Når temperaturen er over 21,5 grader, får Turataens kun hanlige unger. Derfor kan den globale opvarmning i sidste ende uddryde dyret, mener australske forskere. Men danske biologer er uenige: dyret vil bare lægge æggene et mere køligt sted. (Foto:Colourbox)

Krybdyret Tuatara har slået sine folder på vores jord i mere end 200 millioner år Det har gået side om side med dinosaurerne, overlevet istider og de tidligere omgange af global opvarmning. Derfor har dyret også fået kælenavnet 'det levende fossil'.

Men hvis man skal tro ny forskning, der i starten af året blev offentliggjort af et australsk forskerteam i det anerkendte tidsskrift NATURE, vil krybdyret Tuatara bukke under for den globale opvarmning inden 2085 - så snart middeltemperaturen sniger sig op over 21,5 grader, får krybdyret nemlig kun hanlige unger. Konsekvensen er, at dyret ikke længere kan formere sig, og så er det kun et spørgsmål om tid, før det 'levende fossil' ikke længere er så levende, mener de australske forskere.

Men det forskningsresultat stiller danske biologer sig meget tvivlende overfor. "Dommedagsprofeti", mener de - for selv om den globale opvarmning uden tvivl vil udfordre dyret på nogle punkter, så er de danske biologer overbeviste om, at dyret er så snedig en skabning, at det nok skal overleve. Det vil være i stand til at tilpasse sig den nye situation og udtænke forskellige overlevelsesstrategier, som det har gjort det så mange gange før.

Højere temperatur skævvrider kønsfordeling

De australske forskere har brugt en avanceret matematisk model til at forudsige, hvordan temperaturen vil ændre sig på de 30 små øer, som ligger i den nordlige del af New Zealand, hvor Tuatara´erne hører til. De har regnet sig frem til, at gennemsnitstemperaturen gennem de næste 80 år vil stige med ca. fire grader.

Det lyder måske behageligt i danske ører, men ifølge de australske forskere vil den temperaturstigning få dramatiske konsekvenser for Tuatara'en. For en Tuataras køn bliver ene og alene bestemt af temperaturen i ægget. Så snart reddetemperaturen kommer over 21,5 grader, vil den kommende unge blive af hankøn. Og med den varslede temperaturstigning på fire grader, vil temperaturen nå op over den grænse.

Konsekvensen er, at bestanden vil miste evnen til at forplante sig, og så vil de for alvor være udryddelsestruede. Men denne barske dommedagsprofeti får man ikke danske biologer til at hoppe med på.

Danske biologer tror ikke helt på profetien

Tuataraen lever på små øer (sorte prikker) tæt på New Zealand.

Assisterende kurator Mogens Andersen fra Zoologisk Museum siger det meget enkelt:

»Da det er velkendt, at tuataraen uden problemer lever i ca. 100 år er årstallet 2085 for artens endelige uddøen lige lovlig pessimistisk. Men lidt hang til dommedagsprofeti og dramatik er der vel ofte i den slags nyheder. Det øger nok chancen for plads på forsiderne.«

Vant til et strabadserende liv

Vildtbiolog og kurator Thomas Bjørneboe Berg fra Naturama i Svendborg giver heller ikke op på Tuaturaens vegne. Tværtimod.

»Mit gæt er, at Tuatura´erne ikke er komplet naive. De kan garanteret godt mærke på deres krop, at temperaturen stiger, og så vil de sørge for at lægge deres æg på et skyggefuldt sted, så de kan sikre en kønsfordeling, som er 1:1,« siger Thomas Bjørneboe Berg og fortsætter:

»Dyr er klogere, end vi går og tror. Tænk for eksempel på trækfugle, der tanker op og æder sig en ordentlig pukkel til lang tid før, at det er flyvetid. Jeg er sikker på, at tuatura´en også har en sikker fornemmelse af, hvordan den skal handle, når temperaturen stiger. Hidtil har den jo kunne overleve diverse strabadser,« siger han.

Kreativ eller enfoldig?

Krybdyrsekspert og leder af udstillingsafdelingen i Randers Regnskov, Asbjørn Ejlersen, ser to mulige scenarier foran sig. Enten uddør den, eller også finder den en måde at klare sig på.

Krybdyr, hvor temperaturen bestemmer kønnet Det er ikke kun hos æg fra Tuataraen, hvor temperaturen fra omgivelserne bestemmer, hvilket køn fosteret udvikler sig til. Det gælder også for krybdyr som havskildpadder og krokodiller. Fænomenet kaldes for "temperaturafhængig kønsbestemmelse" Hos nogle krokodiller gælder det for eksempel, at hvis temperaturen omkring ægget er 31.6 grader vil fosteret udvikle sig til en han. Hvis temperaturen enten er en smule lavere eller højere end 31.6 grader vil fosteret udvikle sig til en hun. For havskildpadder varierer den kritiske temperatur fra sted til sted i verden, hvor man få en fifty-fifty ratio af hanner og hunner, men temperaturen ligger for det meste mellem 28 og 30 grader. Hvis temperaturen i reden falder til mellem 24 og 26 grader klækkes der udelukkende hanner og er den mellem 32 og 34 grader klækkes der udelukkende hunner. Temperaturens indflydelse på kønsfordelingen er måske et levn fra den tidlige udviklingshistorie. Og da både Tuataraen, havskildpadden og krokodillen har rødder langt tilbage i tiden, er det måske en egenskab, som de har bragt med sig gennem deres lange udviklingshistorie. Det kan være, at deres evne til selv at bestemme kønsratioen har været vigtig for at sikre deres overlevelse. Og måske er det lige præcis den egenskab, som nu vil spænde ben for både Tuatara´en og havskildpadden i nærmeste fremtid. Hos mennesker og de fleste andre dyr bliver kønnet udelukkende bestemt genetisk. For eksempel er det de to X kromosomer, der gør mennesker til hunkøn og et X og et Y kromosom, der gør os til hankøn. Kilde: Asbjørn Ejlersen, Randers Regnskov og Nature (vol. 451, 31. Januar 2008, side 527-528)

»Måske finder den på at grave æggene længere ned i reden eller i jorden, hvor der er køligere. Eller også kan den rykke yngleperioden frem, så æglægningen kommer til at ske i en køligere periode. Men man kan ikke udelukke, at Tuaturaens adfærd ligger så fasttømret på dens rygrad, at den ikke vil ændre adfærd en tøddel. Og så vil den altså ikke klare den,« siger Asbjørn Ejlersen.

Mennesker kan måske redde krybdyret

For at komme Tuaturaen til undsætning foreslår de australske forskere, at man i fremtiden kunne forsøge at lægge en skyggefuld dug over krybdyrenes redder, så kønsratioen atter kunne komme tilbage til forholdet 1:1.

Men i Asbjørn Ejlersens øjne er det i længden ikke en bæredygtig løsning og han foreslår, at man hellere skulle give dem en menneskelig hånd og flytte dem hen til et klima, som på sigt vil passe dem bedre som f.eks. til Australien.

Zoo skal ikke være redningsplanke

Asbjørn Ejlersen er dog ikke tilhænger af, at man prøver at redde Tuatara´en ved at give den ophold i zoologiske haver.

»Hvorfor skulle vi have en kuriositet i et glasbur, hvis vi ikke kan genudsætte den i den virkelige natur alligevel. En zoo skal afspejle den natur, som er omkring os og ikke være en genbank over uddøde dyr. Så hvis det ikke lykkes at finde et nyt klimavenligt territorium til Tuatara´en, dør den på sigt, og så må vi tage til takke med alle de andre krybdyr, der findes på vores jord,« siger Asbjørn Ejlersen.

Den australske forskning er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B1 (Mitchell et al., University of Western Australia 1. juli, 2008)