Annonceinfo

Kometen Lemmon udspyr materiale

Kometen Lemmon opfører sig mærkeligt - den er begyndt at udspy støvet materiale. Der skal generelt noget helt særligt til, for at få kometer til at opføre sig på den måde.

Emner: ,
Her ses kometen Lemmon, hvor materiale af støvet plasma udsendes. (Kilde: P. Mortfield)

Kometen Lemmon, der har det officielle navn C/2012 F6, kunne ses på den sydlige himmel med det blotte øje i starten af 2013.

Kometen er nu på vej væk fra Solen igen og er blevet for svag til at kunne ses med det blotte øje.

Den kan nu observeres på nordlige himmelstrøg, hvis man har et godt amatørteleskop rettet mod stjernebilledet Pegasus, mod øst, lige før solopgang.

Solstorm kan være synderen

Amatørastronomen Paul Mortfield observerede Lemmon den 15. maj 2013, og da så han noget helt særligt. På billedet kan man tydeligt se, at der falder noget materiale ud bag kometen.

Kometer består af stenmateriale is og gasser, og når de nærmer sig Solen, begynder nogle af disse gasser at fordampe, hvilket danner kometens hale.

Der skal noget særligt til at få dem til at udspy store mængder materiale. Det kan for eksempel ske, hvis kometen rammes af en solstorm.

Kometer er følsomme over for storm

Solen har været meget aktiv på det sidste, og den aktive region, kaldet AR 1748, har udsendt de kraftigste solstorme, der er registreret i 2013.

Dog finder man ikke Lemmon på den rigtige side af Solen, til at nogle af disse solstorme har kunnet skabe denne udstrømning af materiale fra kometen.

Selvom det ikke er den aktive solregion, der er skyld i kometens udstrømning, er det nok alligevel den store solaktivitet, der er skyld i fænomenet. Kometer er nemlig meget følsomme over for stormende rumvejr.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg