Annonceinfo

Krager er klogere, end vi tror

Valérie Dufour har et bur fyldt med fjerklædte venner. Om ikke så længe kan de være med til at vise, at fugle kan være lige så kloge som aber.

Emner: , ,
Krager bruger deres hjerne til at finde mad og mager på snedig vis. (Foto: Jastrow)

De har opdaget os.

Den høje skratten begynder så snart, vi nærmer os det store udendørsbur bag bygning 61 på en af Université de Strasbourgs otte campusser.

Spredt rundt i buret sider otte råger og kigger på os to mennesker. De synes ikke, at jeg ser særlig pålidelig ud. For min følgesvends vedkommende er det dog en helt anden historie.

»Kragefugle er neofobiske – de er bange for det, der er nyt,« siger etolog Valérie Dufour, som arbejder ved Département Ecologie Physiologie et Ethologie.

I modsætning til mig er hun en gammel kending for fuglene i buret. Hun er kommet forbi hver dag i flere måneder for at give dem opgaver og godbidder som belønning.

Når de er klar, skal kragerne være med i eksperimenter, som kan give os mere indsigt i, hvad der foregår inde i knolden på de sorte fugle. At dømme efter den hidtidige forskning er det lidt af hvert.

Forskellige arter af kragefugle er i stand til både at planlægge, bruge redskaber og huske ansigter over længere perioder. For nylig demonstrerede Dufour og hendes kolleger, at ravne og sortkrager også har et godt begreb om tid.

Bytte bytte købmand

Forestil dig, at du får et knap så interessant, men dog godkendt stykke mad. Hvor længe gider du beholde maden – uden at spise den – for at vente på muligheden for at bytte den til noget bedre?

Ravnene og sortkragerne, som fik et lignende tilbud, kunne holde i op til fem minutter, hvis de ventede på noget rigtig godt, som for eksempel pølse.

»Deres første bid mad, som jo kunne byttes, var brød,« fortæller Dufour.

»Det får de alligevel hver dag, så vi ved, at de kan lide det, men at de ikke synes, det er voldsomt spændende.«

»Druer er til gengæld lidt bedre. Næste niveau er ost, men den klareste favorit er pølse. En bid kogt barbecue-cocktailpølse, for at være helt nøjagtig. De elsker den,« griner Dufour.

Hun fortæller, at fuglene altid fik at se, hvad de kunne bytte brødet til. De vidste også som oftest, hvor længe, de skulle vente.

Kragerne vurderede, om de gad vente

I begyndelsen var der kun tale om et kort interval på to sekunder. Da fuglene var blevet vant til det, øgede forskerne tiden til fem, ti og så tyve sekunder. På den måde blev perioden efterhånden øget til flere minutter.

Og ravnene og sortkragerne ventede. Hvis de kunne. Og gad.

»Fuglene var mere villige til at vente på den bedste mad. Men det blev sværere og sværere, jo længere intervallet var. Der var også stor forskel mellem de enkelte fugle. Nogle ventede kun i fem sekunder, andre kunne vente helt op til fem minutter.«

Men det mest overraskende var, hvordan fuglene overvejede, hvad de skulle gøre.

»Der var tale om en vurdering fra gang til gang, ikke en automatisk adfærd. Kragerne bestemte sig tidligt for, om de ville vente eller spise maden med det samme,« siger Dufour.

Resultaterne viste, at fuglene enten åd brødet nærmest med det samme eller holdt tiden ud. Eller, næsten tiden ud. Den samme fugl kunne godt bestemme sig for at spise brødet i den ene runde, mens den ventede på bedre mad i næste runde.

Valérie Dufour ved den ene ende af rågernes bur. Det er her, fuglene kommer for at løse deres opgaver. (Foto: Ingrid Spilde)

De længste intervaller krævede imidlertid særlige teknikker.

Udviklede strategier for at klare ventetiden

»Kragerne har jo ikke hænder, så de skal holde maden i munden. Derfor kan de jo også smage den. Det gør opgaven ekstra vanskelig. Vi kunne se, at de fugle, som formåede at vente mere end 40 sekunder, brugte strategier for at gøre ventetiden lettere,« siger Valérie Dufour.

Nogle af kragerne gemte maden og hentede den igen, når ventetiden nærmede sig sin slutning. Andre lagde brødet fra sig på jorden. Det sidste kan ikke være tilfældigt, mener Dufour.

»Det er naturligt for krager at gemme deres mad, men at lægge den på jorden, hvor andre i flokken kan få fat på den, det er ikke naturlig adfærd. Det er mere kontrolleret. De har afprøvet strategien og opdaget, at den virker.«

Kragerne er på niveau med aber

Det forsøg, som ravnene og sortkragerne deltog i, er det samme, som forskere bruger til at teste de mentale evner hos aber. Og fuglenes resultater er helt på højde med primaterne, siger Dufour.

»De har en veludviklet forståelse af tid. De kan godt forstå, at det kommer tage noget tid. Fuglene tager både dette og kvaliteten af maden med i beregningerne, når de træffer en beslutning om, hvad de vil gøre.«

Dufour mener, at dyr, som lever lange liv i komplicerede sociale grupper, ofte har brug for gode mentale evner for at klare sig. Krager er netop den type dyr. De kan leve i flere årtier og holder sammen i større eller mindre flokke.

»Men resultaterne var også overraskende. Vi havde ikke forventet, at de ville være så tæt på primaterne,« siger Dufour.

Alligevel er der intet i vejen for, at de små kragehoveder kan være lige så kloge eller mere intelligente end abehjernerne. Den objektive størrelse på hjernen betyder nemlig ikke nødvendigvis noget for, hvor klog du er.

De små kan også være smarte

»Selve størrelsen på hjernen ser ud til at have meget lidt at sige. Men det lader til, at hjernens størrelse i forhold til kroppen har en betydning.«

Der er dermed ikke noget principielt i vejen for, at et lille væsen skulle kunne være lige så intelligent som mennesker. Men det kan være svært at måle sådan noget. Andre dyr kan have andre former for intelligens, som ikke ligner vores egen.

Men uanset hvad kan byttelege og andre forsøg altså give os små glimt ind i andre dyrs tænkeevner.

Efterhånden skal rågerne i buret i Strasbourg også være med i et bytteforsøg, som ligner eksperimentet med ravnene og sortkragerne, fortæller Dufour, mens hun skærer små stykker af krabbekød og hundemad.

Men først skal de nye forsøgsdyr gennem en træningsperiode på mellem tre og seks måneder.

Kragerne bliver trænet med sten og pinde

»Oplæringen er en kompliceret proces. Først skal du vænne fuglene til, at du er der, og derefter til at ville spise af din hånd. Først da kan vi begynde på de første dele af byttetræningen.«

Lige nu nøjes forskerne med små sten, pinde eller andre velkendte småting, som rågerne ikke er bange for. Hvis fuglene samler en sten eller en pind op, får de en bid mad. Efterhånden får de en belønning for at lægge genstanden tættere og tættere på forskerens hånd.

»Rågerne kan bedre lide hundemaden end krabbekødet. Når de gør noget, der er tæt på det, vi vil have dem til, får de krabbe. Så ved de, at de er på rette spor. Når de så gør et stort fremskridt, så får de hundemad,« forklarer Dufour.

Når fuglene begynder at forstå mønstret, går de i gang med at samle sten eller pinde, så snart de ser dig, smiler hun.

Så er det på tide at gå i gang med næste skridt: Kun det, forskeren giver dig, kan byttes til mad. Det er det trin, rågerne er på lige nu.

Kun hanner med i det seneste forsøg

Dufour lægger en knaldrød legoklods ind i buret og kalder med en lav stemme på fuglene. De har alle sammen hvert deres navn. I starten er de lidt skeptiske, fordi der er fremmede på besøg. Men så tager den modigste fat.

Træningen hjælpes på vej med godbidder af krabbekød og hundemad. (Foto: Ingrid Spilde)

Rågen ved, at den skal flytte den røde klods, men ser endnu ikke ud til at være helt sikker på, hvor den skal hen. Dufour opmuntrer den lidt undervejs.

»Lidt nærmere. Kom igen. Lidt nærmere. God dreng!«

For tiden er det kun hannerne, der er med på legen, forklarer hun. Selv om der er lige mange hunner og hanner i buret – fuglene er kærestepar – er det kun hanner, der tør være med denne gang.

»Jeg ville meget gerne have udført forsøgene med et tilfældigt udvalg af fugle,« siger Valérie Dufour.

»Men vi må arbejde med dem, der har lyst til at være med. Det er oftest de yngre individer, samt de modigste. Det betyder imidlertid, at det ikke er de mest intelligente fugle.«

»Der er også en hel masse følelsesmæssige komponenter forbundet med intelligens. Men de er svære at måle hos dyr. Det er et stort forskningsfelt lige nu,« siger Dufour.

Det er svært at læse fuglenes ansigtsudtryk

»Har kragerne følelser? Vi ved det virkelig ikke. Hos primaterne kan man måske få nogle hints, fordi de udtrykker mere gennem stemmebrug og ansigtsudtryk. Og så ligner de os mere,« siger hun.

»Fuglene har ingen udtryk, så det er meget mere subtilt. Og vi har kun forsket i fugle på denne måde i cirka ti år.«

Det gælder desuden om ikke at narre sig selv.

»Det er altid fristende at tillægge dyret bevidsthed, intentioner og personlighed. Men man kan ikke gøre det sådan uden videre. Vi ved ikke, hvad der foregår oppe i deres hoveder,« siger hun.

Dufour havde selv en aha-oplevelse, da hun for nogle år siden arbejdede med aber (dog ikke menneskeaber). I begyndelsen var hun overbevist om, at de enkelte dyr havde klare personlighedstræk: En var aggressiv og fræk, en anden beskeden og sød.

Men så skete der et skift i flokkens rangorden, og så ændrede aberne fuldstændig personlighed.

»Det er først, når trækkene kan konstateres, selv efter der er sket lignende forandringer, at man kan begynde at tale om personlighed,« siger Dufour.

Alligevel indrømmer hun, at hun både kan komme tæt på og ligefrem begynde at holde af sine forsøgsdyr.

Håber på pensionsplan for forsøgsdyr

»Det er jo meningen, at man skal være meget neutral i sin opførsel, men det er klart, at man bliver glad for dem! Efterhånden kender man dem godt og ved, hvilke typer opgaver, de godt kan lide,« siger Dufour.

For hende er der ingen tvivl om, at fuglene synes, det er sjovt at være med.

»Ja, de kan godt lide at udføre deres opgaver. Det er klart mit indtryk. Træningen bliver mere og mere udfordrende for dem, og de ser ud til at have glæde af disse nye udfordringer. Jeg tror næsten, at det er sværere for dem bagefter.«

Forskeren forsikrer imidlertid om, at forsøgsfuglene får en god behandling, når eksperimentet er overstået.

»Nogle slippes fri lidt efter lidt, andre bliver på forskningsstationen og kan måske deltage i nye forsøg. Hvis vi skal arbejde med dyr, skal vi også tænke på, hvordan vi pensionerer dem. Det skal der både være planer for og finansiering til,« siger Valérie Dufour.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Lyde,

Kære Johnny,

N'kisi er navnet på den grå jaco, hos Damen i New York, som Rupert Sheldrake besøgte, og medbragte fotos/billeder i lukkede konvolutter, der et for et blev forevist damen, i et rum, og N'kisi kommenterede dem telepatisk, i et andet rum, 72 % af kommentarene stemte overens med billederne.
Iflg. 'Wiki', kan den 950 ord i 2004, god sprogforståelse, endda ord-dannelse, og humor kommer også 'tilsyne'.

Ja, 'Shakespeare eller ikke Shakespeare', pointen er at mennesket kan mange flere ord end fuglene.
Når børn begynder i skolen, kan de ca. 10.000 ord, det er så lærerens opgave at tilføje 5.000 om året.
William James Sidis kunne iflg. DR. de 100 stærke sprog og oversætte fra det ene til det næste.

Fra Stk. 39) i min (ikke trykt/udgivet) bog 'Bevidstheden og Sproget', er Jeg inde på at aber kan ca 8 lyde, og mennesket kan ca 50, hvormange lyde fugle kan ved Jeg ikke, men nogle af dem kan tale mennesker efter munden, og der er endda en' der efterligner absolut alle lyde inkl. motorsave.

bevisthed kontra sprog

Nu bliver det for avanceret, ihvertfald for mig.

Matematik er et filosofisk fag, der kan anvendes som redskabsfag. Opfundet og anvendt af mennesker.

Bevidsthed er vel som Johnny skriver, når dyr foretager et valg baseret på tidligere erfaringer, fx kragerne beskrevet i artiklen eller fx en hund, der ikke vil til dyrlægen pga. dårlige erfaringer fx er blevet stukket.

