, at blot sandsynligheden for intelligent liv er større end nul, og universet er uendeligt i rum og tid, ja, så findes er altså intelligent liv derude...og det er godt nok for mig. Op på dupperne med jer i redaktionen. mvh Leif
Det er ikke ukendt, at
Det er ikke ukendt, at matematiske modeller fører til det resultat, man søger.
Fx kan jeg uden vanskelighed fremlægge en matematisk model, som viser, at det er næsten umuligt at Andrew Watson eksisterer.
Denne model vil selvfølgelig være helt gal - Watsons eksistens modbeviser den, men derudover er den behæftet med alvorlige systematiske fejl.
Watsons begår et antal systematiske fejl, bl.andre:
Watson tager tre gange udgangspunkt i en statistisk population på én - Solen, Jorden og mennesket.
Watsons model beregner dermed ikke sandsynligheden for, at der er intelligent liv i universet, men derimod sandsynligheden for at mennesket er duplikeret på en lignende planet i kredsløb om en Sol-lignende stjerne.
A stepwise model - det er umuligt at beregne hvor mange trin. og det er umuligt at beregne det nødvendige tidsforbrug for hvert trin.
Livet på Jorden er gentagne gange blevet næsten helt udslettet - det er umuligt at beregne om dette har fremmet eller hæmmet udvikling af intelligent liv.
Som Bjarne Madsen implicit
Som Bjarne Madsen implicit gør opmærksom på: For at vurdere muligheden for liv i universet skal Drakes ligning multipliceres med ca. 80.000.000.000 (80 mia.), det for tiden bedste bud på antallet af galaxer.
Jeg erindrer Stephen Hawkings
Jeg erindrer Stephen Hawkings bemærkning om, hvorfor vi skulle søge efter intelligent liv i resten af verdensrummet - hvad med først at finde det på Jorden.
Hej Videnskab.dk, Nu må der
Hej Videnskab.dk,
Nu må der snart lidt hold på begreberne, når det drejer sig om 'det derude'!!! Og det er der ikke i artiklen - som ovenikøbet er lanceret som 'breaking news' på forsiden.
På basis af noget engelsk forskning skriver Esben Eggen bl.a.: "Sandsynligheden for intelligent liv på andre planeter er yderst lille". Aha, tænker jeg, hvilke planeter og hvorhenne mon? I starten af selve artiklen stiller Esben så spørgsmålet: "Findes der intelligente væsner et sted ude i verdensrummet?" Aha, tænker jeg så, hvad mon han mener med verdensrummet? For han synes ikke selv at være helt klar over det....Først langt nede i artiklen kommer det så frem, at det drejer sig om vores egen mælkevej. Jamen, suk!!! Vores egen mælkevej er jo kun en blandt et ukendt stort antal galakser. Er vores mælkevej virkelig lig med 'verdensrummet' i Esbens forståelse? eller betyder 'verdensrummet' alle galakser/hele universet? - begreberne roder, og uden orden i disse begreber, bliver man ikke meget klogere af at få at vide at sandsynligheden er lille .... osv.
Niveauet og præcisionen må op i sådanne artikler - ellers bliver vi hængende i populærvidenskabelig smalltalk, som der findes tonsvis af andre steder. Og det er jo ikke noget helt ligegyldigt spørgsmål, som artiklen behandler!
Med venlig hilsen
Bjarne Madsen
...længere nede i artiklen kommer 'det hele' dog med - dvs. universet, og konklusionen bliver nu noget mere valen. Jeg så efter i baggrundsartiklen i Astrobiology Magazine. Her præsenteres det mere afdæmpet - nemlig at 'det kan forholde sig sådan, at sandsynligheden for intelligent liv er beskeden. - Og det er altså ikke uvæsenligt for hele præsentationen. (men kioskbasker-effekten er selvfølgelig mindre og måske har det været for fristende da artiklen skulle skrives).
Efter min mening mangler der research på emnet inden denne 'nyhed' lanceres. Og en mere kritisk tilgang. Der er f.eks. formentlig et hav af forskere, der har arbejdet med dette store spørgsmål allerede. Og hvem er forskerne i england, der er ophav til artiklen?
Jeg synes, at videnskab.dk skal være noget andet og dybere end de eksisterende populærvidenskabelige tidskrifter, der findes. Jeg mener ikke der er brug for endnu et 'magasin' der snupper, hvad man lige falder over tilfældige steder.
mvh
Bjarne