Annonceinfo

Kolibri-video afslører overraskende drikkemetode

VIDEO: Kolibrier drikker helt anderledes, end forskerne hidtil har troet. Opdagelsen åbner for nye spørgsmål.

Emner: ,

Kolibrier drikker ved at krølle deres tunge rundt om nektaren.

Det viser højhastighedsvideoer optaget af forskere fra University of Connecticut.

Fundet, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, ændrer fuldstændig på den hidtidige opfattelse af de bittesmå fugles måde at drikke.

»Første gang jeg så videoerne, faldt jeg næsten bagover. Jeg havde studeret kolibriernes tunger grundigt, men jeg havde ingen idé om, at de kan gøre sådan. Vi måtte skabe en helt ny model for at forklare det,« siger medforfatter på studiet, Alejandro Rico-Guevara, til Wired.

Sukkerholdig nektar besværliggør hårrørseffekt

Kolibri-vinger flapper op til 90 gange i sekundet, og deres hjerter slår over 1200 gange i minuttet.

Derfor har de små væsner brug for et stort kalorieindtag, hvis de skal holde sig flyvende. På dagsbasis kan de let indtage mere end deres egen kropsvægt.

Kolibriens tunge er rørformet, men i stedet for at suge nektar op ved 'hårrørseffekten' åbner rørene sig ved berøring med nektar, og lukker sig igen, når tungerøret trækkes op. (Foto: Colourbox)

De sidste 200 år har alverdens ornitologer troet, at kolibrier indtager den megen væske, i form af nektar, gennem den såkaldte ’hårrørseffekt’, hvor væske helt automatisk suges op i tynde, rørformede genstande (som kolibriernes tunge) på grund af vandets overfladespænding.

Men den teori var altid problematisk, fordi kolibrier tilsyneladende foretrækker at indtage nektar, hvis sukkerindhold er dobbelt så højt som det, der er optimalt, hvis ’hårrørseffekten’ skal fungere bedst.

Med de nye opdagelser foreligger der for første gang en model, der matcher observationer af kolibriers opførsel, og deres tendens til at foretrække mere sukkerholdige væsker.

Nye spørgsmål skal besvares

Men forklaringen på, hvordan kolibrier får væske ind i deres næb, åbner for nye spørgsmål.

Den næste opgave er at forklare, hvordan kolibrierne synker den opsamlede væske.

Det er der endnu ingen, der ved. Rico-Guevara og kollegerne håber, at de ved hjælp af såkaldt 'røntgenmikrotomografi', der er en miniature-udgave af en 3D-billeddannelsesteknik, kan besvare spørgsmålet.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Mød supersalamanderen, der var lige ved at æde dine forfædre

    Fundet af nye fossiler ender ofte som clickbait - men de fortjener bedre. De fortæller en uvurderlig historie om livets oprindelse og kan lede os på sporet af, hvordan virkelige dyr og økosystemer har udviklet sig.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Acceleratorer
 – fysikkens store maskiner

    Vor viden om naturen omkring os på det mikroskopiske og atomare plan skylder vi for en stor dels vedkommende opfindelsen og anvendelsen af acceleratorer. Disse enorme atomknusere har været en teknologisk kraftanstrengelse, der både har ledt til et omfattende internationalt samarbejde og til et meget væsentligt teknologisk spin-off.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne
  • Den flyvende pilekvist

    Her følger en historie. Det er en historie om faglig nysgerrighed og opfindsomhed. Om udviklingen af en geofysisk metode, der viste sig at være en blomstrende forretning. Og om en gruppe forskere, der brændte for at få deres forskning ud i virkeligheden.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Bestil en forsker

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg