Annonceinfo

Kobber øger resistens mod antibiotika

Tungmetallet kobber, der bruges som vækstfremmer i svineproduktionen, spreder resistens mod antibiotika i jordmiljøet. Det viser ny forskning fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Kobber anvendes som vækstfremmer i svineproduktion og anvendes i plantebeskyttelsesmidler. (Foto: Colourbox)

Spredningen af antiobiotikaresistens i jordmiljøjet kan gøre det sværere at bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier i fremtiden.

Kobber bliver ophobet i danske landbrugsjorder, der gødes med svinegylle.

Det skyldes, at kobber anvendes som vækstfremmer i svineproduktionen. Samtidig er tungmetallet et flittigt anvendt plantebeskyttelsesmiddel i såvel konventionel som økologisk planteavl uden for Danmarks grænser.

Resultater fra en netop offentliggjort artikel i tidsskriftet Environmental Science & Technology viser, at jordens bakterier i kobberforurenet jord udvikler resistens ikke blot overfor kobber, men også over for antibiotika:

»Vi ved fra vores tidligere forskning, at bakterier kan udvikle resistens mod kobber i jord for, at de kan overleve. Selv en mindre øgning af jordens kobberindhold kan medføre udvikling af kobber-resistente bakterier. Det nye er, at denne forøgede kobberresistens er koblet til resistens over for vigtige antibiotika, som vi i dag bruger til at bekæmpe bakterieinfektioner hos mennesker,« fortæller lektor Kristian Koefoed Brandt fra Institut for Jordbrug og Økologi ved LIFE.

Fakta

VIDSTE DU

Kobber gives til smågrise,

fordi det påvirker bakterierne

i tarmen og forhindrer diaré. Det betyder at grisene vokser hurtigere.

Kristian Brandt tilføjer:

»Det er sandsynligt, at kobber på samme måde medvirker til at gøre bakterier resistente over for nye antibiotika, som vi endnu ikke har taget i brug.«

Kobber ophobes i landbrugsjord

Det er velkendt, at jordmiljøet fungerer som et reservoir for antibiotika-resistens.

Samtidig kan jorden fungere som kilde til nye resistensmekanismer i sygdomsfremkaldende bakterier.

citatDet er sandsynligt, at kobber på samme måde medvirker til at gøre bakterier resistente over for nye antibiotika, som vi endnu ikke har taget i brug.
- Kristian Brandt

»Modsat antibiotikarester bliver kobber ikke nedbrudt, men fjernes ekstremt langsomt fra jordmiljøet. Derfor kan spredning af kobber fra svineproduktionen og planteavlen have langvarige konsekvenser for forekomsten af antibiotika-resistente bakterier i naturen,« forklarer Kristian Brandt.

Bakterier resistente mod antibiotika

Forskerne har brugt en ny metode, der måler DNA-dannelse i jordbakterier til at undersøge mængden af antibiotikaresistens.

Sammenligner man bakterier fra normale jorde med bakterier fra kobberforurenede jorde, viser sidstnævnte gruppe en højere resistens mod vancomycin og tetracyklin, hvoraf især førstnævnte spiller en vigtig rolle for behandling af bakterieinfektioner i mennesker.

Artiklen er lavet i samarbejde med LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Om projektet, bogen, undersøgelsen 

Forskningsresultaterne er udarbejdet i tilknytning til forskningsprojektet: Center for Environmental and Agricultural Microbiology (CREAM), som er finansieret af Villum Kann Rasmussen Fonden.

Partnerartikel

Mere om kobber.

Kære Per A. Hansen.
Tusinde tak for din respons.
Jeg kan godt lide din overskrift: ”Kobber - et mikronæringsstof og gift.”
Den er utrolig rammende, da det er fuldstændig korrekt, at nogle jorde i Danmark er / har været ramt af kobbermangel, og det har da også været brugt at sprede kobber ud på markerne med marksprøjten.
Men udbringningen af kobber til markerne gennem svinegylle er svimlende høj og ikke uden problemer for miljøet, hvilket man har vidst i Landbruget i årtier.
I 1982 skriver Madsen, Arne Mortensen, H. P.Søgaard, Aage: ”….For at belyse ovennævnte spørgsmål afholdtes i oktober 1980 et kobbersymposium i Bordeaux (L'Hermite & Dehandtschutter, 1981), hvor man diskuterede de nyeste forsøgsresultater vedrørende indflydelsen af Cu-i husdyrgødning og slam på jord og planter. Endvidere diskuteredes restkoncentrationen i grises organer og slagtekrop samt den eventuelle virkning af Cu på forbrugere, der spiser produkter fra svin, der har fået Cu-beriget foder, altså hele kobberets kredsløb i naturen. Endvidere diskuteredes lovgivningen herom indenfor EF….”
I  1999 skriver dyrlæge Hanne Damgaard et &: ” Et højt indhold af kobber i foderet udgør en risiko for belastning af miljøet, og en begrænsning i udledningen af kobber er derfor ønskelig.”         

Dansk Landbrug ved Kjeld Kragelund tager temaet op med artiklen: ” Forbrug og overforbrug af kobber”.
Og i 2009 har man igen taget temaet op i landbruget: ” Copper accumulation in agricultural soils: bioavailability and impacts”.
Man er således fuld klar over det miljømæssige aspekt ved udledning af de kolossale mængder kobber, som Dansk Svineproduktion medfører, men svineproducenterne har altså ikke kunne står for fristelsen for at tjene lidt flere penge på sin produktion ved brug af kobber som vækstfremmer.
Spørgsmålet er hvilke konsekvenser, som der er af denne forurening med kobber?
Hvorfor dør råvildtet på Fyn og nu også flere steder på Sjælland. Kunne dette skyldes kobberforgiftning?
Og hvad med den stigning, som finder sted i befolkningen af neurologiske sygdomme. Kunne kronisk kumulativ (ophobet) kobberforgiftning også være en årsag / medvirkende årsag til dette?
Det uhyggelige er, at man ikke i det danske sundhedsvæsen besidder viden eller vilje til at teste befolkningen for kronisk kumulativ kobberforgiftning, hvorfor sådanne undersøgelser ikke foretages.
Man kan også undrer sig over, at Fødevaredirektoratet (i år 2004) kan foreslå en  PMTDI (tolerabelt dagligt indtag) for kobber, når man aktuelt ikke er bekendt med nogle diagnostiske metoder til kontrol for kronisk kumulativ kobberforgiftning, altså til at vide om en kobberbelastning har nogle konsekvenser på længere sigt.

Kobber - et mikronæringsstof og gift.

Hej Hanne,
du skriver bl.a.:
"Dansk Landbrug udleder ca. 200 tons rent kobber i miljøet om året og har gjort dette i årtier.
Det største forbrug af kobber stammer fra svineproduktionen."
Det er uden tvivl korrekt.
Men det er faktisk nødvendigt at anvendes NPK-gødninger med kobber til mange jorder, hvor der er for lidt kobber. Det er især sortsandende jorder og jorde med højt humusindhold, hvor kobberet bindes meget hårdt. På disse jordtyper tages der ofte jordprøver for at undersøge om der skal gives ekstra kobber, men der burde sikkert tages flere kobbertal på de jorder, hvor der kan være overskud af kobber.
Jeg har faktisk set udslag på afgrøder under højspændingsledninger, og har set store udslag for kobbertilførsler til korn, så der er skam god grund til at gøde med kobber, hvor jordens indhold er for lille - eller hvor kobberet er bundet i en for planter utilgængelig form.
@Thomas, der er mere grund til at se kritisk på indlæg fra usagkyndige, der optræder som landbrugseksperter med baggrund i en eller anden tv-udsendelse. Ingen landbrugere vil være kritiske overfor Hannes indlæg, de kender problemstillingen.
Mvh. Per A. Hansen
 
 

Tommel ned på vej ud

Hej Thomas
Vi arbejder med en ny udgave af debatten, hvor der ikke kan stemmes ned på indlæggene. Så der fremover kun er den positive respons at forholde sig til.
vh
Peter HyldgårdVidenskab.dk

SV:Mere om kobber

Kære Hanne Koplev
Tak for et relevant indlæg.
I øvrigt undrer jeg mig over, at der sidder mennesker og trykker tommelfingeren ned på et sagligt indlæg. Gad vide hvad deres bevæggrunde er? Er det folk fra landbrugssektoren, som ikke kan lide at relevante oplysninger kommer frem? 
I grunden medvirker denne tommelfinger-op-og-ned-funktion til at primitivisere debatten. Det er dybt subjektivt og uartikuleret. Det taler til det laveste i mennesker, a la udstemning i realityshows etc.
Mvh
Thomas Grønborg 
 

Mere om kobber

Kobber ophobes i landbrugsjord, og i artiklen ovenover fokuseres på kobbers evne til at sprede resistens mod antibiotika, men kobber kan også ophobes i dyr og mennesker og medvirke til kobberforgiftning.
Dansk Landbrug udleder ca. 200 tons rent kobber i miljøet om året og har gjort dette i årtier.
Det største forbrug af kobber stammer fra svineproduktionen.
Da vores miljø således belastes ekstremt med kobber, så bør bl.a. læger være opmærksom på mulige konsekvenser af denne forurening med kobber.
Ved akut kobberforgiftning ses symptomer som mavesmerter, diarre, utilpashed, kvalme, opkastning, smerter i leverområdet, gulsot.
Den akutte kobberforgiftning kan let diagnosticeres ved test af blod- eller urin-prøve. Ved kronisk ophobet kobberforgiftning er individet over en længere periode blevet udsat for en større mængder kobber end organismen klarer at udskille.
Kobber vil typisk deponere sig i lever, nyrer, hjerte, øjet og hjernen, hvilket giver symptomer som forskellige neurologiske symptomer, uro, depression, søvnforstyrrelser, hovedpine samt øjenproblemer, problemer med leverens afgiftende funktion m.v.
Kronisk kobberforgiftning er ikke let at diagnosticere, da der, i sagens natur, ikke kan anvendes almindelige blod- eller urin-prøve. Der kan tages leverbiopsi eller der kan foretages en provokations-test også kaldet kelerings-test med et egnet kelaterende lægemiddel.
Det sidste er en metode, som ikke anvendes i sundhedsvæsenet, hvorfor de kroniske kobberforgiftninger overses.
Også veterinært ses problemer med kronisk kobberforgiftning, idet får, rådyr, dådyr og visse hunderacer er ekstremt følsomme overfor kobber.
Med venlig hilsen
Dyrlæge Hanne Koplev   Links:
http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=10832
http://www.danishmeat.dk/Veterinaerfagligt/VetInfo/2006/2006/VetInfo_612.aspx
http://aem.asm.org/cgi/content/short/68/8/4127
 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg