Annonceinfo

Kødædende plante bruger katapult

VideoEn lille kødædende plante bruger sine lynhurtige fangarme som katapult, så den kan hive insekter lige lukt ind i sin fælde.

HAPS! I videoen kan du se, hvordan den intetanende banaflue bliver kastet ind i den klistrede fælde i løbet af nul komma fem. Video: Poppinga S. et al.

Kødædende planter har udviklet komplekse mekanismer til at overleve i områder, der er fattige på næringsstoffer: Ved hjælp af forskellige fangstsystemer kan de lokke, fange, dræbe og fordøje små byttedyr – for det meste insekter - og på den måde få fat i insekternes næringsstoffer.

Nu har et tysk forskerhold fra Plant Biomechanics Group of the Botanic Garden på Freiburg Universitet kigget nærmere på, hvordan en af disse planters fælder virker.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

(Andre kødædende planter har specialiceret sig i at spise helt andre ting. Se bare her: Video: Kødædende plante spiser lort)

Fangarme katapulter byttedyret ind i fælden

Planten, de har undersøgt, Drosera glanduligera, kommer fra det sydlige Australien og er en del af soldugfamilien. (Se boks under artiklen).

I midten af Drosera glanduligera sidder en klæbrig ‘blomsterfælde’, der kan blive op til fire centimeter bred. Men derudover er planten forsynet med lynhurtige, følsomme fangarme.

Den kødædende plante er udstyret med følsomme fangarme (se pil til højre), der kan fange et insekt på bare 75 millisekunder. Fangarmene virker som katapulter, der bliver skudt ud på byttedyret og trækker det ind i fælden midt i blomsten, hvor klæbrige tentakler (venstre pil) sikrer, at byttet ikke kan komme fri. (Foto: Poppinga et al. / PLoS ONE)

Fangarmenes snedige funktion er aldrig tidligere blevet undersøgt nærmere, men nu har de tyske forskere fanget på video, hvordan de virker:

Hvis et byttedyr aktiverer fangarmene, svipper fangarmene op som en katapult i løbet af 75 milisekunder og trækker byttedyret ind i blomsterfælden.

Katapult giver adgang til større byttedyr

Fordelen ved de lynhurtige fangarme kan ifølge de tyske forskere være, at armene udvider plantens rækkevidde, men derudover gør de planten i stand til at fange større byttedyr, der ellers ville være stærke nok til at frigøre sig fra de klæbrige tentakler.

Én ting er dog, hvordan planterne opfører sig I laboratoriet – en anden er, hvordan de opfører sig I naturen. Det skal forskerne kigge nærmere på i fremtiden, ligesom de skal finde ud af, hvilke byttedyr planten fortrækker i det fri.

For som den ledende forskerbag undersøgelsen, professor i botanik Thomas Speck, siger til livescience.com:

»Bananfluer er nemlig helt sikkert ikke plantens hovedbytte i naturen.«

Om soldugfamilien

Soldug, Drosera, er en planteslægt med cirka 150 arter af kødædende urter og planter.

Bladene er besat med såkaldte tentakler. For enden af tentaklerne udskilles små duglignende dråber af slim og fordøjelsesvæsker med bl.a. proteinopløsende enzymer.

Insekter og andre smådyr tiltrækkes af de skinnende dråber og sætter sig på bladene. Her fastholdes de af slimen, hvorefter de bliver opløst af fordøjelsesvæskerne.

Kilde: Den store Danske

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Mød supersalamanderen, der var lige ved at æde dine forfædre

    Fundet af nye fossiler ender ofte som clickbait - men de fortjener bedre. De fortæller en uvurderlig historie om livets oprindelse og kan lede os på sporet af, hvordan virkelige dyr og økosystemer har udviklet sig.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Acceleratorer
 – fysikkens store maskiner

    Vor viden om naturen omkring os på det mikroskopiske og atomare plan skylder vi for en stor dels vedkommende opfindelsen og anvendelsen af acceleratorer. Disse enorme atomknusere har været en teknologisk kraftanstrengelse, der både har ledt til et omfattende internationalt samarbejde og til et meget væsentligt teknologisk spin-off.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne
  • Den flyvende pilekvist

    Her følger en historie. Det er en historie om faglig nysgerrighed og opfindsomhed. Om udviklingen af en geofysisk metode, der viste sig at være en blomstrende forretning. Og om en gruppe forskere, der brændte for at få deres forskning ud i virkeligheden.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Bestil en forsker

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg