Annonceinfo

Komet nærmer sig Jorden

Kometen Lulin kommer i februar tæt på Jorden og vil måske blusse voldsomt op på himlen. Snart kan du se den med det blotte øje.

Emner:
Komet Lulin nærmer sig for tiden Jorden og forventes at være tættest på vores planet den 24. februar. På dette tidspunkt vil kometen befinde sig godt 61 millioner. km fra Jorden svarende til 41% af afstanden mellem Solen og Jorden. Når komet Lulin er nærmest Jorden forventes den at være klar nok til netop at kunne skimtes med det blotte øje. Selvom kometen endnu ikke er så klar, vil der byde sig en god lejlighed på fredag den 6. februar til at finde kometen. Her vil Lulin nemlig stå meget tæt ved stjernen Zubenelgenubi, der er den klareste stjerne i stjernebilledet Libra (Vægten). Fredag morgen omkring kl. 6 dansk normaltid står Zubenelgenubi og komet Lulin knapt 20 grader over horisonten i sydlig retning (se kortet foroven). Kometen vil ikke kunne ses med det blotte øje, men kan skimtes med en håndkikkert eller en stjernekikkert. Vil du forsøge at fange komet Lulin på andre tidspunkter kan du bruge disse kort: 11. januar - 20. februar, 20. februar - 21. marts. Komet Lulin blev opdaget i 2007 af en gruppe af astronomer fra Taiwan og Kina. Kometen har en bane, der tyder på, at det er første gang, den besøger de indre dele af vores Solsystem. Kometer, der kommer tæt på Solen for første gang, kan gå i udbrud og blusse voldsomt op. Om det vil ske med Lulin, er der ingen, der kan sige.

Komet Lulin nærmer sig for tiden Jorden og forventes at være tættest på vores planet den 24. februar. På dette tidspunkt vil kometen befinde sig godt 61 millioner. km fra Jorden svarende til 41% af afstanden mellem Solen og Jorden. Når komet Lulin er nærmest Jorden forventes den at være klar nok til netop at kunne skimtes med det blotte øje. Selvom kometen endnu ikke er så klar, vil der byde sig en god lejlighed på fredag den 6. februar til at finde kometen. Her vil Lulin nemlig stå meget tæt ved stjernen Zubenelgenubi, der er den klareste stjerne i stjernebilledet Libra (Vægten). Fredag morgen omkring kl. 6 dansk normaltid står Zubenelgenubi og komet Lulin knapt 20 grader over horisonten i sydlig retning (se kortet foroven). Kometen vil ikke kunne ses med det blotte øje, men kan skimtes med en håndkikkert eller en stjernekikkert.

Vil du forsøge at fange komet Lulin på andre tidspunkter kan du bruge disse kort: 11. januar - 20. februar, 20. februar - 21. marts. Komet Lulin blev opdaget i 2007 af en gruppe af astronomer fra Taiwan og Kina. Kometen har en bane, der tyder på, at det er første gang, den besøger de indre dele af vores Solsystem. Kometer, der kommer tæt på Solen for første gang, kan gå i udbrud og blusse voldsomt op. Om det vil ske med Lulin, er der ingen, der kan sige.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.