Kvikke chimpanser saboterer abe-fælder
I Guineas regnskove har nogle få chimpanser lært at afmontere fælder sat op af lokale jægere.

Så let narrer man ikke en chimpanse! I den vestafrikanske stat Guinea har fiffige chimpanser lært sig kunsten at desarmere fælder til stor overraskelse for forskerne.
Det rapporterer bbc.co.uk.
Opdagelsen blev gjort af primatolog Gaku Ohashi og professor Tetsuro Matsuzawa fra Primate Research Institute ved Kyoto University i Japan.
Få skader var en gåde
Over hele Vestafrika har man fundet sårede og døde chimpanser fanget i fælder typisk lavet af en ståltrådslykke forbundet med en bøjet gren.
Men overraskende få er blevet fundet i området omkring Bossou i Guinea. Det undrede forskerne, for området er fyldt med lokale jægere, som hyppigt sætter fælder op.
Gaku Ohashi og Tetsuro Matsuzawa fandt svaret, da de observerede, hvordan fem hanner forsøgte at desarmere fælder. To gange lykkedes det for dem.
De undgik fældens farligste punkt
Fakta
Fælderne består af en løkke af ståltråd forbundet med et stykke reb til en bøjet gren og en udløsningsmekanisme. Grenen holder rebet i spænd, og når et dyr så træder ind i løkken, udløses fælden. Grenen svirper tilbage og spænder ståltråden om dyrets ben eller hoved.
Chimpanse-hannerne i Bosou afmonterede som regel fælden ved at ryste den bøjede gren, indtil fælden blev udløst.
I alle tilfælde undgik de at røre ved ståltrådsløkken - fældens kritiske og farligste punkt.
De to forskeres resultater er netop offentliggjort i tidsskriftet Primates.
Viden går i arv
Forskerne spekulerer i, at chimpanserne måske har lært at udløse fælderne ved at observere dem over tid. Herefter er informationen gået i arv til den yngre generation.
I ét tilfælde så en ung han for eksempel på, mens en voksen afmonterede fælden. Da der ikke længere var fare på færde, tog den unge han selv fat i fælden og tumlede rundt med den.
Indtil nu har man ikke observeret evnen til at kunne uskadeliggøre sådanne fælder hos chimpanseflokke i andre regioner.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Smuk stjernetåge
3. februar 2012 kl. 15:31Et nyt astronomisk portræt viser et område i vores galakse, Mælkevejen, hvor nye stjerner bliver født.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Dansker løser gåde om neutronstjerner
2. februar 2012 kl. 19:59Nye teoretiske beregninger afslører, hvordan en hurtigt roterende neutronstjerne, en såkaldt millisekundpulsar, bremser op, når den ikke længere kan suge næring til sig fra sin følgestjerne. -
Dinosaurer: Livet i verdens ældste rugekasse
1. februar 2012 kl. 12:59Bittesmå dinobabyer tumlede rundt i deres reder for 190 millioner år siden, godt bevogtet af deres mødre. Det afslører verdens ældste fossile dinosaurusrede.
Mest læste på Videnskab.dk
-
29/01
-
29/01
-
30/01
-
31/01
-
31/01
-
30/01
-
30/01
-
01/02
-
31/01
-
01/02
Det læser andre lige nu
-
Mennesker vil selv bestemme, om de vil være tolerante
13. juli 2011 kl. 09:18 -
Venstres skræmmende kampagne
24. august 2011 kl. 13:36 -
Eksisterer den frie vilje?
29. marts 2011 kl. 12:47
Spørg Videnskaben
-
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48 -
Virker lysterapi mod vinterdepression?
30. januar 2012 kl. 14:39
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
15:38
-
12:40
-
09:42
-
09:31
-
09:25
Mest sete video
-
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Orangutanger i Zoo bruger iPads
26. januar 2012 kl. 10:02 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 4 timer 25 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Casper Hornstrup for 4 timer 35 minutter siden
[Konspirationsteorier modsiger sig selv]
Seneste blogindlæg
-
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University -
Blæksprutter har 9 hjerner
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Upassende billede
Forstår ikke, hvad et billede af Marc Hauser skal gøre godt for i en artikel om aber og fælder. Det minder skræmmende meget om miséren med Elon Lindenstrauss.
Historien og intelligensen
Faktisk er der også forskel på menneskeaberne. Som denne artikel viser, så har chimpansen en relativt høj "teknisk intelligens" dvs. evne til at forstå fysisk kausalitet (fældens funktionsmåde). Men dens "sociale intelligens" er langt mindre end bonoboens, til trods for at de to arter er overordentligt nært beslægtede (bonoboen ligner chimpansen til forveksling, men er blot lidt mindre).
Hvis man sammenligner med mennesket, så er vi mere intelligente med hensyn til begge intelligensformer, men efter min mening så har den sociale intelligens langt større betydning for os mennesker end man får indtryk af, sådan i almindelighed. Vi lever i en kultur der ensidigt dyrker teknisk intelligens. Sammenligner man os med bonoboen, så er det også tydeligt, at vores sociale intelligens gennem tiden har været sat på en hård prøve, idet en bonobo kun skal forholde sig til en bestemt afgrænset gruppe af individer, der i store træk ikke forandrer sig. Derimod har vi mennesker igangsat en historisk udvikling, hvor den sociale dimension mildt sagt har været under forandring.
Historien slutter jo nok aldrig, men jeg kan forestille mig, at den går ind i en ny fase, hvor balancen mellem teknisk intelligens og social intelligens bliver ændret.
de søder aber...
hvor søde og kloge chimpanser end er, er de mindst ligeså modbydelige som os, de voldtager og dræber gerne deres hunner, samt deres unger hvis der opstår konflikter. er der en han for meget, overfalder hannerne den 'udvalgte' og flår ham bogstavlig talt levende, løse deler ryger simpelthen af, også nosserne...
når vi behandler vores egen artsfæller ved at holde milliarder på sultegrænsen, og ofre millioner på slagmarken for kapital-interesser under løgne som demokrati og frihed, kan det umuligt komme som en overraskelse at vi behandler dyr dårligt også.
Videnskab og ikke-videnskab
videnskab: Mennesker er kloge. De kan sætte snedige fælder op og fange aber. Aber og også lidt kloge. De kan under visse omstændigheder abmontere dem, hvilket viser en gryende bevidsthedsform.
Ikke-videnskab: Er de mennesker da fuldstændig uden empatiske evner? Rækker deres forestillingsevne ikke til at leve sig ind i/ identifisere sig med champansernes næsten uendelige smertesskrig? Det er næsten uudholdeligt at tænke på. Undskyld afledningen fra emnet, men det trængte sig på.