Kødædende planter har udviklet komplekse mekanismer til at overleve i områder, der er fattige på næringsstoffer: Ved hjælp af forskellige fangstsystemer kan de lokke, fange, dræbe og fordøje små byttedyr – for det meste insekter - og på den måde få fat i insekternes næringsstoffer.

Nu har et tysk forskerhold fra Plant Biomechanics Group of the Botanic Garden på Freiburg Universitet kigget nærmere på, hvordan en af disse planters fælder virker.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

(Andre kødædende planter har specialiceret sig i at spise helt andre ting. Se bare her: Video: Kødædende plante spiser lort)

Fangarme katapulter byttedyret ind i fælden

Planten, de har undersøgt, Drosera glanduligera, kommer fra det sydlige Australien og er en del af soldugfamilien. (Se boks under artiklen).

I midten af Drosera glanduligera sidder en klæbrig ‘blomsterfælde’, der kan blive op til fire centimeter bred. Men derudover er planten forsynet med lynhurtige, følsomme fangarme.

Den kødædende plante er udstyret med følsomme fangarme (se pil til højre), der kan fange et insekt på bare 75 millisekunder. Fangarmene virker som katapulter, der bliver skudt ud på byttedyret og trækker det ind i fælden midt i blomsten, hvor klæbrige tentakler (venstre pil) sikrer, at byttet ikke kan komme fri. (Foto: Poppinga et al. / PLoS ONE)

Fangarmenes snedige funktion er aldrig tidligere blevet undersøgt nærmere, men nu har de tyske forskere fanget på video, hvordan de virker:

Hvis et byttedyr aktiverer fangarmene, svipper fangarmene op som en katapult i løbet af 75 milisekunder og trækker byttedyret ind i blomsterfælden.

Katapult giver adgang til større byttedyr

Fordelen ved de lynhurtige fangarme kan ifølge de tyske forskere være, at armene udvider plantens rækkevidde, men derudover gør de planten i stand til at fange større byttedyr, der ellers ville være stærke nok til at frigøre sig fra de klæbrige tentakler.

Én ting er dog, hvordan planterne opfører sig I laboratoriet – en anden er, hvordan de opfører sig I naturen. Det skal forskerne kigge nærmere på i fremtiden, ligesom de skal finde ud af, hvilke byttedyr planten fortrækker i det fri.

For som den ledende forskerbag undersøgelsen, professor i botanik Thomas Speck, siger til livescience.com:

»Bananfluer er nemlig helt sikkert ikke plantens hovedbytte i naturen.«