En gigantisk kødædende plante på Borneo bærer på en kandeformet beholder til føde, hvis størrelse passer perfekt til træspidsmusens krop.

Men kandebæreren Nepenthes rajah, som menes at være verdens største kødædende plante, er ikke så stor for at kunne sluge hele pattedyr som mus og rotter. Det har en gruppe botanikere fundet ud af, skriver BBC News.

I stedet bruger planten sin velsmagende nektar til at lokke træspidsmusen hen på sig, hvorefter kandens store åbning sikrer, at det spisende dyrs eventuelle efterladenskaber falder lige ned i ædespalten på den glubske plante.

Hvordan det kan foregå, kan ses i videoen nedenfor.

Forskerholdet anført af ph.d. Charles Clarke har offentliggjort detaljer om deres opdagelse i tidsskriftet New Phytologist.

Berygtet musefælde

»Nepenthes rajah har altid været berømt for sin evne til at fange gnavere, men jeg har kigget på denne arts kander med jævne mellemrum siden 1987, og jeg har aldrig set en rotte være fanget derinde,« siger Charles Clarke, der studerer kødædende planter ved Monash Universitys afdeling i Malaysia, til BBC News.

»Det fik mig til at spekulere: Hvis den er stor nok til at fange rotter, men kun fanger dem meget sjældent, er det så sandsynligt, at kanderne er store af en anden årsag?«

Nepenthes rajah blev første gang fundet tilbage i 1858 på Mount Kinabalu på øen Borneo, og arten menes at være den største kødædende plante i verden. Dens kander kan hver indeholde op til to liter væske, hvis de fyldes til kanten. (Foto: NepGrower)

For at finde svaret rettede Charles Clarke og hans kolleger opmærksomheden mod træspidsmus, der lever i de samme skove som Nepenthes rajah.

Trods navnet er træspidsmus ikke gnavere som mus og rotter, men i stedet nært beslægtede med primater og insektædere.

Forskerne opdagede, at træspidsmus nogle gange lod ekskrementer dumpe ned i de store kandeformede fælder.

»Pludselig gik det op for os, at der måske var en sammenhæng mellem store kander og træspidsmus. Derfor besluttede vi os for at se på kandens geometri,« siger Charles Clarke.

Og det, forskerne fandt ud af, »overraskede os totalt«, fortæller Charles Clarke til den britiske radio- og tv-station.

Træspidsmus i skovskiderstilling

Det viser sig nemlig, at planten er designet, så den passer som fod i hose med træspidsmusens kropstørrelse.

Oven på kanden vokser et stort låg, der står opslået omtrent vinkelret i forhold til den omfangsrige åbning på kanden. Indersiden af dette låg er dækket med kirtler, hvorfra det siver med store mænger nektar.

Og forskerne er kommet frem til, at afstanden fra kandens munding og op til kirtlerne matcher præcis med længden af de træspidsmus, der lever på bjerget omkring Nepenthes rajah.

Det samme gælder for to andre store kødædende planter, som træspidsmusene besøger, mens mønstret ikke går igen hos de kandebærere, som ikke har et forhold til de små pattedyr.

»For at træspidsmusene kan nå udsivningerne, er de nødt til at kravle op på kanderne og placere sig selv på en måde, så deres bagdele befinder sig over kandemundingerne,« forklarer Charles Clarke.

Derefter lader det til, at træspidsmusene skider for at afmærke deres føde-territorium.

Med forskernes pointe in mente ligner den kødædende plante et lille dyre-toilet i nedenstående video, hvor en træspidsmus stiller sig overskrævs med bagbenene på kanten af 'kummen', mens den slikker på den søde væske, der løber på undersiden af det opslåede 'toiletbræt'.

Dyr og planter i evolutionært parløb

Det tyder ifølge forskerne på, at Nepenthes rajah og træspidsmusene har udviklet et gensidigt forhold til hinanden.

Træspidsmusene får adgang til lækker, næringsrig nektar, mens planterne til gengæld får lov til at gribe og absorbere dyrenes afføring, der sandsynligvis leverer størstedelen af det kvælstof, som planterne har behov for.

Normalt får kandebærere den nødvendige mængde kvælstof ved at fange, drukne og opløse insekter i kanden, men lige netop denne art gror oppe i bjergene, hvor der lever færre insekter.

»150 år efter opdagelsen af Nepenthes rajah har vi endelig en forklaring på, hvorfor de største kødædende planter i verden producerer så store kander,« siger en entusiastisk Charles Clarke til BBC News.

I Palmehuset i Botanisk Have ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet er vækstgartner Rasmus Nikolaj Kloster i gang med at opbygge havens samling af kødædende planter, og han er tilbøjelig til at give Charles Clarke ret.

»Vi har en del Nepenthes, der har nogle rimelig store kander. Jeg har set kakerlakker og sommerfugle i dem, og jeg kan se, at det tager utrolig lang tid at opløse en kakerlak, så en mus ville tage rigtig, rigtig lang tid. Så det kan da godt være, at det er rigtigt,« siger Rasmus Nikolaj Kloster.

»De ville nok også have et problem med at opløse tænder og knogler fra mus, for så stærke er de ætsende væsker, der er nede i dem, altså heller ikke. Og de kan godt leve af ekskrementer - det er jo gødning,« siger gartneren med speciale i kødædende planter.

Han forklarer også, at det ikke er unormalt, at planter og dyr på den måde udvikler et partnerskab igennem evolutionen. Et sådant samliv mellem forskellige arter er det, biologerne kalder symbiose.

»Det kan sagtens lade sig gøre. Der er jo mange planter og dyr, der lige nøjagtig passer sammen. Jeg har også en agurkeplante, der kun bliver bestøvet af lige præcis en bestemt sommerfugl, så hvorfor ikke,« siger Rasmus Nikolaj Kloster, der også passer en kandebærer, der i stedet for kød lever af nedfaldne blade.

Ifølge Charles Clarke og hans forskerkolleger er der stadig meget at lære om de kødædende planters sande spisevaner. Eksempelvis mistænker de den kæmpe kødædende plante Nepenthes attenboroughii, der blev fundet sidste år, for også at spise fæces.