Der kan for min skyld sagtens være dyr, der har "sprog", dvs. en meddelelsesform, hvor sproget er langt ud over min og andre menneskers fatteevne. Men derfor kan de måske godt have et sprog.

Sprog/bevidsthedsbilleder,

Kære Mogens Michaelsen,

Hvis et bevidsthedsbillede kan fortælle en hel historie, skal man så ikke skelne ml. ordløs og sprogløs.

'Sprog uden matematik, er ikke noget sprog, og matematik uden sprog, er ikke matematik',
(Martinus)

Sproget,

Hvis man vil helt til bunds i forståelsen af sprogets natur, så må man forstå at Vi er evige, og evigt knyttet til vor bevidsthed. Det mest fundamentale i de/det levende væsners organ-struktur, er den feminine pol og den maskuline pol, der hhv. står for modtagelse og afsendelse, som igen er grund-forudsætning for kommunikation af enhver art, og dermed sprogets og al sprog-udviklings/fornyelses evige grundlag.

Livet er lutter sprog og tale, for Dem som kan 'læse'.

Noget hjemme

Jeg er enig med Johnny i at det er noget antropocentrisk at tro bevidsthed skulle forudsætte sprog og kommunikation. Men omvendt kan der vel være grund til at tro, at væsener der kommunikerer med hinanden sprogligt har nogle fællestræk rent bevidsthedsmæssigt?

For eksempel er det overordentlig interessant om delfiner har et egentligt sprog, vil jeg mene. Hvis de har det, så er det mere sandsynligt at deres bevidsthed kunne tænkes at ligne vores. Med hensyn til ting vi selv finder "menneskeligt". Men samtidig vil de netop være svære at forstå af samme grund. Eller sagt på en anden måde: De er svære at forstå, men til gengæld ER der noget at forstå - til forskel fra væsener der ikke bruger sprog.

De har "noget hjemme" som man siger populært.

Bevidsthed, William,...

kunne man f.eks. tillægge et dyr, som foretager rationelle valg baseret på tidligere erfaringer - præcis som kragerne i artiklen.

Eller en abe som Washoe, som tydeligt kunne give udtryk for at være utilfreds med tingenes tilstand, blot med en gestus eller et blik, men så sandelig også gjorde det ved at tale til forskerne.
Washoe fungerede iøvrigt glimrende både sammen med mennesker og som matriark for sin flok, så at hun pludselig ikke længere var en abe, fordi hun kunne kommunikere med mennesker, holder altså ikke.

Men jeg har nu ingen intentioner om at diskutere bevidsthed ud fra filosofiske betragtninger. Jeg synes det er lidt antropocentrisk at antage, at bevidsthed er forbeholdt væsner der kan give udtryk for det, verbalt eller non-verbalt.

Meditation

At bevidsthed forudsætter sprog og kun kan manifestere sig gennem sprog er helt forkert, og en af de mest udbredte myter i vores kultur.

Forskellige former for meditation kan give bevidsthedstilstande der netop er sprogløse, men faktisk mere bevidste end den normale tilstand.

Men sproget har rigtignok afgørende betydning for vores bevidsthed som kulturbærere, altså vores verdensbillede/virkelighedsbillede eller hvad man nu vil kalde det. Det er også afgørende for vores evne til mere abstrakt tænkning.

For eksempel kunne vi næppe have videnskab uden sprog (dagligsprog + matematik). Og uden videnskaben ville vores bevidsthed om mange ting ikke være mulig.

Bevisthed og sprog

For at vurdere bevisthed kræver det at man har et fælles sprog. Det er ikke nok at en forsker (menneske) har fundet... antal ord hos en eller anden dyreart.
Begrebet intelligens vurderes ved at der er etableret en vis kommunikation med det andet individ, fx ved at stille en opgave. Det kan fx være at finde noget mad, som mennesket mener at dyret synes er lækkert.
Men man kan reelt ikke ikke vurdere noget som helst, hvis den formelle kommunikation ikke fungerer fx i forhold til en gople.

Det er ovenfor skrevne er ikke udtryk for, at jeg tror at en gople har store evner inden for menneskers bevistheds-/intelligensbegreber.
Men man skal gøre sig klart, hvilke måleredskaber man bruger.
I artiklen fungerer det ret godt,men ikke i kommentarerne.

Bevidsthed og sprog

Johnny, ja det er rigtigt, uden sprog er der ingen bevidsthed. Hvordan skulle bevidsthed manifestere sig på anden måde end gennem sprog? Hvis du lærte en abe at tale, ville den ikke kunne fortælle dig hvad det vil sige at være en abe, fordi den som abe ikke havde det sprog der skulle til, for at beskrive sig selv overfor dig. Sproget vil forandre den til noget andet end abe. Hvis en gople skal have en bevidsthed om sig selv, skal den jo have en eller anden repræsentation for mig selv.

Mark Twain

Haha. Ja, fra 'A tramp abroad'. Muligvis er denne tråd analog med den historie :)

krager ravne

Mark Twain skrev en hylende grinagtig historie om en krage der fandt et hul og ville fylde det ud.

@ Holger

Abe-ordforråd på 12 er dit eksempel. Chimpansen Washoe havde langt flere ord i sit repertoire, ca. 350.
Papegøjen Alex, som er den fugl der har haft det største ordforråd, kunne 150 ord. 1000 ords fuglen må du gerne kildeangive, da jeg finder emnet yderst interessant. Den vil jeg da gerne læse om.

Shakespeare... 500000 ord? Kunne han da mange sprog? Så vidt jeg ved er estimatet at der var ca. 100000 ord i det tidlige moderne engelsk, som netop slog igennem i tudor perioden, samtidigt med Shakespeare. Så... Kildeangivelse tak.

Sprog og bevidsthed er 2 sider af samme sag? Siger du dermed at uden sprog, har man ikke bevidsthed?

Sprog,

Kære Johnny,

Eksemplet med abe-ordforråd på 12, og visse fugles på 1.000. kommer jo ikke i nærheden af menneskets,
det menes at Sheakespeare havde et ordforråd på ½ mil.
(en anonym alkoholiker kunne tilsidst kun et ord, tagpap.)
Udviklingen af bevidstheden og sproget, er to sider af samme.

En Amk. fugle-intelligens-forsker (?) fandt at de klogeste af nogle 'kloge fugle' (?)
havde et forhold ml. hjerne- og krops-vægt, som svarer til menneskets.

Iøvrigt er det at være intelligent, og at være klog, ikke altid det samme.

Intelligens fugle/pattedyr

Arh. Den konklusion får du ikke mig overbevist om.

Mennesket, aber (Washoe), visse hunde (border collien Chaser), delfiner, marsvin og flere andre tandhvaler. Alle tilhører de klassen pattedyr, og alle er de mindst lige så kloge som fugle.

Ingen tvivl om at der er fuglearter, som udviser forholdsvis stor intelligens, f.eks. nogle kragefugle og en fugl som gråpapegøjen Alex.

Også fisk, f.eks. nogle af cikliderne i Lake Malawi, har udvist en forbavsende evne til at tilpasse sig nye situationer, bruge redskaber og ligefrem tilsyneladende udvist selverkendelse.

At fugle generelt er klogere end pattedyr, får du vist svært ved at overbevise nogen om.

Intelligens fugle/pattedyr,

Fugle er generelt mere intelligente end pattedyr grundet bl.a deres skarpe syn.
Derudover har fuglene et overordnet perspektiv, som landdyrene ikke aner,
har erfaring med at spejle sig i søer, der er også en del fugle der genkender deres spejlbillede.
Selvom Campell-aber er det bedst kendte eks. på første ord-bøjninger i dyreriget, er deres ordforråd ret begrænset, ca. 12) og langt fra visse fugles ordforråd, fx 1-2.000.
Der er en youtube med en kvinde og en vistnok grå jaco, papagøje der løser metal-ringe-rebus-nøgler, igen og igen, mens japanere publikum fumler med deres, og måbende og opgivende ser til.

Det kommer an på...

"Krager er klogere, end vi tror" - det kommer an på hvem vi er - for jeg vil tro der er en del læsere her på videnskab.dk der enten ved selvsyn eller på tv har oplevet hvor smarte de rent faktisk er.

De kan bl.a. isfiske - dvs. de opsøger de huller hvor vi mennesker har smidt en snørre ud - hvorefter de med et par ryk lige først tjekker om der er bid og hvis der så er bid hvorledes de får fisket snørren op vha. næb og klo for tilsidst nuppe fisken og flyve væk med ens frokost.

Men mest imponerende er at se dem både benytte og forarbejde redskaber så de kan skaffe sig føde.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo