Klimaforskere: Flyt København væk fra havet – eller byg høje diger
Temperaturstigninger på op til seks grader er sandsynligt, og danskerne bør ruste sig mod vandmasserne fra de smeltende poler. Opfordringen kom fra danske forskere under et symposium om ekstreme klimascenarier.
København risikerer at blive oversvømmet, hvis ikke myndighederne forbereder sig på klimaforskernes forudsigelser - temperaturstigninger på op til seks grader er sandsynligt. (Ill.: Colourbox).

’Det er radioavisen, godmorgen. I nat blev store dele af København oversvømmet, da en mange meter høj flodbølgede skyllede ind langs kysten. På Rådhuspladsen står vandet i to meters højde. Skader på bygninger og veje løber op i milliardklassen, og indbyggere i hundredtusindvis er flygtet ud af byen.’

Det lyder som et plot til en Hollywood-film - ikke desto mindre kan sådan et skrækscenarium ende med at blive en realitet, hvis ikke snart det lykkes landene at blive enige om at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Fortsætter udledningen med at vokse i samme tempo som hidtil, risikerer vi, at kloden bliver op mod seks grader varmere. Varmen vil smelte polernes is. De enorme mængder smeltevand vil få vandstanden i verdenshavene til at stige så voldsomt, at København og mange andre kystbyer vil blive oversvømmet – med mindre altså, at man aktivt gør noget for beskytte byerne.

»En af de absurde konsekvenser af så høje temperaturer er store vandstandsstigninger i havene. Hvis vandstanden stiger med et par meter, vil det betyde, at der står vand inde på Højbro Plads. Det siger sig selv, at sådan et problem ikke kan klares med at udvide kloakkerne. Man skal snarere overveje at bygge diger, som man kender det fra Holland, sluser som man kender det fra Themsen, eller måske ligefrem flytte byen nogle kilometer ind i landet,« pointerer Jens Hesselbjerg Christensen, der forsker i klimaændringer ved DMI.

Dansk symposium om ekstreme klimaændringer

For nylig var Jens Hesselbjerg Christensen vært for et symposium om ekstreme klimabegivenheder ved Center for Regionale Klimaforandringer (CRES) i København. Målet var at kaste lys over konsekvenserne og dermed skabe en fælles forståelse af, hvad der kunne vente os forude. Blandt oplægsholderne var repræsentanter fra FN’s klimapanel IPCC, der gav et overblik over ekstreme klimascenarier, og hvad der skal til for at udløse dem:

Fakta

Det mest hidsige scenarium har forskerne døbt A1F1 – A1 står for socioøkonomisk, mens F1 er en forkortelse af ’Fuel Intensive’.

Scenariet beskriver en højteknologisk verden, der drøner af sted og forbruger en masse energi, hvilket fører til meget store udslip af drivhusgasser.

En seks grader varmere verden er realistisk indenfor de næste 1-200 år, hvis verden på den teknologiske front fortsætter med at udvikle sig eksplosivt og dækker sit store energibehov med afbrænding af kul og olie. Sker det, skal vi lære at agere i en helt anden verden. For at finde et nutidigt klima, der er seks grader varmere end det danske om vinteren, skal vi til det sydlige Portugal. Og seks grader varmere somre svarer til det, vi finder i Sydfrankrig.   

På symposiet beskrev danske fysikere, geologer og jordbrugsforskere, hvilke ulykker sådan et klimascenarium kan skabe i byerne og på landet. Det vil smadre værdifulde bebyggelser. Det vil ødelægge livsnødvendige afgrøder. Det vil true grundvandet. 

»Vores opfordring for eksempel til Københavns Kommune er, at der skal ageres nu, da det vil kræve en masse forskning og store investeringer at ruste byen til sådan et klimascenarie. Opgaven er så stor, at den ikke kan gennemføres på et årti. Der skal mange årtier til, og vi skal i gang nu,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Seks graders temperaturstigning er realistisk

Et scenarium med temperaturstigninger på seks grader lyder som det værst tænkelige scenarium - som noget, der formentlig ikke vil ske. Men faktisk er det betydeligt mere sandsynligt, end at verdenssamfundet formår at holde temperaturstigningen på under de to grader, som IPCC-rapporterne vurderer til at være grænsen for, hvornår der begynder at indtræffe farlige klimaforandringer.

Det fremgik af den fremskrivning af klimaet, som seniorforsker fra DMI Ole Bøssing Christensen netop har lavet som indledning til et tre-årigt forskningsprojekt, og som han præsenterede som oplægsholder på symposiet.

Fakta

Symposiet blev afholdt af Center for Regional Klimaforandringer (CRES), der finansieres af Strategisk Forskningsråd og ledes af Jens Hesselbjerg Christensen.

I IPCC-rapporten fra 2007 tilhørte et seks graders scenarium inden for dette århundrede kategorien af ekstremer. Men da alle udledningsopgørelser efterfølgende har vist, at verdenssamfundet udleder mere, end hvad man har regnet med, er scenariet pludselig blevet betydeligt mere sandsynligt, navnlig hvis man ser lidt længere frem i tiden end til år 2100. En stigning på blot to grader synes nu næsten utopisk, mens en seks graders stigning pludselig er blevet muligt.

»Temperaturstigninger på seks grader er realistisk, især når vi kommer hen på den anden side af 2100. Der er en tendens til at opfatte 2100 som en mur, der dækker en for os ligegyldig fremtid, men det er altså den virkelighed, der møder vores efterkommere. Og et scenarium på seks grader kan meget vel afspejle den rigtige verden,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Symposiet er en begyndelse – ikke en afslutning

Den gængse måde at sikre byers infratruktur mod ekstreme vejrfænomener som orkan og storm er at tage udgangspunkt i 'århundredets storm'. Designer man byens broer, veje og huse til at kunne modstå 'århundredes storm', svarer det nogenlunde til, at de kan modstå alt inden for deres forventede levetid.

Den strategi er god, så længe klimaet ikke ændrer sig, men duer ikke, når klimaet er under voldsom forandring som nu. For her har man ingen erfaringer at trække på. Det, der er århundredets storm i dag, er måske blot en almindelig storm om 50 år. I princippet burde man altså granske storme fra de næste 1000 år for at kunne spore sig ind på, hvor kraftig den værst tænkelige storm bliver.

Den eneste måde, klimaforskerne kan danne sig et indtryk af de mest ekstreme vejrfænomener i fremtiden, er ved at fremskrive deres klimamodeller og vurdere det modelklima, som genereres.

Fakta

Atmosfærens temperatur over Danmark har vist sig at følge ændringerne i den globale middeltemperatur.

En seks graders stigning i global middeltemperatur medfører altså også en seks graders stigning herhjemme både sommer og vinter.

»Vores klimamodeller er desværre ikke gode til at sige noget om, hvad der sker helt lokalt og mest ekstremt. Og det er jo i høj grad nødvendigt, hvis man eksempelvis skal kunne ruste København mod oversvømmelse,« siger lektor i klimadynamik og statistisk fysik Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Hans rolle i projektet er at udnytte modellernes data, så deres fremskrivninger alligevel kan bruges til at vurdere ekstremerne og for eksempel vurdere risikoen for oversvømmelse i København.

Alting har en pris

Forskerne har ingen idé om, hvad det koster at bygge et dige langs kysten, men deres umiddelbare bud er nogle milliarder kroner. Og det er ikke gjort med det, for man bliver samtidig også nødt til at fjerne huse for at få plads til store vandreservoirer og pumpesystemer, der kan sende regnvandet fra skybrud ud i havet. 

»Man er allerede i gang med at bygge vandreservoirer rundt omkring i København. Men disse reservoirer er for små til fremtidens klima. Det svarer lidt til, at en familie, der venter barn nummer to, køber sig en større bil, men ender med at få tvillinger,« fortæller Karsten Arnbjerg-Nielsen, der som lektor ved DTU Miljø er med til at forudse, hvordan man kan forebygge oversvømmelser i fremtidens by.

Om de seks graders temperaturstigning bliver en realitet vides ikke. Men bliver det til virkelighed, sker forandringen ikke over en nat, men i løbet af en tidshorisont på 100 år.

»Jeg er sikker på, at der vil komme en masse tiltag, der vil afbøde eftervirkningerne for vores efterkommere. Vores forskningsprojekt skal klæde politikerne på til at kunne vælge de rigtige,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Det ekstreme bliver normalt overalt i verden

Ikke kun Danmark – men hele verden – vil blive ramt, hvis den globale middeltemperatur stiger med seks grader.

Det tørre bliver tørrere, og det våde bliver vådere. De dele af verden, hvor vi allerede nu ser vejrulykker, bliver hårdest ramt. Den højere temperatur vil fastholde og forstærke strømningerne i atmosfæren. Det vil føre til, at antallet af årlige katastrofer vokser. Stormene vil dog ikke tage voldsomt til i styrke, da grænsen for vindhastigheder er ved at være nået.

»Det øgede antal katastrofer vil medføre enorme økonomiske tab. Det vil flytte vores opfattelse af, hvad der er normalt. Og det er i virkeligheden det, der er det uoverskuelige ved skrækscenariet,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.